Selvom man har kørt i bus hele natten, ikke helt har kunne strække sine ben eller dreje sig rundt, har hørt på snorkene vietnamesere og grædende børn - ja så skal man udnytte dagene! Vi brugte derfor første dag i byen Hue på at se hovedattraktionen "Den indre kongeby". Vietnams konger har gennem tiden selv kunne vælge, hvor de ville regere landet fra, og i mange år var Hue kongernes by og Vietnams magtcentrum. Den indre kongeby var kongefamiliens bolig, stedet der blev taget vigtige beslutninger angående landet, og her blev modtaget fornemme gæster fra resten af verden. Engang et stort og imponerende område med smukke bygninger, men i dag er der ikke meget tilbage pga. massive bombeangreb under Vietnamkrigen. Det var dog spændende at gå rundt i "byen" og fascinerende at tænke på, at det stadig var i brug med guldtrone, konkubiner osv. helt indtil omkring 2. verdenskrig.
Dagens frokost blev indtaget på et lille, meget lokalt sted, hvor engelske menukort åbenbart ikke var nødvendige. Da ingen af tjenerne kunne engelsk, forsøgte vi os med gloselisten fra guidebogen, og vi fik bestilt mad. At det så på ingen måde var det vi forventede at få, gjorde bare oplevelsen sjovere :)
Resten af dagen var vi på Hues store marked, hvor alt kunne købes! Vi vovede os ud i en omgang vietnamesisk "kokos/banan-slik", som heldigvis var rigtig lækkert!

Næste dag var en længe ventet dato - Sofies 21 års fødselsdag! Dansk fødselsdagssang og Dannebrog prægede dagen, ligesom lækker mad og forkælelse var vigtige ingredienser. Efter morgenmad og besøg hos en fransk bager fik vi lavet en aftale med en cykel-taxi. Vi kørte ud til Arenaen, som var kongens gamle underholdningssted, hvor tigre kæmpede mod elefanter i stil med kampe i Det gamle Rom. Vi kørte gennem små landsbyer i Hues udkant, hvor hverdagslivet gik sin gang med suppekogning, vasketøj og kaffedrikning. Med i "cykelaftalen" var en times kørsel i Citadellet - den ydre kongeby. Vi nåede dog kun at køre rundt i 15 minutter, før vores chauffør lagde an til at stoppe. Af med os, og så kunne vi ellers få lov til at betale. Vi prøvede, meget pænt, at forklare ham at han ikke havde overholdt aftalen, og at vi manglede tre kvarters kørsel. Han flippede FULDSTÆNDIG ud! Han råbte og skældte ud - om vi vidste hvor hårdt det havde været for ham? Om vi vidste, at vi i forvejen havde fået det meget billigt? Lad os sige det sådan, at lysten til at køre videre med ham ikke var særlig stor. Dermed ville vi selvfølgelig heller ikke betale den aftalte pris(!) - noget, der ikke ligefrem hjalp på mandens humør. Han skiftevis afviste os og var nærgående. Han kastede sin kasket hårdt ned i cyklen, og på et tidspunkt var vi overbeviste om, at han ville pande os én. Enden på det hele blev, at vi betalte en mindre pris en aftalt, og så skyndte vi os ellers væk!
Vi nåede ikke at gå særlig langt, før en ung cykelchauffør kom hen til os. Han var SÅ sød! Han var virkelig ked af den måde vi var blevet behandlet på, men af frygt for selv af blive slået, havde han ikke turde blande sig. Han synes det var så synd for os, at han ville give os 100.000 dong (til sammenligning gav vi 240.000 for hele cykelturen). Vi ville på ingen måde tage imod pengene, men han insisterede, og vi endte med at tage dem. Vores nye ven (vi tænker på ham som vores skytsengel) spurgte, om vi havde købt cykelturen af tre mænd ved broen - og det var lige præcis hvad vi havde gjort! De tre mænd er efter sigende nogle bedragere, og mr. søde ven fortalte historier om, hvordan de har snydt turister på det groveste. Selvfølgelig var det så lige os de skulle forsøge sig med den dag.
Efter mødet med "skytsenglen" fik vi frokost på en café, der var fint pyntet med lamper og planter - lige et sted at få fødselsdagssuppe :) Her fik vi endda også gratis te og nøddekage til dessert - rigtig hyggeligt sted!
For at forkæle fødselaren inviterede Lærke på massage om eftermiddagen. Efter et dampbad (hvor vi opdagede, hvor beskidt man bliver i Asien!) iførte vi os flotte lyserøde shorts, som vi lige netop kunne klemme os ned i. Et kønt syn, men de to massører kunne heldigvis holde latteren tilbage og leverede 1,5 times lækker full body massage, arhhhh!
Resten af dagen bød på kager, iskaffe, øl, lækker aftensmad, mere dessert og fødselsdags-skype. Det er nu bevist, at man sagtens kan fejre fødselsdag med manér uden dansk lagkage og fødselsdagsboller :)

