Smukke og klare floder

Næste stop på turen var Bonito(portugisisk for smuk), der er en lille flække, der er blevet kendt for at have nogle afsindigt klare og rene floder og søer, hvor sigtbarheden er helt fantastisk, så det er ligesom at dykke i et akvarium, når man snorkler i disse rene floder.

Den første dag i Bonito skulle vi bare slappe af efter endnu nat, der var blevet brugt ombord på en bus. Vi ville ud til Balneario Municipal, der er en flod, hvor man kan svømme med fisk, men da vi kom derud, så fik vi at vide at vi ikke kunne komme ind, da der var for mange mennesker, men i stedet for så tilbød en nabo sin lille hyggelige private baghave. Vi slog til, og slog os ned her. Stedet kunne byde på tæt jungleagtig bevoksning omkring den klare flod med de små vandfald og de mange fisk, som vi kunne bade med. Stedet var bl.a. omgivet af limetræer, så vi kunne let snuppe lime fra træerne til vores salat, så vi kunne få os en god barbecue i den lille hyggelige baghave, som vi måtte slippe 15 reales for at besøge.

Om aftenen skulle vi på en eksotisk restaurant, hvor de var specialister i at tilberede kød fra lokalområdet. Nogle af de andre fik bl.a. grillet caiman, mens jeg smagte Capybara med bacon, som vel smagte lidt som kylling eller kanin, og måske med en bismag af gris, men desværre var kødet overstegt. Det har sw desværre for vane at gøre i denne del af verdenen, hvilket medfører at det taber noget af smagen.

En dag i et ferskvandsakvarium

Den anden dag i Bonito skulle ud til en privat farm, hvor vi kunne snorkle i deres utroligt klare floder. Det må være som at svømme rundt i et ferskvandsakvarium med den grønne bund og de farvestrålende fisk. Floden var vel kun få meter fra top til bund, og nogle steder måske kun 30-40 cm, så det føltes som om vi bevægede os rundt i et lille akvarium. Vi så nogle dourado'er og en anden meget stor ferskvandsfisk, så det var ganske interessant, men det mest imponerende er at vandet er så klart, og det er så rent pga. vandet på en eller anden måde bliver renset i de underjordiske vandhulesystemer, som løber under Bonito. Vi passerede også en fed sektion, hvor vi skulle flyde med strømmen, og derfor kom der god fart på, men ellers var der generelt en svag strøm i floden, der førte os ned ad floden, så vi skulle generelt ikke gøre det store udover at holde øje med fiskene. Det var dog ikke det eneste dyreliv vi så, for på vejen tilbage til Bonito så vi en emu i vejkanten.

Næste morgen skulle vi med en bus ud til en stor farm i Pantanal, der er et stort vådområde, som skulle være et af de bedste steder i Sydamerika, hvis man gerne vil se dyreliv.

Ulidelig varme i Pantanal

Det første der slog mig var, at det var sygt varmt. Jeg svedte tran selvom jeg blot lå i en hængekøje i skyggen i mine badeshorts. Jeg er bestemt ikke bygget til høj luftfugtighed og temperaturer omkring de 40 grader. Heldigvis holder man siesta midt på dagen, så det var først sidst på dagen at vores første aktivitet skulle starte. Vi skulle gå en tur rundt i området, hvor vi så et par howler monkeys, blue macaws, en caiman rede og nogle fugle.

Om aftenen spillede vi fodbold i 35 graders varme. Holdene var rojas vs. Morenos eller de rødhårede mod de mørke, og naturligvis tabte udeholdet, der jo var sat sammen af os 3 turister, der i den grad led under de varme forhold, så de mørke sydamerikanere havde en klar hjemmebanefordel, men vi havde det ret sjovt.

Om aftenen stod det på en nattur rundt i en truck, så vi kunne se dyrelivet om natten, hvor de er mest aktive. Vi så en capybara, der er et stort rottelignende dyr, og ellers så vi mange caimans, der er et fascinerende syn i mørket, da deres røde øjne er meget klare, når man lyser på dem i mørket. Dog er jeg ikke så imponeret over Pantanals dyreliv. Det er ikke lige så fedt, som det man kunne se på pampassen i Bolivia, men det var til gengæld fedt at vi kunne se Sydkorset på den klare nattehimmel. Jeg har ikke set dette stjernebillede i 6-7 år, og derudover så jeg et stjerneskud på den flotte og klar stjernehimmel i mørket. Endelig havde vi en god fest om aftenen med lejrbål og capirinhas, der er den brasilianske nationaldrink, og de er rigtig gode, når nætterne er lune og luftfugtigheden høj. Vi skulle i øvrigt overnatte i en hængekøje, hvor vi havde et lille tæppe, der kunne dække os, men der var masser af myg, som det var svært at dække sig imod!

Det burde egentlig være wet season her i midten af januar, og dermed skulle der have været masser af regn og vand i floderne, men pga. klimaforandringer, så er det i stedet for tørt, meget varmt og fugtigt nu.

Dagen efter skulle vi ud og ride i området, hvilket ikke var det store sus. Vi så ikke ret meget interessant, og de to greater rheas, som vi så fra distancen var vel højdepunktet på denne halvkedelige ekskursion.

Kongen af piratfiskeri

Den sene eftermiddagsaktivitet bød på piratfiskeri. Vi skulle gå ud i søen iført strømper og lange bukser, da piratfiskene godt kunne bide, hvilket man godt kunne mærke i mindre omfang, når de snappede ud efter tæerne. Jeg var suverænt den bedste til at hale aftensmaden i land, da vi skulle spise de piratfisk, som vi fangede om aftenen. Jeg havde jo også prøvet at fange piratfisk i Bolivia, så det gjorde måske forskellen, for Mike, en af australierne, var bestemt ikke videre heldig, da det lige pludselig var en caiman, der bed på hans snøre! Jeg behøver vist ikke at sige at den kamp var tabt, og maddingen, der bestod af kød og fiskeline hurtigt var væk. Vi fiskede i øvrigt med en bambus pind, hvor der var monteret en fiskesnøre i enden.

På turen tilbage til farmen, så vi lidt flere dyr, hvilket inkludere Greater Rheas(en studseart), capybaras, caimans og mange fugle. Aftensmaden stod som nævnt på piratfisk. Det er sjovt at smage, men der er ikke meget kød på, og man sidder konstant og fedter rundt med de mange ben, der er i fisken, og det er ikke noget jeg nogensinde ville købe på en restaurant.

Det var vores sidste aften på Passo Do Lontro farmen, og kl. 2 om natten skulle vi forlade farmen for at nå til Campo Grande, hvorfra vi skulle flyve til Sao Paulo, som virkelig er en kæmpe by, hvilket bliver endnu tydeligere, når man ser den fra luften. Efter et par timers venten i lufthavnen kunne vi komme på et fly tilbage til Rio, hvor vores Gap-tur skulle slutte.