"Knock, knock, knocking on heavens door", en lettere falsk reggaeudgave skratter ud af hoejtalerne paa en lille bus. I bussen sidder 8 Muzunguer maast ind I mellem lokale Zambianere. Vi bliver kastet fra side til side, fordi vores chauffoer koerer slalom mellem potholesne I vejen, som er hullet som en si. Nogle af hullerne er saa store at chauffoerens undvigelsesmanoevre I hoej fart tager os en tur I groeften. Men da bussen baade er I god stand, og er "Blessed by the blood of GOD", som streameren I forruden siger, saa har vi jo slet, slet intet at vaere bange for. Tidligere har vi selv koert I busser, hvor chauffoeren knap kunne se vejen pga. stenslaget I forruden, doeren ikke kunne lukkes, og det egentlig ikke virkede som om den ene side haeftede med taget. Det er dog intet I forhold til vores rejsekammereater Marie og Astrid, som fik et lift med en faldefaerdig 4-hjulstraekker, som de efter de havde forladt den, fandt ud af var en fangetransport. Lige nu er det dog kun chauffoeren I vores bus som tror han er Tom K I sin Audi, der skaber lidt nervoese ticks hos nogle af os.

Forud for dette vilde ridt, har vi haft muzungu-weekend med de andre voluntoerer I Kasanka Nationalpark., som dybest set er en opgraderet udgave af Dyrehaven: Lidt mere groent, en del flere hjorte, en paen del stoerre, ingen svenske turister og en hel del flottere. Vi stoedte da ogsaa paa et par krokodiller, en masse store fugle og lidt forskellige aber. Mens vi kiggede dyr og hyggede I logden blev indtrykkene, kulturforskellene, frustrationerne, glaederne og meget mere diskuteret. Her foelger noget af det vi selv er blevet udsat for.

Undervisning paa afrikansk:

Igen og igen maa jeg haeve stemmen for at fange opmaerksomheden fra min klasse, som enten finder mig lige saa spaendende som en genudsendelse af "Hvad er det vaerd", eller bare har en koncentration, der holder lige saa laenge som en guldfisks hukommelse. Jeg kigger haabloest ned I papirerne med den matematikproeve hvor over halvdelen af klassen har haft under 1/3 rigtigt. Men det er sgu ogsaa svaert at fange en klasse med 45 elever, hvor halvdelen knap kan sproger det undervises paa, antallet af boeger er saa lille saa alt skal skrives op paa tavlen, og oven i skal man baade tackle 15-aarige tenagedrengeroeve og 21-aarige moedre. Frustrationerne er mange, men naar man kan laere Joachim B. Olsen at danse, saa er alt vel muligt, og bare man kan fange 10 elever og hjaelpe dem lidt paa vej imod den droem, som alle elever I Zambia har, om at blive enten doctor, teacher or pilot(paa trods af at Zambia ikke har deres eget luftfartsselskab), saa har man da gjort lidt. Men at hjaelpe Vernando med at opfylde hans oenske om at blive praesident bliver nok en kende svaerere.

Sex og gud:

Selvom vi er et af de mest gudsforladte steder, saa maa han siges at fylde meget alligevel. Men naar man er blottet for kritisk sans og videnskabelig tilgang til ting, saa lyder "the big bang", ud at doemme fra vores tilhoereres reaktion, tilsyneladende hysterisk morsomt og fuldstaendig taaneligt. Og naar det gaar rigtig skidt, saa er det selvfoelgelig altid rart at man kan skyde skaebne og ansvar over til ham den almaegtige med skaegget og kjolen.

Samtidig priser vi ogsaa gud for at have givet Zambianerne den bedste praevention: AFHOLDENHED!! Hvilket man praediker her, der og alle vejne. Og ud fra de 20% der har aids, og det store antal unge moedre her er, saa lader det jo til at virke perfekt! Tilliden er dog heller ikke saa stor, og det med at de 2 muzunguer kunne sove I samme seng uden at lave noget hanky-panky skabte en vis skepsis. Kondomer saelges dog stadig hernede, brugen er dog lidt anderledes. Pga. Den stoerre holdbarhed og aabning er de perfekte balloner for de smaa boern, og for vores lillebror Enock, som tygger, slikker og sutter paa alt, fungerer det som en perfekt kombination af tyggegummi og sut. At han saa bagefter gennemtaesker os med det gennemtyggede kondom, finder vi knap saa morsomt.Derudover kan man vha. kondom, plastickposer og en garnnoegle skabe en perfekt fodbold. Det burde foraeldre som er oekonomisk traengte pga finanskrisen hjemme I Danmark tage op til overvejelse naar den 10-aarige soen plager efter en ny addidasfodbold. Man stimulerer jo kreativiteten oven i!