Vietnam får nok de fleste til at tænke på krigen mod USA, hvor det lille land formåede at overvinde det store. En af grundende var vietnamesernes brug af underjordiske tunneller; både som krigsstrategi og beskyttelse af civile. Vinh Moc-tunnellerne ligger et par timers kørsel fra Hue, så dem skulle vi selvfølgelig ud og se! Disse blev bygget af en landsby, der lå lige midt i Den Demilitariserede Zone, hvor amerikanerne foretog utallige bombeangreb. Byen gik bogstavlig talt under jorden og boede der i knap seks år. Frem med vores pandelamper og så klemte vi os ellers ned i de dunkle, små gange, der absolut ikke var bygget til piger med vores højde. Vi så de små indhak familierne havde boet i samt det fælles køkken, toilet, luftskakt, fødselsstue og møderum - virkelig imponerende og spændende at besøge! Vi mødte endda en mand, som selv var født nede i tunnellerne. På turen så vi også en kirkegård og mindesmærker for de mange krigsofre, og vi gik over broen ved den flod, der markerer grænsen mellem Nord- og Sydvietnam. En historisk spændende dag, som dog for Lærke også bød på en omgang sygdom i form af madforgiftning. Sofie var dog en sød sygepasser om aftenen på hotellet, så ingen problemer dér!

Vores næste stop i Vietnam var byen Hoi An, som vi nåede efter et par timers buskørsel. Hyggelige gågader, en masse kulørte lamper og floden, der løber gennem byen, skabte en rigtig dejlig og afslappet stemning, som vi straks kunne lide!
Hoi An er især kendt for sine mange skræddere, og man kan da heller ikke gå mange meter før man forelsker sig i en kjole, en blazer, et par shorts eller noget helt fjerde. Tasker og sko bliver der også lavet, så pludselig manglede vi en gallafest at tage til - vi kunne jo have op til flere outfits klar på kort tid!
Dagene i Hoi An var derfor i høj grad præget af tøjproduktion og besøg hos skrædderne, og det gav heldigvis gode resultater! Silkeormene og de vietnamesiske skræddere leverede dejlig fornyelse til gardaroben til billige penge :)

Når man sådan skal ind og have syet tøj, er det ikke "bare lige". Først skal det besluttes, hvad der skal laves - og mulighederne er mange! Korte kjoler, lange kjoler, bukser, shorts, jakkesæt eller bluser. Mange steder er de endvidere i stand til at lave tasker, bælter og sko. Men det stopper ikke der! Når man ud fra egne beskrivelser, et katalog eller en allerede produceret model har beskrevet for skrædderne, hvad man vil have, skal der jo vælges stof/lædder - skal det være sort eller blåt - lyst eller mørkt lædder... Eller farvet? Bommuldsstof eller lærredsstof, måske noget helt tredje. Og hvad med knapperne? Skal de være store eller små? Sorte eller naturfarvet? Ja, det var ikke let for os at beslutte os - noget vi begge er dårlige til i forvejen! Da de mange valg var taget, var det tid til at blive målt; og så var det bare at vente den ene dag det tog at få lavet, det vi havde bestilt. Vi var meget spændte på, hvordan vores ting ville komme til at se ud! Havde de nu forstået det rigtigt, det vi havde forklaret? Og hvor gode er de egentlig til at kopiere et billede i et katalog? Det krævede godt nok nogle rettelser - udskiftning af knapper, forstørring af sandaler, formindskning af shorts mm. - men da vi stod med alle vores nylavede ting i hånden, var glæden stor! En taske, to par sandaler, en kjole, tre par shorts og en jakke er hvad vi nu skal finde plads til i vores rygsække - vi kan vist roligt sige, at det bliver presset :)
Det var en sjov oplevelse at få specielsyet tøj og sko. Det var desuden billigt, og så passer det hele jo perfekt.

Hoi An havde desuden det hidtil bedste, flotteste og lækreste udvalg af kager på vores tur! Vi nyder simpelthen sådan at kunne gå på café og forkæle os selv! En grund kan vi altid finde, f.eks. Dronningens fødselsdag, ex antal dage siden vi tog afsted, dårligt vejr, gode tøjkøb - hvad som helst! Kan vi ikke komme på noget holder vi bare "happy not birthday", og så er kage jo nødvendigt! :)
Af andre kulinariske oplevelser bør vi selvfølgelig nævne fundet af rugbrød (i hvert fald så tæt man kan komme på det!), der med en omgang "den leende ko" fik humøret i top. Vi gik også på restauranten Cargo, hvor vi på Evas anbefaling fik en lækker tun-steak og hhv. jordbærkage og chokoladetærte til dessert. Cargo var en del prisklasser højere end hvad vi normalt plejer - vi spiste derfor to-retters på fin restaurant for hele 78 kr!! :)