Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en 12 timer lang bustur fra San Pedro kom jeg frem til Salta, da det var mørkt. Derfor var det et overraskende syn, der ventede mig, da vi kom ind i Saltas gader. Jeg blev mødt af farvestrålende julebelysning med små stjerner og anden julepynt udformede som julegaver, der hang i byens lygtepæle og lyste op i mørket. Efter at have rejst i ørkenen, så er det sidste man tænker på julepynt, og at kalender fortæller at vi nærmer os december.
Jeg fik tjekket ind på BK Salta, så jeg kunne komme i seng for der ventede nye oplevelser dagen efter, hvor jeg skulle på en ekskursion nord for Salta i Juyjuy-området, der er mest kendt for Quebrada de Humahuaca.
Jeg fik dog en behagelig overraskelse da jeg stod op næste morgen ganske tidligt. Der ventede et overdådigt morgenbord i hostelet med frisk mælk(hvilket jeg ikke har set i 2 måneder!), cereals, varm mælk så man kunne lave en god kop varm kakao(i modsætning til varmt vand og en mindre spand af mælkepulver, som de anvendte i Ecuador, Peru og Bolivia, når der skulle laves varm chokolade) og ikke mindst hjemmebagt brød, der smagte fænomenalt. Derudover var der noget kage, juice og dulce de leche(et hvert morgenbord her har denne argentinske specialitet, der minder om nutella, men det har en karamel smag i stedet for chokolade), så det var en helt anden verden at vågne op til med fortræffelig morgenmad og gode friske produkter!
Jeg blev samlet op af Pablo fra Turismo La Posada, der skulle være guide på dagens lange bustur igennem Jujuy-provinsen.
Højdepunktet på denne tur var den 7 farvede bakke, hvilket var et flot syn, men ellers var turen ikke så imponerende. I San Salvador de Jujuy, der er den største by i provinsen Jujuy, var det meste af byen lukket, da det åbenbart var helligdag, og derfor var dette stop lidt overflødigt. Derefter stoppede vi i nogle små flækker, hvor der ikke var det store at lave udover at gå en runde på byens lille torv med en lille kirke, så det blev hurtigt meget det samme.
Vi stoppede i Humahuaca, hvor vi skulle have frokost. Menuen stod på Llama stew, hvilket var ganske velsmagende. Dog var kødet så udkogt at jeg ikke kunne have fortalt at det var lamakød. Det kunne lige så godt have været almindelig kød fra en ko. Huamaca var åbenbart også hjemsted for Maradona og det nationale landshold op til VM i Mexico i 86, som Argentina som bekendt vandt. Derfor var de naturligvis også stolte i Humahuaca af at have været base for træningslejren op til mesterskaberne. Grunden til at denne lille flække kunne tiltrække nationens bedste spillere skyldtes at den højdemæssigt er placeret i præcis samme højde som spillestedet i Mexico, så det var perfekt for akklimatisering af landsholdet.
Næste stop var tropic of capricorn, hvor det tropiske klimabælte starter. Det sjove er, at den 21. december er den længste dag her på den sydlige halvkugle, mens 21. juli er den korteste, så det er totalt modsat af derhjemme, så det bliver mærkeligt, når vi nærmere os jul, og det bare er knaldhamrende lyst og ikke buldermørkt, som det plejer at være!
Derefter havde vi endnu et stop ved et punkt, hvor der var en del farver på en klippeside. Det er mineraler som kobber, jern og tin, der skaber de forskellige farver på klipperne, så det er årsagen til dette mærkelige syn med en stor palet af forskellige farver.
Efter en lang og trættende bustur tilbage til Salta, så havde jeg brug for hvile, og valgte ikke at lave nogen planer for den efterfølgende dag, og bare stå op se hvad jeg havde lyst til.
- comments