Profile
Blog
Photos
Videos
Det her blog indlæg bliver noget længere end de foregående eftersom det er et stykke tid siden jeg har opdateret sidst, men jeg skal prøve at begrænse det!
San Francisco:
De sidste dage i SF var ren luksus, vejret kunne næsten ikke have været bedre - det blæste lidt. Vi brugte en del tid på at slappe af på Washington Square - en lille park 500 m fra vores hostel -, men derudover var vi også rundt i byen, og tjekkede nogle af seværdighederne ud. Vi var bl.a. oppe i Coit Tower, som er et tårn der ligger på den højeste bakke i SF. Dagen inden vi forlod SF lejede jeg en lidt bedre cykel end dem vi havde lejet sidst og kørte op på toppen af Mt. Tamalpais, et bjerg der er 700 m. højt, og havde en opstigning på mere end 16 km, hvor der indimellem var en del stejle sektioner! En rigtig fed tur, der blev ret hård pga. varmen, da der ingen vind var på bjergsiderne. Det skal lige siges at mit kamera var gået lidt udu i dagene før og der var ikke rigtig noget strøm på det - så desværre ingen billeder. På vej ned kørte jeg ud til en lille park - Muir Woods - i en skov, hvor de har nogle af de store Redwood træer, som Californien er kendt for. Store og flotte træer, meget store nogle af dem! På vores hostel foregår der også ofte nogle sociale aktiviteter. Torsdagen inden vi forlod SF, var der noget der hedder "Hermit Crab Race". Det gik ud på at alle fik en seddel med en figur på, og man skulle finde den person der havde samme figur på sin seddel. Derefter trak man så lod om hvilken krabbe man som skulle løbe racet for ens hold. Ud af tre races vandt mit hold kun en gang, Mads´ hold vandt det hele. Derudover var der også fri øl, så der fik vi også slukket tørsten!
Yosemite:
Yosemite ligger nogle timers kørsel inde i landet fra SF. Det hostel vi boede på lå midt ude i en skov, ganske hyggeligt. Vi havde booked os ind i et tent cabin, så vi boede i et opstillet telt, dog med senge, en enkelt lampe og en stikkontakt. På vores hostel mødte vi en tysker der hedder Christian, som også havde boet på det samme hostel, som os i SF, så ham faldt vi i snak med. Han tilbød os at kører os ind til selve Yosemite parken - vores hostel lå en times kørsel udenfor parken - så vi tilbragte hele den næste dag med ham. Vi kørte ind til parken, gik en lille trail, hvor noget af den var lukket fordi der havde været et stenskred for 2 år siden, men det forhindrede os selvfølgelig ikke. Derefter kørte vi rundt med Christian i parken, og så nogle viewpoints udover parken og nogle store vandfald. Rigtig fedt fordi mange af de steder havde vi ikke kunnet se uden bil. Det skal lige siges at bilen var en convertible, så vi kørte rundt med vinden i håret! På vej hjem den dag fra parken, så vi også en bjørn. Alle bilerne holdte lige pludselig ind til siden, hvilket vi fandt ud af efter er en god indikation af der er en bjørn i nærheden. Så det var det første bjørnespot på turen!
I dagene efter var vi oppe på toppen af Vernal Falls og Nevada Falls, rigtig flotte og store vandfald! Derudover var vi også nede i Maripose Groove, og se nogle andre store træer. Vi fik et lift af en anden dansker på vores hostel - Morten fra Skjern - Mariposa Groove lå i den sydlige del af parken, så endnu et sted vi ikke kunne have set uden bil. På turen hjem fra Mariposa groove, så vi endnu en bjørn!!! Lige ved vores hostel ligger en lille "natiurlig" pool. Poolen lå ved et lille vandfald, og vandet var ret koldt til tider, fordi det jo var smeltevand. Men efter en landg dag i parken var det ret dejligt med en dukkert inden aftensmaden!
Det der viste sig at blive vores sidste dag i parken, var vi oppe på toppen af Yosemite Falls. En tur med næsten 6-700 højdemeter fordelt på en 5-6 km. En rigtig fed og meget varm tur! Udsigten fra toppen var selvfølgelig helt fantastisk, nærmest ligesom at kigge på et postkort. Det føltes ret urealistisk nogle gange! Desværre vrikkede Mads om på nedturen! Da vi kom hjem til hostlet, fik tilbudt et lift til Las Vegas af en der hedder Carsten, så det sparrede os en noget tid, men vigtigst en masse penge! Kører turen ud til Vegas var ret varm, men den gik også gennem en del ørken. En af de små byer vi kørte igennem målte termometeret over 30 grader!
