Heeej folkens..

Foerst et gammelt blogindlaeg fra Lusaka, som det ikke lykkedes at uploade, men her kommer det med et par ugers forsinkelse..

----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Midt i et desperat forsoeg paa at uploade billeder fra en computer som bliver ved med at give mig stoed vil jeg lige skrive en update..

Vi har nu haft et par dage i Zambia, efter en afsked paa Zanzibar, hvor taarerne trillede som om der var regntid i oejnene.. Men vi kom afsted, og landede overraskende problemfrit i Zambia, og efter en del gange at have forklaret at vi skulle arbejde, men ikke skulle have penge for det, saa vi ikke skulle have arbejdstilladelse, slap en lettere forvirret og uforstaende dame os igennem visumkontrollen..

Lusaka er en lidt maerkelig by.. Den er utrolig grim, og bestaar hovedsageligt af noget som ligner stoerre omfartsveje, som bliver befaerdet af store Toyota Hilux'er. Toyota er meget populaer hernede, ca. 8 ud af 10 biler er af det maerke, og mange af dem er hvide Hilux, saa folk er noedt til at laere deres nummerplade ad, og saa kan de ellers cirkle rundt et stykke tid og kigge paa nummerplader for at finde deres egen bil..

VI er blevet indlogeret i et gaestehus som ligger i forbindelse med MS's landekopntor her i Zambia.. Vi har stroem, vaskemaskine, koekken, vand, fjernsyn, VHS og andre goder, som er blevet til en luksus vi nyder i fulde drag, hver gang vi har muligheden for det.. Ugen her i Lusaka kunne lige saa godt have foregaaet i et Sommerhus i Danmark, for det er hovedsageligt den del af den afrikanske kultur som er blevet paavirket af vesten vi har oplevet. Vi har tilbragt en del tid i Shoprite, et kaempe indkoenscenter, som mest af alt minder om Bilka ved juletid, og her har afrikanerne vist sig fra en menneskelig side, for her kan de ikke opretholde den venlighed, de ellers sjaeldent laegger fra sig. Lige saa snart haenderne knuger om haandtaget paa indkoebsvognene er der mord i oejnene og Mrs. Niyele er ej laengere forskellig fra Frk. Jensen som desperat uddeler flyveskaller for at naa frem til de sidste tigerrejer i koeledisken - Ja det foeles sgu naesten som at vaere hjemme.

Et af ugens hoejdepunkter, var endnu et vestligt trip. I 2 timer sad vi i biograf, som bortset fra at der var skruet ekstra op for lyden og airconditionen, lige saa godt kunne have vaeret Biocity i Odense. Den stoerste forskel var egentlig at her betalte vi 96 kroner for 8 billetter til en helaftensfilm, saa kan i jo selv begynde at regne lidt paa, hvor mange film man skal se foer det betaler sig at tage til Zambia og se dem.. Billigt var det ihvertfald!

Tiden her i Zambia er gaaet en del med undervisning og introduktion til Zambia, og hvad vi skal lave. Det har vaeret af svingende kvalitet, men noget af det har vaeret afsindigt spaendende, og vi foeler os efterhaanden klar til at komme ud til vores organisationer.

Vi er klar.. Saa let's go!