Profile
Blog
Photos
Videos
Denne dag er en af de største helligdage i Korea, Topak, hvor alle familier har en speciel tradition hvor de iklæder sig deres nationaldragt Hanbok og hygger sig med familien.
Efter morgenmaden gik vi ned til Hueandae stranden. Ruten førte os igennem et uofficielt boligområde og forbi et fiskemarked.
Vi gik langs stranden ud til en pavillon, der blev opført til APEC mødet i 2005. Her mødtes overhovederne fra de asiatiske lande, inkl. Putin og Busch, for at aftale samarbejdet for at fremme udviklingen i området. Det er en rigtig flot bygning med en rigtig flot udsigt.
Hjemturen førte os af nogle træstier ned til stranden igen. Vi kom forbi en Koreansk havfrue. Hun blev gift med en konge men savner sit gamle rige så meget at hun sidder ved kanten af havet når det er fuldmåne for at betragte riget der spejler sig i en kugle hun har i hånden. I øvrigt kender Koreanerne den danske historie om den lille havfrue.
Efter at have taget en Taxa hjem og hvilet lidt tog vi en taxa ned til Busans strand med udsigt til Diamantbroen, der forbinder to halvøer med hinanden. Vi skal se hvordan Koreanerne fejrer Topak. Der var et væld af lys og leben. Håndholdt fyrværkeri der blev fyret af ud over bugten. Fyldte restauranter og kaffebarer, både inden og udendørs.
Vejret var fantastisk og folk hyggede sig virkeligt. De sad overalt hvor det var muligt og spiste alle former for fisk.
Vi spiste på en lille lokal restaurant hvor vi fik vegetarmad.
Desserten indtog vi på en isrestaurant. Det er en firkantet hvidt brød med sukker i og flormelis ovenpå. Hertil serveres en form for softeis med citronsmag. En yderst delikat spise.
Vi kom forbi endnu en fiskemarked med masser af fisk. Der er ingen tvivl om hvad Koreanerne spiser mest af.
Steen prøvede lige sit kamera af og forsøgte at lave nattebilleder af broen og stranden.
- comments