Las Vegas:
Las Vegas er en ret fed by, men når man som os ikke er 21, og ikke kan gamble, har byen ikke meget at byde på udover lidt sightseeing, som kan klares på en dag. Det er helt klart et syn værd at gå ned ad hovedgaden - "The Strip" hedder den - både om dagen og om aftenen, når alle lysene er tændt! Vegas kan beskrives med både få og mange ord, men det bedste måde er nok at se den. Vegas skal ses for at man helt forstår hvordan det rent faktisk er. Når vi nu ikke kunne gamble, tog vi ind og så et show, med nogle gutter der hedder "Blue Man Group", et mix af et tromme show, og en masse sjov mimik! Eftersom vi havde set det meste i Vegas, kørte vi med Carsten ud til Death Valley, som ligger ca. to timers kørsel fra LV. Vejret syntes vi ikke var helt med os. Lidt overskyet, og det var ikke sindssygt varmt, men ifølge Park Rangersne var det fantastisk vejr. Vi kørte rundt til nogle Canyons og et ørken område, og så nogle af de forskellige ting i parken. Et af de steder i parken vi besøgte hedder "Bad Water Basin", som er område som ligger 85 m under havets overflade.
Grand Canyon:
Kører turen ud til Flagstaff, som er den by vi skulle bo i ved Grand Canyon (GC), var ikke så lang så vi havde gå tid til at stoppe ved forskellige seværdigheder langs vejen. Vi stoppede ved Hoover Dam, som er den dæmning der sørger for at området omkring Colorado River ikke oversvømmer. Colorado River er 2334 km lang, og den udgør også grænsen mellem staterne Nevada og Arizona. Næste stop var ikke langt fra Flagstaff. Den historiske "Route 66" gik nemlig gennem Flagstaff, så vi stoppede ved et skiltene og tog nogle billeder. Det skal lige siges, at den her tur tog vi også sammen med Carsten.
Næste morgen tog vi så indtil Grand Canyon National Park. Vejret var desværre ikke så godt denne. Varmen var ikke særlig speciel, og det var også ret overskyet og det gav ikke lige frem det bedste lys til at tage billeder af canyonen. Det var dog lige så flot og fantastisk at se på, som vi havde forventet! Vi gik på en trail langs "The Rim" - kanten på canyonen - og tog billeder. Dagen efter tog vi virkelig en af de hårde trails. Trailen hedder "Bright Angels Trail", og ledte os ud til noget der hedder Plateu Point, hvor der var god udsigt over canyonen, og til Colorado River.Selve trailen er 19,6 km lang frem og tilbage. Den starter jo meget nemt, for omvendt af hvad vi er vant til, så går det jo ned ad til at starte med. Selve ned/opstigningen er 7,4 km lang, og der fordelt næsten 1000 højdemeter på de 7 km. Efter at have gået ned kom vi ud til Plateu Point. Et af de flotteste steder vi har været på hele, selvom vi efterhånden har været ret mange flotte steder så rangerer der her ret højt! Opstigningen fra Plateu Point var ret hård og er nok en af de hårdeste vi har gået. Det er ikke den stigning med de højeste stignings procenter, men den var lidt længere, og så var det varmt! Meget varmt! Vind var der ikke meget, og skygge var heller ikke det der var mest overskud af! Så varmen var ret intimiderende. Men da vi endelig nåede toppen, var det en stor forløsning! Så med alle de stigninger vi snart har forceret så må vi have fået nogle luksus ben og ikke mindst en stram og fast røv!
Til sidst skal I også hører lidt om Danmarks yndlings samtale emne, vejret! Vejret her super godt, så jeres "varme påske" kommer man ikke langt med herovre lige nu... Og hvis vi nævnte Dks uv-indeks for en amerikansk metereolog, så ville han grine ad os. Uv-indekset har ikke været under 7,5 i meget lang tid, og ligger ofte på over 9 - imodsætnings til de 4,5 der var i dk her i går ifølge DMI. Faktisk var der 7 dage i træk i Yosemite og Vegas, hvor vi ikke så en sky!!
- comments