Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag den 17/3:
Klokken 10 lokal tid ankom vi endelig til Sydney. Allerede i lufthavnen kunne man tydeligt mærke, man var kommet til et andet land og et nyt folk. Vi kom allerede sikkert gennem security og tolden og var endelig klar til at opleve et nyt land.
I lufthavnen i Denpasar, Bali, kom jeg forresten til at købe en iPad Mini, så den bruger jeg lige nu til at skrive blog på :-) Jeg købte også "Inferno" af Dan Brown, så den glæder jeg mig helt vildt til at læse.
Dagen i Sydney har budt på byvandring. Vi skulle gå med vores værelseskammerater, så Pernille, Veronica, Sofie og jeg begav os ud i Sydney sammen med drengene. Vi startede med at spise sandwiches i Hyde Park, hvorefter vi gik gennem Royal Botanic Garden, som vi rigtig skal besøge på torsdag. På vores byvandring gik vi også forbi Sky Tower, Harbour Bridge og Operahuset. Det var vildt surrealistisk pludselig at se de ting i virkeligheden, man så tit har set i film :-)
Her til aften har vi bare slappet af og nydt den første aften i Sydney!
- comments
Laila Bargisen Hej pus. Hvor ville jeg gerne være en flue på din skulder, så jeg kunne opleve alt i Sydney:-) Du ved, at det er et af mine drømmerejsemål, så nyd det. Jeg glæder mig til at høre mere. Jeg har mødt din gamle klasselærer Anny. Hun var vildt optaget af din rejse, så nu har du en mere, der tænker på dig. Knus mor
Gerda Fonager Pedersen Kære Sofie. Hvor ser det storslået ud, nu er jeg godt nok misundelig på dig, det må være så spændende at se alle de kunstværker, som man har hørt om og set på TV. Nu er det jo også den 3. verdensdel, du er kommet til, og hvor er de dog forskellige, det må give dig nogle fantastiske oplevelser, som du har fortjent. Her går vi og venter på foråret, men det lader vente på sig, men heldigvis pibler blomsterne da op ude i haven. Tusinde tak for dine mange hilsner med blog og kort. Hilsen til Casper. Fortsat rigtig god rejse til dig, Sofie Kærlig hilsen farmor