Profile
Blog
Photos
Videos
Bariloche - hva faen er det ikke?
Nå! Så er det tid for Jer at høre mere fra os. Meget er sket siden sidst må man sige, og vi starter med:
Fredag d.11 marts.: På vej i bussen til Bariloche dagen før havde både Oliver og jeg set en golfklub. Vi nikkede til hinanden. Det skulle vi fandme prøve. Dagen efter beslutter vi os så for at gå ud til golfstedet. Vi mente begge at det lå ca. 3 km fra der hvor vi boede. Det viste sig dog, efter vi havde gået et stykke tid, at der ingen golfklub var. Vi gik derfor 8 km ud af byen, og måtte tage en taxa tilbage… jees! Efter gåturen gik vi ned og fik en kaffe og en bid brød. Og bedst da vi sidder lidt slukørede efter golf-nedturen ser vi en skægabe og et lyshåret kvindemenneske gå på den anden side af vejen. Det er simpelthen Mikkel Ohm og hans kæreste Linea. What are the odds!?!? Mikkel er vores gode ven Jakobs storebror. Fedt fedt fedt, vi drikker en øl med dem, og beslutter at tage på cykeltur dagen efter. At vi mødte mikkel og Linea ændrede også vores syn på mulighederne i Bariloche. Vejret var ikke det bedste i Bariloche og da området ligger op til udendørs aktiviteter var vi rimelig fååked. Men da de begge er over 21 år gjorde det at vi kunne udforske terrænet omkring Bariloche i bil.
Lørdag: Lørdag stod i sportens tegn. Vi skulle først vandre op af et bjerg for at få udsyn over hele Bariloche og derefter skulle vi cykle 25 km. 25 km lyder måske ikke af så meget men da det foregik i bjergterræn var det temmelig hårdt. Turen op af bjerget foregik af snoede stiger i et skov område som var ganske smukt. I fugleflugt var det cirka 400 meter vi gik. Da vi kom der op var udsigten helt fantastisk, vandet var helt blåt og bjergene var med lidt sne på toppen. På vejen ned nød vi vores selvsmurte madpakker.
mountainbike turen var ligeledes en stor oplevelse, da området er utrolig flot. Samtidig var det for at sige det lige ud "skide skægt" at køre på cyklerne ned af bjerget da man kunne får utrolig meget fart på.Vi fik at vide der var et bryggeri på turen, så vi lavede selvfølgelig et pit stop der for at smage deres hjemmelavede øl.Øllet var velsmagende og man fik associationer til bryggeri skovlyst da det også var et skovområde.
Efter cykel turen fik vi en velfortjent bøf i bariloche. Det skal siges at det var 500 grams bøf i ægte Argentinsk stil med argentinsk rødvin til. Muy muy bueno!
Søndag: Vi lejede en bil sammen med Mikkel og Linea. Farmand (Mikkel) sad bag rattet, og styrede showet med hård hånd. VI kørte op til en sort gletsjer, som I kan se på de billeder vi meget snart gerne skulle lægge op. Turen hen til gletsjeren var utrolig flot, hvilket billederne også gerne skulle vise. Billederne taler faktisk lidt for sig selv. Selve vejen var grus, da vi kørte inde i en national park. Om aftenen nød vi en bajersk øl.
Mandag: Mandag besluttede vi at køre op til en by der hedder San Martin de los Andes. En by ca. 200 kilometer nord for Bariloche. På vej hen til den by, kører man en rute der hedder 'Los Siete Lagos' - 'De syv søer'. En smuk rute. Vejen var både grus og asfalt. VI lejede en stor hytte til en rimelig pris og købte ind til at lave lækker mad, og drak nogle flasker vin til. Hygge i hytten.
Tirsdag: Kørte vi 'hjem' til Bariloche ad 'ruta 40': den panamerikanske vej, der går fra ildlandet til USA. En meget smuk vej, som I også vil kunne se på billederne. Om eftermiddagen så vi anden halvleg af Inter - München - sikke en kamp. Om aftenen stod den på øl.
Onsdag: Skete der ikke så meget, primært pga. tunge hoveder. V fandt dog et sted at se FCK, og ærgerligt at Dame N'Doye ikke scorede på frisparket! Ellers var det vist meget fortjent at Chelsea gik videre over to kampe.
Torsdag: Vi sagde farvel til Mikkel og Linea, og købte ellers billetter til Temuco (Chile), hvor vi skulle besøge nogle chilenere som Sebastian (Olivers lillebrors ven, der har boet et år i Temuco, Chile) kender.
De tre sidste par dage her i Temuco vil vi skrive om når vi har lidt mere tid. Lige p.t. sidder vi og skal til at spille fodbold med Peyo og nogle af han venner. I aften går det mod Santiago. Vi skriver igen når vi rammer Santiago.
Chao, kh O og S
- comments