Profile
Blog
Photos
Videos
Steen havde ikke fået oplader med til kamera så vi tog ind til Busan centrum for at finde en oplader eller få batteriet opladet. Nu vi var i byen fik vi købt billetter til Gyeongju, som er Koreas oprindelige hovedstad indtil omkring 1350, til i morgen og vi købte billetter til Seoul til på mandag.
Vi skyndte os tilbage til Haeundae strand for at bade lidt inden vi skulle mødes med Colin og hans veninden Mia.
Vi købte kager til kaffen/teen og hyggede os lidt inden vi tog på en lille vandretur til et tempel der ligger i Jangsam Forest Park. Mia kørte os der til, det ligger tæt ved Colins lejlighed.
Det var et flot lille tempel uden ret mange besøgende. Da vi kom, var en munk i gang med et ritual sammen med andre troende. Det var meget stemningsfuldt og munken havde en dyb gennemtrængende messende stemme.
Vi sluttede aftenen af med en koreansk barbeque med svinekød og mange slags tilbehør. Det var billigt og godt. 50 kr. pr. hoved.
- comments