Kristendommen er ogsaa en god indgangsreplik I Zambia, og alle lige fra de aeldre til de 6-aarige ynder at udspoerge os om vores tro paa gud, som noget af det allerfoerste: "Hej, tror du paa gud", vil det ca. lyde, og saa staar de blege danskere endnu engang og skal forklare at de altsaa ikke tror paa at Jesus har gaaet paa vandet. En enkel person har dog vaeret mere insisterende end andre, naar vi fortaeller om vores begraensede tro paa faderen, soennen og helligaanden. Han har truet med at komme til Danmark "And praiiiise the gospel", og er meget overbevist om at det vil lykkes ham at omvende hele Danmarks befolkning. Da han hoerte om vores forhold til sex, og isaer den foeraegteskabelige af slagsen, forkyndte han hurtigt hele Danmarks befolkning som syndere, men da Sinne saa satte ham under lidt pres, maatte han jo erkende at han ogsaa havde hygget sig foer bryllupsnatten. Men det var dog en hel anden sag, for han havde jo faaet tilgivelse af gud. Hvordan den almaegtige havde tilkendegivet denne at undskyldningen var accepteret melder historien dog intet om.

Sidst vil vi gerne ud med nogle frustrationer over zambianernes talefejl, hvor de bytter om paa L og R, hvilket skaber stor skuffelse hos os naar de siger "Let us play", og begynder at bede..

At bade paa afrikansk

Har du nogensinde provet at sidde I et lille groent plastick badekar, saa langt ude paa landet I afrika, saa selv de mest ihaerdige krager med GPS er vendt om forlaengst.

Det er bestemt ikke noget daarligt sted at sidde.

Paa trods af at kakkerlakkerne har en stoerrelse, hvor de I Danmark ikke ville blive kaldet insekter, men krybdyr, saa er det bestemt ikke noget daarligt sted at sidde.

Heller ikke det faktum, at min behaarede roev kun lige akkurat kan presses ned I badekarret, som er fyldt med naesten kogende vand, da vi kun har kul, og ingen termostat, saa er det slet ikke noget daarligt sted at sidde.

Ikke engang det at jeg er over 7000 km fra hjem og familie aendrer paa at det slet ikke er noget daarligt sted at sidde - Overhovedet!

For I mens man sidder I saadan et badekar out in the middle of f***ing nowhere er der en herlig ro. Ens soester skoensang, harmonerer paa herlig vis med lillebroderens latter. Og selvom sangen er kristen propaganda, som faar selv Goebbels til at raabe "Halt", og broderens latter er foraarsaget af den ballade han laver 24/7, saa er det hyggelig underlaegningsmusik, naar man sidder og prutter I det varme vand.

Opdragelse paa afrikansk:

Siden sidst har det vaeret meget blandede oplevelser. Der har baade vaeret dem, man helst ville have vaeret foruden, men stadig siger meget om det samfund, vi er havnet i, og stadig ogsaa de positive oplevelser.
Jeg har to gange maatte overvaere, boern blive slaaet af voksne, baade i skolen og hjemme. Men som man siger, er der slanger i et hvert paradis..
I skolen manglede en af eleverne et stykke papir, for at kunne loese de opgaver, jeg havde stilllet klassen. Der gik ikke lang tid fra papiret var givet, til at hele klassen stod om mig, og ville have et stykke, paa trods af at mange havde deres haefter foran sig. Som jeg gaar ud, gaar viceinspektoeren ind i klassen. Jeg tror han bare vil irettesaette dem paa en stille maade, som man goer I Danmark, men da jeg kommer ind igen, har han en drengs haand i sin, med haandfladen opad og skal til at slaa til. Jeg lukker oejne og oerer og skynder mig ud igen. Inde i laerer-rummet venter jeg i 10 min., til lyden af fuldkommen stilhed inde fra min klasse (jeg gaar ud fra, han har taget dem en for en), til jeg faar samlet mig nogenlunde. I hvert fald saa meget, at jeg gaar ind i klassen, da der igen kommer stemmer derindefra. Jeg regner med, at vores viceinspektoer derefter vil gaa ud, men han vil i stedet gerne fortaelle mig, paa hans sleske, selvtilfredse facon, at han nu har ordnet problemet paa bedste maade. 'ja, som om' taenker jeg, og sender ham aabenbart onde blikke, for han opdager, at jeg ikke er tilfreds med hans afstraffelse. Han fortaeller mig med haenderne paa ryggen og et tilfredst smil, at det er maaden, man goer det paa i Zambia og nogle uartige elever skal rettes ind paa denne maade. Paa trods af, at det ER ulovligt at udfoere denne form for afstraffelser i skoler, skal vi have denne diskussion foran hele klassen, hvilket jeg ogsaa finder meget uprofessionelt.

