Profile
Blog
Photos
Videos
Torsdag den 20/3:
I dag kunne vi endelig sove lidt længe, da vi selv står for programmet indtil mandag.
I dag startede Sofie, Ann-Sofie, Cæcilie, Emilie, Frederikke, Pia, Amalie og jeg med at gå ned til Sankt Mary's Cathedal, som er en stor katolsk kirke i Sydney. Den var så smuk og imponerende.
Efter at have været i kirken gik vi ned i Hyde Park og nød solen, inden vi spiste vores medbragte mad.
Efter frokost mødtes Ann-Sofie og jeg med Pernille og Nathalie, som havde gået over Harbour Bridge. Vi tog en færge til Manly, som er en hyggelig by ca 20 minutters sejlads fra Sydney. I Manly slappede vi af på stranden og fik en mega god is, inden vi tog færgen tilbage til Sydney.
Vi gik trætte de 45 minutters gang hjem til hotellet, og nu hygger vi med at læse og vaske tøj, inden en ny dag står for døren i morgen :-)
- comments
Hanne Schøler Kæreste Sofie. Sydney- det må være en fantastisk oplevelse, hvilket det også lyder til på dine beskrivelser. I mit næste liv vil jeg også ud at rejse 3 mdr., hvis det giver mulighed for at sove lidt længe:-) Hvordan går det med mini- iPad, som du "kom til" at købe i lufthavnen??? (Dejlig forklaring på indkøb- den vil jeg bruge fremover!) Jeg har aldrig været i Australien, så jeg glæder mig over, at du også på dette kontinent er en flittig blogger. Fortsat god rejse og kh fra Vejle