Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg stod op og gik over mod klasseværelset kl. 9.00 for at have kinesisk undervisning. På vejen mødte jeg Isabella og Marie, som straks spørger om jeg har læst mailen. Det havde jeg tydeligvis ikke og de sætter mig så ind i sagerne på vej til undervisningen.
Det viser sig så, at vi kl. 15.45 dansk tid har modtaget en mail fra en Mette fra Teko, som informere os omkring, at vi skal skrive en individuel praktikopgave på 50 sider. Og at der er tre valgmuligheder til at udforme en problemformulering.
- I samarbejde med vores (tidligere aftalte) praktiksted - Stellar Works for mit vedkomne
- Et selvvalgt firma i Shanghai - umuligt at finde et firma!
- Omkring programmet og undervisningen vi har i maj og juni
Officielt siger Teko siger, at det er ulovligt, hvis vi er i praktik her, men uofficielt hjælper de os med kontakt vi vores praktikpladser og opfordrer os til at være der mest muligt.
Så nu skal vi altså have undervisning fra 8.30-15.00 i hele juni måned, så der bliver ikke meget tid til praktik. Derudover skal vi have en eksamen i kinesisk og en i business casen, hvor vi skal skrive en gruppe rapport. Det er fair nok og det har vi sagt go til det. Men at vi nu derudover skal skrive en individuel rapport på 50 sider omkring noget som på ingen måde har noget med uddannelsen af gøre er grotest.
Da vi i Danmark, fik at vide, at vi ikke kunne komme i praktik pga. de nye regler, blev der opstillet to valgmuligheder for os.
- Tage til Shanghai og have kinesisk undervisning og Business case med undervisere fra Teko og Dong Hua university. Dette ville være berettiget til de 15 ETCS point, ligesom en dansk (eller kinesisk) praktik.
- Blive i Danmark og finde en praktikplads der
Så alle os der tog afsted (13 ud af 14) valgte altså at tage af sted fordi vi gerne ville afsted også selvom vi skulle give afkald på praktik og dermed få noget andet undervisning. Denne undervisning er måske heller ikke den mest relevante i forhold til mig som retail designer, eller nogle af de andre, men igen et kompromis vi indgik. Vi er altså blevet lovet noget hjemmefra og midt i det hele springer bomben så med noget helt andet.
Der er så mange løse ender, forskellige Teko-folk er involveret, datoer der ikke stemmer overens, modsigende mails og aftaler. Det hele er et stort rod og vi håber virkelig på at dette kan blive løst i morgen, så weekenden ikke skal bruges på at gruble over det hele.
Fra mit perspektiv er det heller ikke det fedeste med denne ekstra store opgave, da jeg ikke før har skrevet en rapport på Teko. Derudover kommer min familie og drengene i hele juli måned og opgaven skal så afleveres 5. August. Det kommer simpelthen ikke til at ske!
Lise og Peter som indtil nu har været vores kontaktpersoner lader ikke give lyd fra sig og Teko-Mette som sendte mailen i morges svarede igen 15.30 dansk tid. Det gjorde så også at vi ikke havde vildt meget tid til at formulere en mail og håber så på at hun i morgen vil lave et Skype opkald med os.
Derfor har dagen været utrolig træls og vi har været vildt frustreret over det hele. Så en dag med dårlig stemning, måtte kræve god mad. Vi gik hen på Element Fresh og fik noget lækker vestligt mad og hyggede os et par timer og prøvede igen at finde hoved og hale i det hele.
Tankerne omkring man skulle være blevet hjemme og have fundet en praktikplads, flyver igen rundt i hovedet!
DÅRLIG DAG - TAK TEKO!!!!
- comments