En uge senere hjemme hos os selv, sidder jeg sammen med Enock, familiens dreng paa 4, Cynthia, Chansa, Musonda og mother Mosonda i koekkenhytten og er ved at forberede aftenens maaltid. Al mad bliver lavet i gryder paa nogle kulholdere, samme koncept som trangia, blot med kul, som selvfoelgelig staar frit i et hjoerne. Da den mindste dreng, Enock, ved et uheld falder ned fra den taburet han sidder paa, vaelter han kogende vand ud over sig selv. Ikke overraskende begynder den stakkels dreng at graede oejeblikkeligt, baade over chokket og smerten. Men det er ikke omsorg den lille knaegt faar fra sin mor. I stedet for at tilse Enock, begynder hun at skaelde ud og det samme goer soesteren Chansa. Som om det ikke var nok ,saa faar han ogsaa et par lussinger af moderen, hvorefter han i et kort oejeblik bliver tavs. Han ser chokkeret op paa sin mor, hvorefter han igen begynder at skrige. Dog tager moderen toejet af ham, og den gravide datter kommer ud fra huset og faar Enock ind i lyset. Stadig skaelder begge hoens Enock ud og moderen siger saa: "Arrhg, Enock. He's a problem". Ved siden af sidder jeg, helt lamslaaet over situationen og over hendes sidste kommentar og kan naesten ikke sige noget. Dog faar jeg sagt, at drengen ikke kunne goere for, at han faldt ned, og han saa derefter faar et par lussinger som straf. Hun gaar saa ind i stuen, hvor Enock stadig graeder og jeg sidder tilbage med Chansa, som stadig vrisser af Enock og Musonda som, ligesom jeg, sidder helt tavs. Det bliver for meget, og jeg gaar ind til Jonathan, som har ligget og sovet paa vaerelset. Paa vejen faar jeg et glimt af Enocks hofte, hvor huden allerede er faldet af.
Man skulle tro, at man herude paa landet, hvor det ikke er muligt at komme til en laege eller paa hospitalet med det samme, at de i stand til at klare noget saa relativt simpelt som en forbraendning, men ogsaa her skuffer de. I stedet maa Jonathan goere sig som laege og saette dem til at hente vand til stakkelens saar, hvis eneste behandling indtil videre er luftning med et par skolehaefter. Bagefter bliver der suppleret med noget af vores aloe vera-salve. Jonathan er senere blevet kaldt Dr. Jonathan pga. hans "store" indgreb

Enocks forbraending blev en mindre udstilling for nysgerrige naboer, som var der hele aftenen igennem og fortalte om deres braendskader og andet goegl, man ikke har lyst til at hoere om, naar man selv har set, hvordan det var sket. Jeg havde i det hele taget ikke lyst til at vaere der, men naar man er husets gaester, er det nogen gange svaert at gaa fra et stort selskab.
Enock endte med at have en 2.gradsforbraendning nogle steder paa armen og 1.gradforbraeninger andre steder paa armen, paa hoften og paa benet.
Dagen efter var han forholdsvis frisk igen, og viste naermest stolt sine saar frem og dansede til musik fra radioen. Dog har han maatte laegge sig med feber et par gange de foelgende dage. Men sej, er han sgu.

