Profile
Blog
Photos
Videos
Skrevet af Sine :)
Jeg sidder i bilen efter lang dag med lidt af hvert. Har netop krydset grænsen til Victoria og i morgen går turen ned af great ocean road, så der går nok en lille uges tid endnu inden vi lander en Melbourne. Der er også en uge til Michaels fødselsdag, han glæder sig som et lille barn. Han er gået op til stadion for at overvåge resterne af dagens hundevædeløb, mens jeg sidder her og opdatere. Desuden har vi for natten camperet på en campingplads for væddeløbsheste og deres ejere, puha hvor er lugter. Men det var sørme billigt!!
Da Michael sidst opdaterede bloggen befandt vi os i Eucla i midten af det sydlige Australien. Vi har sidenhen bevæget os hele vejen gennem syd Australien, gennem port Augusta, Adelaide, kangaroo Island og er nu kommet til Victoria. Hele turen fra Eucla og tilbage til civilisationen har været noget af en speciel oplevelse. At køre flere timer uden at møde andre mennesker eller huse var udvandt. For når man så møder en forbipasserende opdager man jo først bagefter, at man vinkede alt for ivrigt til den stakkels skrupforvirrede kvinde bag rettet i den anden bil, der jo ikke er klar over at vi jo bare er to turister der søger anden menneskelig kontakt. For den strækning er der ikke mange turister, eller mennesker i det heletaget, der begiver sig ud på. Men en oplevelse var det. At køre langs klipperne, helt ud mod vandet og føle sig som de to eneste mennesker i hele verden er en uforglemmelig del af rejsen for os begge. Så uberørt og så øde er få steder i verden.
Port Augusta var ikke noget at råbe hurra for! Slet ikke noget at "skrive hjem om", så det vil jeg lade være med. Men hvad jeg vil fortælle er, at Michael og jeg få kilometer uden for byen begik den hidtil største fejl hvad angår campering. Vi overnattede på en fuglefarm. Jeg vil ikke ligge skjul på, at der i mig ikke gemmer sig nogen ornitolog eller noget som helst i den retning! Så ikke alene kunne disse skrigende væsener holde kvarteret vågen til langt ud på natten, de kunne heller ikke imponere. Den nat fik vi ikke sovet meget og hvad værre er, at vi næste dag var tvunget til at blive der til klokken 13 pm fordi den ellers dyrevendlige og totalt forældede arbejdsmand der ejet stedet var taget ind til byen og glemt alt om os og vores indelåste madvarer i køkkenet. Den stakkels fyr var jo ikke vandt til at få kunder. Men videre med os gik det..
Landskabet forandre sig hele tiden. Turen fra Port Augusta og ned til Adelaide var primært dyrkede landbrug, på trods af det utrolig bakkede landskab. Vi tog et par dage i bakkerne og så hundredevis af kænguruer mens vi nød det ny høstede landskab. Det bedste ved den planlagte ruteeltangs kysten er dog, at vi kan smutte i badetøjet og hoppe til stranden når vejret egner sig. Eller starte dagen med en frisk tur i bølgerne. I Adelaide gik tiden dog med noget ganske andet. Nemlig byens gratis væld af gallerier, museer og cafeer. Vi fandt en campingplads, slog os ned der i 3 dage og lod os ikke provokere af de uforskammede tyskere i køkkenet. Dagen her gik med den daglige løbetur, en tur med bybussen til centrum og så legede vi ellers bare turister for fulde hammer. Adelaide er en super skøn by og bestemt et besøg værd, men kan ikke sammenlignes med det vidunderlige Perth i West Australia.
Kangaroo Island var næste stop. En lille ø 150 km syd for Adelaide hvor vi brugte 4 dage på at køre fra den ene hvide strand men tyrkisblå vand til den anden. Det blev vi ikke lige sådan træt af, hvilket måske skyldes at vi i en periode på 2 uger ikke har haft hældet med os hvad angår vejr. Men her skinnede solen på en smuk ø med et fantastisk dyreliv. Et sted kaldet "little Sahara" kunne man på body boards surfe ned af sanddynerne, og på seals Bay kunne man betragte de sæler der havde lagt sig op på stranden og dermed klargjort sig på en lang dag med afslapning. Tilbage til fastlandet med den ekstrem dyre færge og videre langs sydkysten til udkanten af South Australia til grænsen til Victoria. Her sidder jeg nu stadig og skriver. Michael er kommet tilbage til bilen. Han ligger på madrassen og læser hans 5. bog på denne ferie; her ved jeg, at ikke alene jeg vil være imponeret. Vi har det stadig godt. Nyder hverdagen og venter kun på flere spændende oplevelser. Det er blevet mørkt udenfor, hvilket afslører stjernehimmelen. For med lidt lys på jorden bliver stjernerne tydligere, det er vidunderligt smukt. Nu vil jeg sove, for i morgen venter endnu en dag i Australien. Endnu en dag med nye oplevelser. For ingen ved hvor vi ender i morgen og ingen ved hvad der så skal ske. Og nu sidder du måske og tænker at det her lyder som et dårligt vers af forældet Nik&Jay sang, men det er det ikke.. Det er bare der er blevet lidt filosofisk her hen på aftnen. Godnat til alle. Michael og jeg savner en masse dejlige mennesker i Danmark, så hav det rigtig godt til vi ses igen.
Et stort knus og varme tanker fra Australien
- comments
Lone Mark Kære Begge to;) hvor var det dejligt at læse jeres blogindlæg, og hvor er det dejligt at læse hvor gode i er til at nyde og opleve Australien og hinanden. Og Ja Sine Michael er som et barn mange dage før hans fødselsdag, jeg kan kun side her og smile ...for jeg ved virkelig hvad du er op imod;)O Sjovt Vi vil helt sikkert også glæde os til at fejre dig...på din dag...og selvfølgelig når i kommer hjem;) Mange knus fra det kolde smukke Agger fra Mor og Peter Ps. gad vide hvem der fører i 500 ?
Anja Heick Lambek Årh I får virkelig oplevet en masse, det lyder mega spændende med landskaberne, dyrene og Vejret.! Må være fedt at opleve så mange forskellige sider af Australien både det civiliserede og det uciviliserede :) Ej jeg kunne godt tænke mig at være i jeres sted lige nu <3 Pas på hinanden og fortsat god tur! Vi ses, når I er tilbage i Danmark.