Profile
Blog
Photos
Videos
"Ding dong. You have arrived at your destination" 7681 km og 13 timer senere (5 timer lokal tid) ankom vi til Vancouver. Selvom flyturen fra Heathrow til Vancouver kun varede 9 timer, og vi havde et bredt udvalg af film og anden underholdning foran os, formåede en lille kineser-baby at forpure en ellers lovende flytur ved at stortude 80% af tiden. Vi fik dog sovet et par timer, men landede trætte i lufthavnen hvor vi skulle igennem en længere immigrationsproces mens vi står med taskerne fulde af sprut og smøger og egentlig helst bare vil så hurtigt væk fra tolderne som muligt (og ja, vi ved godt at det nok ikke var helt gennemtænkt, men nu havde vi jo købt det billigt).
Væk kom vi dog og bussen til Whistler gik 10 min efter direkte fra lufthavnens udgang. Chaufføren viste sig at være flink midaldrende mand og da Samuel og jeg var de eneste, der skulle med den kæmpe bus, kørte han os helt til døren af hostelet imens vi tog os en 2 timers lur.
Efter nogle værelsesproblemer i forbindelse med vores reservation fik vi nøglen til vores værelse og gik direkte i seng. Klokken var nu 9 om aftenen.
/Magnus
- comments



Maja Rart at høre at I er kommet godt derover. Knus fra MOR
Andrés Yikes det lyder som en grande start på dagen guys :)