Profile
Blog
Photos
Videos
Abefest og vin rus!
Temuco:
Da vi ankommer til Temuco bliver vi afhentet af Sebastians værtsbror Peyo. Vi bliver inviteret til en privat fest sammen med han venner. Det er ikke mange der er til festen men til gengæld forstår de at give den gas. I Chile drikker man pisco hvilket er en form for alkohol som minder lidt om rom bare med vanilje smag. Pisco blev derfor drukket i spandevis og pludselig gjorde det ikke den store forskel at ingen undtagen Peyo kunne snakke engelsk.
Dagen efter var vi godt medtaget af gårsdagens udskejelser og lavede derfor ikke det store. Vi så en fodbold kamp hvor det lokale hold spillede men det var en kedelig kamp uden nogen egentlig stemning. Om aften introducerede Peyo os for chorrillana hvilket er den bedste tømmermænds spise nogensinde! Retten består af pommes fritter, ost, ost, ost, kød, pølse, sovs og ost.
Den sidste dag vi var i Temuco spillede vi fodbold med de lokale. "Kampen" foregik på et universitets område og banen var af jord. Det var noget af en oplevelse at spille med/mod dem. Søren og jeg lignede to kæmpe giganter i forhold til de andre. De kendte kun to danske spillere hvilket var Thomas Gravesen og Niklas Bendtner. Søren blev kaldt Bendtner og til min store fortrydelse blev jeg kaldt for Gravesen.
En bemærkelsesværdig ting ved Chile er at alle har lidt fedt på kroppen (for ikke at sige meget). I Argentina er alle pigerne slanke og utrolig flotte mens de i Chile er små choppy.
Santiago:
Santiago tog vi til efter en weekend i Temuco. Vores ophold i Chiles hovedstad kan bedst beskrives med et ord; fest. Først skal det dog siges, at da vi kom til Santiago mandag morgen, efter at have spenderet natten i en bus med alt for små sæder, kunne vi først komme ind på vores værelse kl. 13. Vi ankom kl 9 og besluttede derfor at finde en park at sove i, i mellemtiden. Vi kiggede på vores kort, og gik over mod det nærmeste 'grønne' område. Efter at have gået i en time op ad bakke, viser det sig at vi har besteget et 'bjerg', som skulle være en af de største turistattraktioner. Og ja, man havde da et fantastisk udsyn over Santiago by, bare ærgerligt at man næsten ingenting kunne se på grund af smog! Nå, men vi boede på et supercool hostel der hedder "La Chimba". Der mødte vi en brasiliansk dude (Lucas) samt en fra Californien (Sean). Derudover boede der to skotske piger på vores værelse. Vi klingede alle godt sammen, en af grundende til at Santiago var ren fest. En anden grund kan være, at vi boede på selve bar-strædet… klubberne i Chile SKAL lukke klokken 4, hvilket tydeligvis er for tidligt for lokal befolkningen og turisterne. Derfor er der "hemmelige" klubber efter de andre lukker. Det skal dog siges at alle kender til dem, selv politiet. Men når man ankommer til disse fester ligner facaden en lukket fabrik og indgangen er utrolig lille (specielt for to skandinaviske drenge som os).
Mendoza:
Vi fik overtalt den brasilianske dreng Lucas med til Mendoza da vi havde haft det så sjovt i Santiago sammen. Lucas Kan bedst beskrives med to ord: fest og piger. Det sjove ved Lucas er at han af udseende ligner en lille dreng men han er 19. Som sagt boede vi på værelse med en amerikaner som hed Sean, og han skulle tilfældigvis også til Mendoza. Derfor besluttede vi os for at leje en cabaña sammen. Et cabaña er en stor lejlighed. Men da vi ankommer - sent om aftenen- til den cabaña vi troede vi havde lejet var reserveringen ikke gået i gennem og alt var booket = vi var fåårked. Netop denne weekend vi ankom til Mendoza er en weekend hvor de unge fra Argentina tager til byen for at feste. Derfor var alt booket i hele Mendoza og vi kørte derfor i taxa, rundt i hele byen for at finde et sted at overnatte. Efter godt en 1 ½ time ankommer vi til et hotel lige ved siden af busterminalen (stedet vi startede) som havde plads. Vi havde ikke fået noget af spise hele dagen og var derfor ved at dø af sult. Som sendt fra himlen sidder en ældre amerikaner og spiser. Han har tilfældigvis bestilt alt for meget mad (to pizzaer) og øl, som han gladelig deler med os. Fedt Fedt fedt - så kørte det hele på skinner igen!
- Efter en nats søvn var det tid til vinsmagning på cykel. Vi kom relativt sent af sted, og lejede først cyklerne ved 14-15 tiden. Den første halvanden time af turen brugte vi på at lede efter åbne vingårde, samt at cykle den forkerte vej. Da vi så endelig finder et åbent sted slår vi os ned en times tid, og bestiller to fremragende flasker vin. Den første var en standard cabernet sauvignon, den anden den dyreste (70 kr) malbec. Den første smagte glimrende og den anden var fantastisk. Samtidig mødte vi to danske piger der også gik på Borupgaard, Simone og Andrea, som også befandt sig i Mendoza. Det er efterhånden blevet et speciale for os at møde danskere mere eller mindre tilfældigt i Argentina. Vinsmagningen munder ud i et par stive hoveder til fest.
Mandag dag tjekker vi ind på et hostel i Mendoza, hvor personalet var super cool og sørgede for en god atmosfære. To af medarbejderne var ligeledes fra Brasilien og en aftnerne lavede de sammen med Lucas en brasiliansk ret som var utrolig lækker men samtidig og utrolig cremet (fedt,fedt og atter fedt). En af de sidste dage i Mendoza beslutter vi os for at skulle smage lidt forskelligt vin. På cykelturen havde vi ikke smagt så meget forskelligt, så derfor tager vi på en guide bus tur til tre forskellige bodegaer (som der hedder på spansk). Det var utrolig lærerigt og spændende, dog fik vi nogenlunde de samme ting at vide hvert sted.
Og dette bringer os til Cordoba, hvor vi sidder i skrivende stund. Vejret er godt, og har været det alle de steder vi har været siden Bariloche. Det betyder høj sol og behagelig temperatur. Samtidig er luftfugtigheden ikke så høj igen, så det er bestemt til at holde ud.
Det var alt fra os kh S og O
- comments