Dagen efter vi var kommet hjem fra Halong Bay, vågnede vi på et nyt hotel. Her spiste vi morgenmad, hvorefter vi begav os ud i byen for at gå i butikker og bare nyde Hanois liv. Efter frokost splittede vi op; Eva ville se fængslet Hoa Lo, men da vi allerede havde været der, gik vi på Café. Her nød vi en lækker kaffe-blend og Sofie læste begejstret på coveret af hendes nyindkøbte Dvd-box med Cosby & Co.
Sidst på eftermiddagen mødtes vi alle igen, spiste tidlig aftensmad, og provianterede ellers til vores forestående lange bustur - vi skulle nemlig have natbussen til byen Sapa, som ligger i det nordlige og bjergrige Vietnam.
Da vi endelig blev hentet på hotellet (en time efter forventet), var det kun for at blive kørt til en 'busterminal' - hvis man overhovedet kan kalde det dét. Her kom det ikke som den store overraskelse, at bussen var en time forsinket. Vi slog os derfor ned i tre ledige stole, og trak underholdning frem i form af bøger og musik. Da vi endelig 'bordede' bussen, blev vi meget positivt overraskede! Det så helt vildt hyggeligt ud sådan som man skulle ligge i sit eget liggende sæde, og der var masser af tæpper man kunne putte i. Da vi entrerede bussen, blev vi bedt om at smide vores bedste venner - de elskede velcro-sandaler! Ja ja, det forhindrede jo at bussen blev beskridt, men betød til gengæld af vi skulle dele fodsved med alle de svedende vietnamesere (der var lidt indelukket i bussen). Med fare for at pådrage os fodvorter, gik vi ned i bussen, og glæden var stor, da vi fik tre pladser ved siden af hinanden bagerst i bussen. Men glæden var kort! En tumpevietnameser spærrede nemlig en plads til sin nørdede ven, så det endte med, at Lærke og Sofie lå sammen, mens Eva fik selskab af en hollænder. Det var dog rigtig hyggeligt alligevel! Efter at have fundet os tilrette på de ift. til vores benlængder ret korte sæder, hev vi kiks, bananer og chokolade frem samt bøger o.lign. underholdning. Hyggen krakelerede dog en smule for Lærke (Sofie synes det var hylende morsomt), da en svedende og lugtende extra-buschauffør lagde sig i det 50cm brede mellemrum mellem lærkes sæde og nørden fra før. Og han var altså ikke en spirvip-vietnameser! Manden tøvede ikke med at 'flette tæer' med Lærke, og han ville meget gerne tale med hende - og her bremsede det ham så på ingen måde, at hun gentagne gange afviste ham, og læste videre i sin bog. Hans foretrukne liggestilling var endvidere at ligge med armen over hovedet, så Lærke fik rigtig glæde af hans armhule :)

Efter 10 timers kørsel, hvor Lærke én gang troede vi skulle dø, ankom vi til Sapa. Her blev vi taget imod af de sødeste kvinder og ældre damer af H'Mong-stammen. De stod i fine 'folkedragter', og interesserede sig virkelig for hvor vi var fra, hvor gamle vi var osv. Med ét forsvandt vores træthed :) Efter lidt tid blev vi kørt til vores hotel, hvor der lige var tid til at skifte til vandresko og spise hurtig morgenmad (vi fik dog stadig udnyttet buffeten til fulde), før vi skulle ud og gå.
Med vores H'mong-guide gik vi mod en lille landsby, og blev ivrigt fulgt afsted af mange andre H'mong-kvinder. Imens vi gik, nød vi den smukke udsigt til bjerge, risterasser og floder. H'mong-kvinderne virkede igen meget interesseret, men det stod hurtigt klart for os, at de bare ville sælge ting til os - armbånd, pudebetræk, fløjter og tasker. Jo mere vi sagde nej, des mere prøvede de - 'maybe later, yes?', 'Remember me, yes?'; det var næsten til at blive idiot af. Heldigvis drejede de af, inden vi nåede landsbyen, og dermed havde vi rigtig tid til at se de små huse og deres indretning. Vi prøvede at male majsmel med en stor stenmølle, vi smagte krydderier, lærte om tøjfarvning og kiggede selvfølgelig i de mange små boder. Vi så også et danseshow, hvor Sofie var på scenen og danse lidt med :) Turen tilbage til hotellet var en større udfordring af flere årsager; solen bagte, vi gik/kravlede op ad bakker og skråninger, og for at det ikke skulle være løgn, kom de sælgende H'mong-kvinder tilbage, og var lige så irriterende og nærgående som før. Vi klarede dog alle udfordringerne og fik en velfortjent frokostpause på hotellet.
Efter frokost lejede vi tre scootere med tilhørende chauffører. Iført små uformelige hjelme susede vi afsted mod 'Love Fall' - et rigtig fint vandfald - samt et andet vandfald. Det var rigtig fedt at sidde dér, bag på scooteren i shorts og t-shirt og bare nyde naturen der fløj forbi! Vi blev i hvert fald meget hooked på idéen om senere at leje en motorcykel + mand og køre rundt et par dage - om det bliver en realitet vil tiden vise :)

