Profile
Blog
Photos
Videos
Status update: We are slackers…!
Den største forhindring, bolig, er nu forceret, men den næste står allerede og banker på døren… Jobbet. Jobs er der masser af, da alle butikker har brug for arbejdskraft, men efterspørgslen overstiger udbuddet med mange længder. Jeg læste en artikel i den lokale avis, som fortalte, at der i år var over dobbelt så mange ansøgere til den årlige 'Job-fair', der blev holdt i starten af denne måned. Joakim sikrede sig et job, som ski instruktør for børn, så det er kun de resterende 3, der stadigvæk søger.
Med boligen fundet, må jeg dog indrømme, at jobsøgningen er sat i bero på et tidspunkt hvor den burde være i fuld gang. Dagene går deres vante gang imens vi kigger på grej, spiller Peggle og drikker imens vi venter på at få nok kræfter til at skrive ansøgninger, aflevere og derefter følge op på dem. Nu hvor jeg tænker over det, burde jeg nok også skrive ansøgninger i stedet for blog, men hvad fanden…?
Godt har vi det imidlertid og de 2 englændere, som vi deler bolig med har vist sig at være virkelig cool, hvilket resulterer i fællesspisning, med undertegnedes fantastiske kunnen ved komfuret, og fælles byture på diverse natklubber i Whistler Village.
Internet og kabel-tv får vi i huset om 10 dage, så indtil da holder vi os selv og jer opdateret fra biblioteket og forskellige starbucks omkring i byen, hvor vi køber diverse kaffe/te/kakao. Denne gang valgte jeg 'Whole leaf brewed green tea'. Den vælger jeg ikke igen…
/Magnus
'Vi har ikke råd til at spise os mætte for så skal der mere til at blive fuld' - Joakim Waage Brinch
- comments



Mikkel @ lugtende DK :) at de ovenstående citater er dagens højdepunkt herhjemme beskriver lidt dagenes gang. BN får opkald fra øverstbefalende og trues med disciplinær loven - og jeg sover for at få tiden til afrejse til at gå hurtigere. . Må ydmygt erkende lugtende Danmarks mangler, når ens bedste venner er over 6000 km væk. ,,Mikkel (kan ikke finde ud af at lave blogindlæg)