Bildoeren smaekker ved siden af os, mens vi kigger hinanden traette i oejnene. Klokken er lidt over midnat, og udmattelsen efter en lang rejse er ved at naa sit hoejdepunkt. Vi er lige landet i Zanzibar lufthavn, til en temperatur op mod de 30 grader paa trods af, at klokken er taet paa midnat. Desvaerre havde vores fly saa travlt med at komme videre, at man ikke laessde vores baggage af. Den flyver paa egen haand til Dar es salaam nu. Bilen speeder hurtigt op, saa Manchester United-logoet, der er fasthaengt i taxaens bakspejl, blafrer, som var vi paa Old trafford. Bagved os sidder 8 af vores rejsekammerater. De fleste knyger sig lidt nervoese til hinanden, da minibussen bremser op for at saeette den voldsomme fart ned, saa vi kan forcere et voldsomt brostensbump - En positiv overraskelse at se saadan nogle her. Det viser sig dog ikke at vaere en forhindring for fart, for da vi et par minutter efter drejer ud paa en stoerre vej, er der store grusstykker paa begge sider af vejen, som vist skal fungere som cykelsti, men i stedet bliver brugt til at undgaa bumpene. Heldigvis naar de fleste cyklister at rykke laengere ud i siden, saa de ikke bliver ramt, naar vi banker forbi.

Og cyklister er der nok af, for paa trods af det sene tidspunkt, og at det er soendag, er der stadig gang i Stone towns forstaeder. Folk gaar paa gaden, kiosker har aabent, der er stadig en del modtraffikanter, og generelt summer her af liv. Og det liv skal vores chauffoer aabenbart vaere en del af, han laver en u-vending og bremser op, hvorefter han forsvinder ud af bilen og ind til en fest. Frem bag fra bilen kommer hans hjaelper som er ifoert en fodboldtroeje, hvor der staar "Solroed Boldklub", han er et hoved lavere end Sinne, og da vi skaever over til ham, ligner han ikke en som er en dag over 16.

Han starter bilen, mens Cascada banker ud af bilens hoejtalere, og vi kigger nervoese paa hinanden, mens vi forcerer bump, cyklister og modkoerende biler som kommer saa taet pa at man enkelte gange udstoenner et lille frygtsomt skrig, hvilket chauffoeren dog tager med en ophoejet ro. Vi koerer med 70 km i timen, og det tager os ikke laenge at komme ud af byen, eller at faa flossede nervere for den sags skyld.

Uden for byen bliver farten sat op, men tilsyneladen kun til 80 km/t. Men efter et sving, hvor g-kraften har tvunget os alle over i samme side af bilen, speeder chauffoeren nu op, og vi bliver klar over at speedometeret, meget belejligt for chauffoeren, ikke kan vise mere end 80 km/t. Til gengaeld kommer speedometereret ogsaa sjaeldent vaek fra de 80. Kun da chauffoeren vil stoppe for at samle nogen op, saa han kan tjene lidt ekstra penge, bliver farten sat ned. Men da det viser sig at vaere en mand, som mest af alt ligner en, der er ved at udfoere et kvaelertag paa den kvinde han staar med, koerer vi videre. Tempoet er stadig hoejt men trafikken er ikke saa voldsom laengere, saa farten er sat yderligere op, lige ind til vejen er spaerret af 5 olietoender. Vi stopper og en mand med poitikasket og en jakke, som mest af alt ligner noget han har faaet i en secondhand-gestappo-shop, kommer hen til os. Han diskuterer kort med chauffoeren og heldigvis kommer vi igennem denne trafikkontrol uden problemer. Om den er heeelt autoriseret finder vi aldrig ud af.

Inden laenge koerer vi ind i en stor flot skov, med enorme traeer. Speedomeeteret viser stadig 80 km/t, men bremselaengden passer tilsyneladende ikke, for da en lille abe hopper ud foranbilen langt fremme, naar vi kun lige at bremse. Chauffoeren mumler "baby colobus" og smiler til os, mens baby-aben, forsvinder ind i skoven. Det naeste dyr er knap saa heldigt Vi naar aldrig at se hvad det er, men "bump" siger det da vi koerer det over. Vi ser forfaerdede paa hinanden, men chauffoeren traeeker paa skuldrene og speeder op. Inden laenge rammer vi vores bestemmelsessted, heldigvis med alle passagerer i god behold. This is Africa.