Profile
Blog
Photos
Videos
Skrevet af: Michael :)
Sidst i hørte fra os, skulle vi på vintur. - Hvor var det godt vi bookede 1 dag mere på campingpladsen, for ædru var ikke den tilstand vi kom hjem i.
Det var en helt kanon tur, hvor vi besøgte nogle fantastisk flotte vingårde, fik noget lokalt spiritus, ost, chokolade og sidst men ikke mindst noget god vin.
Dagen efter kørte vi ind til Margaret River by, hvor vi kiggede i de forskellige forretninger og undersøgte hvad man ellers kunne i området. Vi bestilte en kanotur på Margaret River. Det var en dejlig tur, hvor vi sejlede ud og hoppede fra nogle klipper ned i floden. Det var super lækkert! Det var også rigtig flot, men dog på en speciel måde. Der havde været en brand hernede i bushen 2 måneder forinden, som havde brændt stortset alt omkring floden. Vi sluttede af med at lege surfere ved stranden og trillede derefter videre ned syd på.
Vi fandt en labyrint som vi strakte lidt ben i. (sine vandt da hun kom først ind til midten- så det snakker vi ikke mere om)
Jeg fører forresten i vores spil 500 ( 5080 point mod Sines 4865- så det må i gerne spørge mere ind til)
Vi kørte til Augusta hvilket er det mest sydvestlige du kan finde i Australien, Det var en rigtig flot køretur hvor vi virkelig fik set hvordan skoven ændrer sig hele tiden.
Pemperton er en af de byer hvor vi har fået lidt motion! Lækkert skovområde hvor de har anlagt Mountainbike og løberuter. Udover det havde de en pokkers højt og tykt træ som vi kom op i toppen af (70 m). Der var en super udsigt og var rigtig lækkert, men nu ligeså dejligt at få fast jord under fødderne.
Vi nærmede os Denmark, hvilket virkelig overraskede os. Her var super lækkert! Vandet var turkisblåt og stranden var hvid, "Green pool" blev det derfor også kaldt. Der brugte vi nogle dage ved vandet og rundt om Denmark da det også var et dejligt vin område. Vi besluttede dog at fortsætte til Albany, da deres nationaldag nærmede sig og vi ville være i en by hvor der skete en masse. Albany var byen der skete noget i, live musik på scenen og en masse boder var sat op i deres park efterfulgt af et super flot og laaaangt fyrværkeri om aftenen.Vi kom til Esperance hvor der var nogle flotte strande og et lækkert område. Vejret var dog ikke med os, da der for første gang på hele rejsen var overskyet og en smule koldt. Vi gjorde derfor klar til vores lange tur henover australiens sydkyst, vi fik fyldt bilen op med madvarer og fik tanket helt op. Vi kørte afsted og har bare kørt ligeud siden, det er meget specielt og flot at køre ude i ingenting, huse og mennesker er noget man er heldig at se! Men det er specielt på en anderledes og flot måde. Nu er vi halvvejs og kommet til en storby herude med 10 indbyggere, sindssygt vi kunne fange signal.
Vi har det rigtig godt og er glad for vores fine bil. Nu glæder vi os bare til at komme over og se hvad der gemmer sig på den anden side af Australien.
En varm hilsen fra Australien
Sine & Michael
(skrevet på en Caravan park i Eucla)
- comments
Mor Lone Mark Kære Michael og Sine. Hvor er det dejligt at læse omkring jeres tur, og det er med stor smil på læben , så det er godt fortalt Michael. Jeg tænker også det er "overskud" du har , nu hvor det er dig der skriver;O Godt skrevet og tak for de dejlige billeder i har lagt ind på facebook. Storby med 10 indbyggere og dog med signal;) så må man sige at Agger er blevet til en kæmpe storby. Vedr. kortspil, så er jeg nød til at skrive Michael at Sine må være opmærksom på at du har mange regler;) Det er et superspændende som i kommer rundt og dejligt at se i også bruger de mange tilbud , både som naturen tilbyder jer samt de kulturelle tilbud. Også dejligt at i er så glade for jeres fine bil , og passer godt på den. Som MorLone kan man kun være pavestolt af jer. Masser af kærlige tanker fra det smukke men kolde nord Mor Lone