Profile
Blog
Photos
Videos
Tirsdag den 18/3:
I dag var vi på bus-rundtur i Sydney by. Vi startede med at se the Rocks, som er det ældste byområde i Sydney. Derefter kørte vi forbi pubben Slip Inn, hvor kronprins Frederik og kronprinsesse Mary mødte hinanden for første gang.
Efter det kørte vi over Harbour Bridge og fik taget nogle gode billeder af havnen og Operahuset. Dernæst så vi et sted, hvor en guvernør fra 1800-tallet havde udformet en stol i nogle sten til sin kone, så hun kunne sidde og kigge på de engelske skibe, der sejlede ind i havnen, fordi hun havde hjemve til England. Det hed Macquires' chair.
På vej op i bjergene kørte vi forbi skuespilleren Russell Crowes lejlighed, men han var desværre ikke hjemme :-(
Derefter så vi en masse udkigsposter, inden vi blev sat af på Bondi Beach. Den var helt perfekt med blødt sand uden sten i. Desværre havde vi kun et par timer til at være der, fordi vi var 9 fra holdet, der om aftenen skulle i Operahuset.
Vi havde besluttet os for at se "The Winter's tale" af William Shakespeare, og jeg synes, det var en mega fed oplevelse! De var kun 10 skuespillere, der skulle besætte omkring 18 roller, så næsten alle skuespillere havde to roller. Vi sad på forreste række, så vi kunne se skuespillerne i øjnene. Fantastisk oplevelse!!
Aftenen blev kun bedre af, at vi sluttede dagen med aftensmad på McDonalds ;-)
- comments