Dagen efter pakkede vi en rygsæk med det vi skulle bruge dén og den efterfølgende dag; og så var det ellers afsted over rismarkerne. Vi holdt små pauser undervejs, hvor vi tog billeder, de ældre i gruppen kunne tage et hvil, og vores guide fortalte om de forskellige planter, der var omkring os. Vi fik også et sukkerrør hver, som vi gik og tyggede på, hvorved sukkervand blev frigivet i enorme mængder. Frokosten blev indtaget på en lille restaurant i en af de landsbyer vi kom igennem, hvor vi også mødte det hvide H'mong-folk (de andre vi havde mødt, samt vores guide var sort H'mong- folk). Dette folk havde en lidt anden 'folkedragt', og så bar de huer der til forveksling lignede nissehuer :)
Hen på eftermiddagen nåede vi den by, hvor vi skulle overnatte på et Homestay. Det var et rigtigt hyggeligt sted! Vi blev modtaget af en sød kvinde og fik udleveret de grimmeste badetøfler som vi kunne bruge i og udenfor huset... H'mong-folket bruger selv skoene som hverdagssko, så hvor vi gik med fancy vandresko, traskede de rund i slippers!
Eftermiddagen brugte vi på Bamboo Bar (byens eneste restaurant og bar), hvor vi hyggede med dessert og kortspil, før vi skulle spise aftensmad med vores gruppe (som bestod af 8 mand) på homestay'et. Det var en rigtig god aften! Lækker mad, tilberedt af vores vært, som blev toppet med et glas risvin. Og ét glas blev hurtigt til ti, og timerne gik. Vi endte på Bamboo Bar, hvor vores Canadier-ven gav øl til alle, der blev lavet korttricks og snakket! Da vi kom hjem fra baren gik de ældre i seng, mens vi og to unge hollændere fortsatte 'festen' med risvin som hovedingrediens.

Morgenen efter fik vi morgenmad i bedste Rasmus Klump-stil - to store pandekagetårne stod på bordet og ventede på os! Hollænderne så ud til at være mere påvirket af gårsdagens udskejelser end os, men det betød jo bare flere pandekager til os andre :)
Efter at have sagt pænt farvel til homestay'ets ejere, var det videre mod 'målbyen'. Denne dag fik vi følgeskab af to piger på 10 år. Vi havde set, at de havde tasker med armbånd og punge, og vi vidste godt, og de på et eller andet tidspunkt ville trække tingene frem og prøve på at sælge os noget. Men de var nu altså rigtig søde. Når vi gik på stejle steder, viste de os, hvor vi skulle træde, de flettede blomsterkranse til Eva og Sofie (de var SÅ smukke med kreationerne på hovederne) og de nynnede og var bare rigtig glade. De holdt os desuden i hånden, når vi gik på vanskelige steder; det var jo sødt af dem, men når de nu gik os til under taljen var det ret begrænset hvor meget støtte de egentlig gav. Det havde nærmere den modsatte effekt, og både Sofie og Eva trådte da også durk ned i en mudret risterrasse - sofies brune vandresko holdt tæt, men Evas hvide Nike Free stod ikke distancen. Da vi nåede 'målbyen' skete det forventede - pigerne trak deres 'varer' frem. Eva og Sofie reddede pigernes dag, da de købte en lille ting hver, og Lærke frydede sig over, at der ikke havde været en tredje pige - så slap hun nemlig for at skulle købe noget :) Fra 'målbyen' blev vi kørt i bus tilbage til Sapa, hvor vi hurtigt pakkede om til busturen, fik købt vand og frugt - ej, det er løgn - vi købte faktisk slik og kiks - og spist aftensmad - og så var det ellers mod Hanoi.

Vi nåede hovedstaden ved 5-tiden om morgenen, og den tidlige ankomst gav lejlighed til at se vietnamesernes sunde sider. Vi gik ned til søen, hvor folk i alle aldre lavede morgengymnastik, tai chi, aerobic-danse og styrketræning. Vi skulle selvfølgelig også være med! Der blev danset, lavet strækøvelser og ikke mindst mavebøjninger på et stativ, som gav os ømme mavemuskler i mange dage! Vi forlod den hyggelige stemning ved søen for at spise en omgang nudler til morgenmad - nu friske og veltrænede!
Efter et bad gik vi ud og shoppede de sidste ting hos Hanois mange sælgere. Vi kunne på ti minutter have indrettet hver vores lejlighed, men så stor en rygsæk har vi jo ikke med (og vi har heller ikke nogen lejlighed...) Vi slappede af på café og Sofie fik sendt en pakke til Danmark, så hun ikke skal slæbe den 3 kg tunge Hr. Hoved med videre på turen ;)
Da aftenen kom, var det tid til at sige farvel til Eva, som tog mod Laos. Selv tog vi bussen videre sydpå, hvor det var en smule mærkeligt at Eva ikke sad og sang med på Hercules-sangen, som den sidste uges tid har været trestemmig. Vores første tid i Vietnam har været i dejligt selskab og med gode oplevelser - Vietnam lægger heldigvis op til mere af den slags!