Noget af det mest frustrerende ved denne afstraffelsesmetode er at man skulle tro, at de mellemstore boern paa 15 aar, hvor det ikke kan vaere lang tid siden, det har gaaet ud over dem, forsoegte at modarbejde denne tendens. Desvaerre virker det ikke umiddelbart saadan. Naar man f.eks. studerer Chansa, naar hun bader de mindste, er hun heller ikke bleg for at give dem et par slag paa armen, hvis de ikke helt goer, som hun gerne vil have dem til. Saa der er nok lang vej. Men som Jonathan og jeg har snakket meget om, da begge episoder har chokeret os, er det ogsaa svaert at vaenne dem til at anvende andre 'afstraffelses'metoder da de ikke rigtig kender til andre, samt at det er svaert at faa dem til 'frygte' noget andet, naar man irettesaetter dem. For hvad er vaerre, end at blive slaaet?

Men intet er umuligt, for nogle uger efter disse mindre behagelige episoder kommer den glaedelige nyhed. Vores fader meddeller henkastet en afrikansk dame at boernen ikke skal slaaes. Han har set hvordan vi opfoerer os sammen med boernen, hvordan vi leger og har det sjovt med dem, og finder andre konflikloesningsmodeller end syngende lussinger. Og derfor har han ogsaa meddelt laererne paa skolen at han ikke laengere vil have at eleverne bliver slaaet.. Saa ja, vi har sgu laert dem ikke at slaa.. 1 - 0 til Musunguerne!!

Bussiness paa afrikansk

Men afrikanerne har vaeret hurtige til at udligne til 1 - 1.. For samtalen med vores fader faldt sammen med en anden diskussion, da han henkastet sagde at de ikke fik saa mange penge.. Det viser sig saa at ikke saa mange penge er hvad der svarer til 2000 kr til madrasser, og div. og mad til to sultne musunguer er i 2- 3 maaneder.. Og naar man har betalt over 30.000 for turen kan man godt gaette at der er forsvundet nogle penge et forkert sted hen..

Det viser sig at lederen af vores organisation Mr. Mboloma udover at vaere farmer ogsaa er tryllekunstner, som baade kan trylle penge vaek, og lave det der trick med damen og kassen som bliver savet midt over - han bruger bare budgetter i stedet for damer..

Vores far er heldigvis en meget givende mand og siger, at det er rart, hvis vi kan faa det loest, men ellers skal vi bare tage det roligt, for han lader hellere familien sulte end han lader os sulte. Dette gjorde den i forvejen toerre majsgroed som vi var i faerd med at indtage ekstra svaerd at faa ned.. Men nu er vi saa godt i gang med at raabe op og skabe os, og saa kommer der forhaabentlig lidt flere penge til vores familie..

Overtro paa afrikansk

Bibelen er paa ingen maade det eneste som afrikanerne tror fuldt og fast paa. Den mere down-to-earth-agtige overtro er skam ogsaa i spil.. Og det er ikke kun de mere uvidende. Nej, det er alle! Hvilket foer har skabt til sjove episoder under alt fra konferencer til fodboldkampe, hvor nogle hold kan finde paa at grave "magiske" ting ned paa modstandernes bane.

Ogsaa vores gode og ellers utroligt kloge ven Mr Nkonge tror ubetinget paa det.. Og naar man fortaeller ham om overtro i Danmark i gamle dage skal han flere gange have bekraeftet at ting som vampyrer, varulve og elverpiger ER en myte, og han ender alligevel med at tro at det er virkeligt, og fortaeller at saadan noget findes. Hvilket leder ham videre til at fortaelle om hvordan det i Zambia er en hverdagsting at folk bliver forvandlet til krokodiller. Og da man begynder at fortaelle om woo-doo kender han selvfoelgelig ogsaa til det.. De tager personlige ting, f.eks. pubeshaar og putter i en dukke, og saa draeber de dig i gennem dukken!!! Og forleden blev der fanget en af dem som udfoerer det nede om hjoernet.. Hmm...

Vores afrikanske fremtid

Der er nu 20 dage tilbage ude i landsbyen Pilado, hvor vi bor.. Vi har det fantastisk med familien og nyder hvert sekund. Vi hygger med boernene, hjaelper i koekkenet og spiller fodbold med de unge.. Vi skriver ogsaa project proposals og er i gang med at arrangere en fodboldturnering.. Naar vi er faerdige i Pilado tager vi til Victoria Falls og rafter og laver en masse andet ballade inden vi tager et tog til Tanzania, hvor Kilimajaro skal bestiges, og vi nok ogsaa skal paa safari og backpacke lidt rundt inden vi vender hjem til Sankt Hans..

Tukamonana paa grillen