Profile
Blog
Photos
Videos
Christian:
Efter cirka 2 uger er jeg nu ankommet til Peru, nærmere bestemt byen Chiclayo. Jeg har siden vi ankom til Quito rejst alene, da Siri på Galapagos brækkede sin tå og blev nødt til at blive i Quito længere end forventet. I stedet mødes vi i Lima, hovedstaden i Peru.
Efter et par dage i Baños tog jeg den 5. marts til byen Riobamba. Efter ankomsten omkring eftermiddagstid gik jeg hen til togstationen, da jeg i min Lonely Planet bog havde læst, at der gik et tog fra Riobamba til byen Alausí, hvorfra det fortsatte til "Nariz del Diablo", eller Djævlens Næse. Det viste sig dog at linjen mellem Riobamba og Alausí var blevet nedlagt for to år siden og at jeg derfor skulle til Alausí med bus. Da Riobamba ikke havde det store at byde på, blev det bare til aftensmad på en restaurant og så tilbage til hotellet.
To dage senere havde jeg så fået billet til toget fra Alausí, hvorfra et lille tog med tre gammeldags togvogne havde afgang mod Nariz del Diablo. På turen kørte vi igennem det flotteste bjerglandskab og ankom efter 40 minutter til den lille station Silbambe, hvorfra man kunne se Djævlens Næse. Det var dog en rimelig stor skuffelse, da jeg ikke kunne se noget som helst der mindede om en næse i bjerget. Jeg fik dog taget et par billeder og efter en let middag på stationen gik turen tilbage mod Alausí. Selvom selve Djævlens Næse var lidt skuffende, var det en rigtig hyggelig togtur.
Dagen efter gik turen fra Alausí mod den lidt større by Cuenca. Da jeg ankom til stationen startede det vildeste regnvejr og jeg valgte at vente på stationen og bruge tiden på noget fornuftigt. Nu havde vi alligevel snart været undervejs i tre måneder, og jeg tænkte at det nok var tid til en klipning, hvilket Siri vist også mener er tiltrængt. Tilfældigvis var der en frisør på stationen og jeg fik en klipning som var bedre end forventet til 2,5$ (ca. 14 kr.) - her kunne de danske frisører godt lære noget. Da regnen var stilnet af tog jeg en taxa til mit hostel Yakumama. Eftermiddagen og aftenen blev brugt med at se film, samt at spille kort sammen med to tyskere og en franskmand, som jeg var kommet i snak med på hostelet.
Dagen efter, den 9. marts, havde jeg besluttet at tage ud til nationalparken "Cajas", som var det primære formål med at besøge Cuenca. For at komme derud var det normalt bare at tage hen til busstationen og tage med en bus mod byen Guayaquil, da nationalparken lå på vejen - dette var dog lettere sagt end gjort. Jeg ville af sted en søndag, og dette er åbenbart 'store rejsedag' i Ecuador. Da jeg ikke skulle købe billet til Guayaquil, skulle jeg bare vente til bussen tog af sted og betale dem lidt for at komme med. Problemet var bare at der ikke var noget plads på bussen, og efter at have ventet i over en time tog jeg til en anden station som havde en afgang direkte mod nationalparken. Jeg fik en billet til kl.12, så omkring kl.13 ankom jeg til parken, 3 timer senere end planlagt.
Igen var jeg uheldig med vejret, da det regnede. Det kunne dog ikke holde mig tilbage, så jeg gik ud på en lille vandretur. I parken lå den flotteste sø, omgivet af bjerge, vandfald og et frodigt planteliv, hvilket skyldtes den store mængde regn som faldt. Efter at have nydt omgivelserne et par timer, gik turen tilbage mod Cuenca. Her tog man også bare en bus ved hovedvejen, men her var problemet det samme, alle busser var fyldt! Så efter 45 minutters ventetid i støvregn, gik turen endelig tilbage til Cuenca.
Klokken 22 mandag den 10. havde jeg afgang fra Cuenca med destinationen Chiclayo i Peru, hvortil jeg ankom tidligt om morgenen. Her i Peru er taxachaufførerne forholdsvist offensive, og i samme øjeblik som jeg steg ud af bussen var der en taxachauffør over mig. Her er et nej tak ikke bare et nej tak, for de bliver ved, indtil du siger ja, eller har en grund der er så god at de indser at de ikke har nogen chance. Så jeg kom med taxaen og havde fundet et hostel jeg gerne ville bo på. Chaufføren sagde dog at det ikke var muligt at komme derhen, da gaderne var under renovering (hvilket senere faktisk viste sig at være rigtigt og ikke bare en løgn). I stedet havde han et meget bedre sted (typisk for alle taxachauffører), hvor vi kunne tage hen. Det var godt nok lidt dyrere, men da jeg ikke kendte valutakursen fandt jeg først bagefter ud af at jeg havde betalt omkring 115 kr for en nat. Derudover tog han også 20 soles (40kr) for taxaturen, hvor normalprisen er 4 soles (8kr). Efter en lille lur oven på en lang bustur tog jeg på marked. Her fandt jeg ud af at peruanerne er meget snakkesaglige, da jeg først mødte en kvinde, som ville høre hvor jeg var fra og bare lige sige hvor flot hun synes jeg var. Derudover gik jeg forbi en bod, hvor jeg igen blev spurgt om hvor jeg var fra. Herefter ville de tage billeder med 'gringoen' (spansk slang for en hvid person) og jeg fik taget billeder med fem forskellige personer, inden jeg valgte at sige farvel og gå tilbage mod hotellet.
Efter at have været her i Chiclayo to dage går turen nu mod Huaráz længere syd på, hvor jeg har planer om at komme på nogle vandreture, i hvad der skulle være en fantastisk flot nationalpark, inden jeg tager til Lima, hvor mig og Siri skal mødes.
- comments