Sort, farvet, hvid, indisk, malay, bantu, xhosa, zulu...

er blot nogle af benævnelserne for mennesker i Sydafrika. Det er noget indviklet. Specielt var jeg ikke klar over, at der er forskel på sort (black) og farvet (coloured). Men det kunne min chauffør i dag fortælle mere om. Han var nemlig farvet! Det betyder, at han - selv om hans hud er mørk - har visse europæiske rødder. En farvet taler engelsk eller afrikaans. En sort er en person, der kun har afrikanske rødder, følger nogle af de gamle skikke herfra, og taler et oprindeligt afrikansk sprog som sit modersmål. Nelson Mandela er sort.

En anden interessant ting, jeg lærte af ham, var, at han, selv om han er afrikaanstalende, ikke kan forstå hollandsk eller flamsk, medmindre der tales meget tydeligt. Så stor forskel er der dog. Heldigvis for mig kunne han dog også tale et udmærket engelsk.

Turen gik kl. 6.45 mod Aquila Private Game Reserve, som er en stor dyrepark, hvor man kan komme på safari. Det vil sige, det er lidt snyd, men der er dog tale om dyr, som faktisk lever vildt i Sydafrika, hvilket jeg anser som en formildende omstændighed. Aquila ligger 147 km nordøst for Stellenbosch, og er et lille paradis, hvor man snildt kunne tilbringe nogle dage. Turen var smuk, i starten med langstrakte, lysegrønne vinmarker omgivet af bjerge, senere med lavere og mere sparsom vegetation, den såkaldte Karoo, som er kæmpestort område i Sydafrika, hvor der ikke falder nedbør om sommeren. Tæt på at være ørken.

Jeg ankom til Aquila kl. 8.45, og efter et glas mousserende druesaft, var der stor morgenmadsbuffet, inkl. fugle som fløj rundt i maden (indendørs). Hmmm.... De har vist ikke hørt om fødevarekontrollen hernede! Jeg prøvede at tage et stykke uden fugl, og det lykkedes vist meget godt.

Kl. 10.15 kørte safaribilen, og nu blev jeg mixet med andre mennesker, hvilket jeg generelt ikke har noget imod :-) Det blev en ret kølig tur, for temperaturen var ikke så høj endnu, og bilen var jo åben. Jeg insisterede på ikke at anvende ét af de tilbudte tæpper trods gåsehud. Safarien var fornøjelig, navnlig en ung elefant, som fandt glæde i at genere en flok næsehorn. Men ellers vil jeg ikke remse op. Man kan kigge på billederne, hvis man gider. Efter safarien var vi på et lille besøg i Aquilas rehabiliteringscenter for skadede dyr, hvor der aktuelt var en ung hanløve, to geparder og én leopard.

Og så var der stor frokostbuffet :-) På turen hjem fik jeg ny chauffør og tilmed medpassagerer. Hvad ligner det?!?! Nå, faktisk passede det mig nu meget godt, for så kunne man tillade sig at blunde :-). Hjemme igen kl. 16, en tur i den lille pøl, uha koldt.

Nu fik jeg jo ikke kigget så meget på Stellenbosch i går, så det gjorde jeg nu. Det er ikke nogen lille by med sine ca. 120.000 indbyggere, men den er meget charmerende. Alle (!) huse er hvide, og mange af husene er ret gamle. Uden at vide det tror jeg, den er ret velhavende, selv om den vist også har sine sorte townships. Jeg er ret overbevist om, at afrikaans er det mest talte sprog her, for jeg hører næsten ikke engelsk. Jeg glemte mit kamera, så der er ikke nye billeder fra Stellenbosch, hvilket også havde den fordel, at jeg ikke kunne fotografere den enorme portion ribben, jeg fik serveret til aftensmad. Men de var gode!

Så meget desto bedre, at den i morgen står på cykling i Stellenbosch og Jonkershoek Valley.