Profile
Blog
Photos
Videos
Good things come to those who wait.
Onsdag. Klokken er 13.30 lokal tid og jeg er næsten lige stået op. Jeg må indse at det er højst usandsynligt, at vi når bjerget i dag, men hvad fanden, vi har jo en hel sæson. I stedet har jeg sat mig ved computeren med en alt for varm skål havregrød med en smule salt og sukker og vil give mig til at opdatere bloggen.
Gårsdagens skiløb har været sæsonens hidtil bedste. Selvom det var -26 °C på toppen, skinnede solen fra en skyfri himmel og de tidligere dages blæst var aftaget. Masserne, der stod parate til at få den første sne under fødderne til åbningen i weekenden, var taget hjem, hvilket betød at man kunne stå helt uforstyrret på pisterne. På grund af stærk vind, bidende kulde og en ordentlig omgang tømmermænd, var i går den første dag siden åbningen for Joakim og mig. Vi mødtes med Frederik og Nicklas på toppen og begav os ud på de omkring 10 pister, der indtil videre er åbne.
Efter nogle timers fantastisk skiløb, og lidt mad på en bjergrestaurant, tog Joakim og jeg atter tilbage til paladset, hvor vi i mellemtiden endelig havde fået både internet og kabel-tv som vi har ventet flere uger på. Ud med Starbucks og deres the, kaffe og lunkne kakao til skyhøje priser. Ind med billig havregrød/nudler foran skærmen i stuens bløde sofaer.
Samtidig med det er den ugentlige nedtælling til efternølernes ankomst til Whistler. En uge? Det er jo kun 4 dage!
Og slutteligt siger vejrudsigten for Whistler at temperaturen vil stige til omkring frysepunktet i byen og at der over de næste 3 dage vil falde 30-40cm sne. Livet er godt, virkelig godt.
/Magnus
'Vi har ikke råd til tun, så derfor lever vi af havregrød og nudler' - Magnus Saxbeck Larsen
- comments