Profile
Blog
Photos
Videos
Kl. 06.20 ringede vækkeuret og det var tid til at stå op, for vi skulle nemlig på tur. Vi tog metroen til Hongqiao Railway Station og fandt derfra hurtigtoget mod Hangzhou. Vi fandt vores tog og satte os godt tilrette og så kørte vi ellers derudaf. Efter en times tid havde vi kørt de 200 km. og ankommet til Hangzhou.
Planen var så derfra, at tage en bus mod Qian Dao Lake, men dette var lettere sagt end gjort. Vi vandrede rundt på Banegårdspladsen, hvor tur-sælgere henvendte sig til os, men ingen kunne hjælpe, eller snakke engelsk. Efter lidt tid og frustrationer over kineserne, fandt vi bus nr. 21, som skulle kunne køre os et sted hen, hvor vi så ville kunne tage en bus videre mod Qian Dao Lake. Efter en times kørsel i bussen og godt 30 grader hoppede vi af bussen og fandt frem til hvor vi kunne tage bussen til Qian Dao Lake. Klokken var nu blevet 13.30 og tanken om 2-3 timer i bus i denne varme gjorde, at vi bestemte at blive i Hangzhou til næste morgen.
Vi tog en taxa ind til West Lake, som er en kæmpe sø med flotte udsigter. Vi tog hen i en fiske-zoologisk have, hvor der var flere kinesere med kamera end fisk, selvom der var alverdens fisk. Kineserne har en lidt anden standart og holdning til dyr i fangeskab end vi har i Danmark, så der var altså nogle dyr, som ikke havde det helt optimalt i de 30 grader.
Nu var det altså på tide, at komme ud i solen og varmen og vi fandt vejen ned til West Lake. Her sejlede folk rundt ude på søen og vi købte straks en billet, så vi også kunne komme ud på søen. Der var dog lidt længere ventetid end vi lige havde forventet, så vi sætte os ned ved søen og ville nyde udsigten. Pludselig kigger vi tilbage og rundt omkring os stod der så 20 nesere og tager billeder af os. Nogle i det skjulte og andre helt åbenlys. Lidt efter kom der en mor, med en babyneser på armen som vi selvfølgelig skulle have taget billeder med. Så ja, vi tog ret meget mere opmærksomhed end selve udsigten og det gode vejr.
Efter 2 timers venten og utallige billeder blev det vores tur til at sejle lidt rundt på søen. Af en eller anden grund havde vi fået den langsomste båd på hele søen, men vi var af sted. På den modsatte side, var et bryllup lige startet, så vi "lagde til kaj" og så til. Dernæst sejlede vi bare lidt rundt og fandt hurtigt ud af at vi også var "famous people" i en båd. Så vi sejlede langs kanten og neserne tog billeder som bare pokker.
Efter sejlturen var det blevet tid til at finde et hotel. Vi havde lidt problemer med at få en taxa og et virvar af pollen i luften, gjorde ikke det hele meget lettere. Men vi fandt et hotel, fik smidt vores ting ind og fandt så et USA burger and Steakhouse. Vi trængte lige til lidt andet en ris, så en burger var det vi skulle have os.
Jeg havde læst om et danse/musik show som foregik på vandet og startede kl. 20.00, så vi havde lidt travlt. Vi havde spurgt på hotellet, googlet, og spurgte også på restauranten, men det gjorde kun, at vi fik tre forskellige placeringer i byen. Vi holdte os til googles svar og ville tage en taxa dertil. Men af en eller anden mærkelig grund, ville ingen taxaer køre os dertil. Hvorfor vides simpelthen ikke. Vi besluttede at droppe showet og gik langs søen ind mod byen. Det var mægtig smukt og helt sydlandskstemning bare med en summen af kineser snak. Pludselig hørte vi noget musik og så at der var dans på en lille plads. Her kunne man bare danse med og vi lærte hurtigt trinene og havde det mægtig sjovt.
Længere henne af gaden var der et stor springvandsshow og neserne stod filmede som bare pokker. Vi slentrede lidt rundt i gaderne og tullede derefter hjem i seng på hotellet.
Efter sådan en første dag som backpacker, kan jeg sige, at det ikke helt er så let, som jeg havde troet og man skal være indstillet på at tingene kan ændre sig ret meget.
- comments