Profile
Blog
Photos
Videos
BA IS GREAT!
Hej Alle.
Nu har vi langt om længe endeligt fået taget os sammen til at skrive en blog og dele vores foreløbige oplevelser med Jer! Det følgende skulle gerne retfærdiggøre, hvorfor vi først giver lyd fra os nu:
Efter en stille og rolig flyvetur (Oliver plovede hele vejen, Søren et par timer - mere om det senere) ankommer vi til BA's lufthavn. Vi bliver fra første skridt på argentinsk jord mødt af en overvældende varme og anstrengende taxachauffører, som vil have en til at vælge deres taxa. Prisen var dog, aftalt indbyrdes eller ej, på 150 arg. pesos til centrum, hvilket er godt 200 dkr. Vi valgte at tage bussen, der kostede 3 kr pr. billet, og som til gengæld tog 2 stive timer. Vores bustur gav os, allerede dér, et indblik i latinamerikanske regler i trafikken, eller mangel på samme. Busserne kører efter logikken: 'størst til mølle princippet'. Efter en del forvirring, da vi hverken havde husket den nøjagtige adresse el. placering, ankommer vi til 'Milhouse Hostel'. Vores umiddelbare førstehåndsindtryk af Milhouse var OK: vi blev taget godt imod, og alt så ud til at være fint nok. MEN, da vi så kom op på værelset, der var et 8-mandsdorm, ser vi et temmelig fængselslignende og klamt værelse. Vi havde begge to trætte hoveder på, og efter en frokost a-la argentina (greasy kød, masser af olie) kommer vi frem til, at vi vil forhøre om de har et twin-room ledigt. Det havde de heldigvis, og der rykkede vi så over. Efter en lur fik vi lettet humøret, og var klar til at udforske BA.
Uge 1: Følgende en lille oversigt over vores tid i BA.
Torsdag: VI startede dagen ud med at stå relativt tidligt op, kl halv 9, da vi faldt tidligt i søvn pga. jetlag. Efter morgenmad på hostel, tog vi ud til et kvarter der hedder Palermo Viejo. Et fashionabelt område hvor vi fik indtryk af at de kendte og kongelige hænger ud. Vi købte begge et par shorts til en rimelig pris, da de har efterårsudsalg nu. Ellers er Palermo et flot, rent, uden højhuse og knap så trafikeret som resten af BA. Oliver fik tyndet ud i sit hår om eftermiddagen af en frisør der kunne lidt engelsk, og han valgte samtidig at erklære sig 'syg' om aftenen. Der gik jeg (Søren) ud og mødtes med to danske piger, hvoraf jeg kender den ene, Astrid, fra min folkeskoletid. Det blev til lidt snak og et par af de lokale øl (quilmes). Men vi led stadigvæk af jetlag, så vi skiltes ved 01 tiden, hvilket er tidligt i Argentina.
Fredag: Fredag stod i fodboldens tegn, det var dog - for os - to ukendte hold der spillede men vi ville gerne opleve Argentinas nationale passion. Vi startede dagen med at tage hen til en kendt kirkegård i Buenos Aires kaldet Recoleta cementario. Recoleta er stedet hvor kendte og rige bliver begravet, hvilket også kunne ses på gravenes udsmykning. De største af gravene lignede nærmest små paladser og var udsmykket med alverdens guld og gudestatuer.Derefter stod den på futbol! og Kampen var all boys mod san lorenzo. All-boys stadion ligger lidt i udkanten af BA så vi tog både metro og bus. I bussen mødte vi - heldigvis - en ung all-boys fan der kunne hjælpe os med at finde vej til stadionet. Han fortalte os lidt om hans hold og at han spillede på andet holdet i en alder af bare 16 år. Derefter begyndte ham og søren og diskutere fodbold - hvilket foregik på spansk hele vejen - og da jeg ikke kan et ord spansk kunne jeg bare prøve og følge med ved at gætte mig til hvad de snakkede om. Da vi kom til stadionet lignede det et lille hyggeligt stadion - nærmest et familie stadion.Ham her duden kendte stortset alle vi gik forbi og tilbød os stå sammen med ham - el fanaticos - han prøvede endda at få os ned på banen for at se stadionet men vagterne vil ikke tillade dette. Vi takkede dog venligt nej til at stå med - el fanaticos - da vi lige ville tjekke ud hvor vildt det egentlig var. Da vi kommer ind på stadion en tyve minutter for kampstart ligner det ikke at stadion vil blive mere end halv fyldt. Men vi skal da lige love for at stadionet blev fyldt og hvilken stemning!! Vi sad på familie tribunen man folk gav det max gas. Udebane holdet fans dansede, spillede på trommer og guitar og gave den ellers fuldskrue med god stemning. Hold kæft en oplevelse.
om aftenen samme dag fik vi en smag på BA's byliv, sammen med Astrid & Louise, hvilket er fantastisk! Folk sidder på cafe til langt ud på natten, selv ældre folk sidder og drikke kaffe/vin til klokken 5-6 om natten.Den er god nok vi blev til gengæld kampstive hvilket også påvirkede vores engagement den følgende dag. Og hvis jeg (Søren) lige må tilføje noget til denne aften/nat/morgen, vil jeg gerne fortælle at jeg lavede en perfekt udført vejrmølle til ære for Astrid (der er gymnastik-champ), stor applaus! Oliver ville også gerne smage rampelysets sødme, men var ikke (og er sikkert heller ikke når han er ædru) i stand at udføre en vejrmølle, så han revolutionerede konceptet 'kolbøtte' på vej over en forgængerovergang, til stor fornøjelse for de ventende biler.
Lørdag: Vi stod af en eller anden grund rimelig tidligt op, med nogle tunge hoveder. Efter dagens sædvanlige kop kaffe, mødte vi Waliseren, som er walisisk dude (sjovt nok). Det interessant ved ham er, at vi mødte ham i lufthavnen i Madrid på vej til BA. Han er bosat i Spanien på 25'ende år, med sin spanske hustru og 19-årige datter (der ifølge ham selv er lækker!). Vi satte os ned på hovedgaden i BA og snakkede med ham igen. Han er en hyggelig mand, der dog er ramt at et mildt tilfælde af munddiarre, så det var ikke nemt at få så meget indført. Anyway, han inviterede os til sit hjem i Spanien og ville maile til os når han engang kom hjem fra Argentina. Spændende, særligt hvis han datter er lige så lækker som påstået, og som vi i øvrigt fik bekræftet af en billede han havde i sin pung af hende.
Søndag: En dag der stod i fodboldens tegn. Efter oplevelsen med All Boys var vi spændte på at komme ud at se River Plate, der har hjemmebane på Latinamerikas næststørste stadion, hvor der er plads til godt 60.000 tilskuere. Vi tog derud sammen med Astrid og Louise der skulle se deres første fodboldkamp nogensinde. VI købte billetter til en 'familie-tribune'. Grunden til at det står i citationstegn er, at godt nok var det en tribune alle kunne stå og sidde på, men passionen var lige stor, om det så var familiefaderen med de to børn eller de gamle pensionistægtepar der sad bag os. Gammel og ung, stor eller lille; alle var enige om at dommeren var en "hijo de puta" og "cabron", og f***fingeren sad løst. Det var ret sjovt for os at opleve. Derudover synes den lokale 'fraktion' som vi stod ved, at de to lyshårede skandinaviske piger var helt fantastiske at se på, og det var de ikke sene til at give udtryk for! Efter kampen måtte vi vente 2 timer på en taxa fordi metroen ikke længere gik. Vi sluttede af med en middag alle fire.
Mandag: Vi var i La Boca. VI havde inden da været i de fleste kvarterer i BA. La Boca skulle være et råt og slidt kvarter, hvor det hovedsageligt er arbejderklassen der bor. Vi tog metroen til hovedbanegården i BA, og kunne straks se en ændring i bybilledet. Væk var de fancy højhuse og flotte facader, og frem kom de ufærdige bygninger. Altså et lidt mere usødet billede. Noget andet vi lagde mærke til var, at der var en bemærkelsesværdig stilhed og ro, i forhold til resten af BA der altid er travl. Vi gik hen til området i La Boca hvor de farvede huse er (dem man altid ser på turisters billeder fra BA). Det var et flot og interessant område, men også som at træde ind i en turist-oase midt i byens mere fattige kvarter. Pludselig stod menukortene igen på engelsk, og der var liv og glade dage i gadebilledet. Busserne stod klar til at køre de fede tyskere og amerikanere ind i oasen, og køre dem ud igen når de havde fået en øl og taget billeder nok. Vi følte at det gav et mere realistisk billede af Boca, når man går derhen. Men hvad ved vi.. (-:
Tirsdag:Efter godt en uge i BA besluttede vi os for at rive teltplukkerne op og drage mod Bariloche hvilket ligger meget længere sydpå. Vi var efterhånden blevet trætte af storbyens larm og samtidig følte at vi havde set nok for denne gang - vi skal jo tilbage for at hente Ipper i BA - derfor tog vi ned og købte billetter til en luksus bus mod Bariloche. Afskeden med BA skulle dog ske med et brag af en fest! Derfor tog vi til Palermo hvilket også skulle være et vildt sted at gå i byen. Det må man sige det også var! Hofterne blev svunget til latinamerikanske club-melodier og argentinske øl blev drukket i stor stil. Klokken blev også lidt over fem før vi havde danset den sidste dans og lå på vores hotel som vi skulle tjekke ud fra inden klokken 10 om morgenen = fååkked.
Onsdag/torsdag:
Det var god nok en hård morgen! Men vi kom op til tiden og kom i god tid hen til bussen der skulle føre os til Bariloche. Vi havde købe cama hvilket skulle være super luksuriøst, og det var det også. Sæderne er ligesom en virkelig gode lænestole der kan slås ned. Samtidig får man også mad på turen som dog ikke var det mest interessante. Selve bus turen kan jeg - Oliver - ikke udtale mig om da jeg sov godt 17 timer af den 20 timer lange tur. Ankomsten til Bariloche er gået stille og roligt, her er lidt køligt og småt i forhold til BA. Men det var også det vi havde brug for. Nu er planen at vi skal chille ud i det smukke landskab med en god gang mountain-biking og måske noget riverrafting og hest.
Adios for denne gang.
Kh
O & S
- comments
Os i kr. Værløse Hej Det lyder, som om I har det herligt. Jeg længes helt tilbage til min studietids rygsækrejser. Pas på jer selv. Kh. Liselotte med familie
morfar Det lyder ret vildt - vi tog det lidt mere roligt, da vi var i BA med rygsækkene. God fornøjelse med Bariloche - vi boede der en uge og nød omgivelserne KH morfar