Profile
Blog
Photos
Videos
Vancouver - Seattle - (Portland) 14/4 2011
Efter vores meget udendørs prægede aktiviteter i Banff vidunderlige natur, har vores tur de seneste dage taget en noget anden drejning. Vores hverdag i Vancouver og Seattle har budt på nogle generelt anderledes aktiviteter end i Banff. Derudover har vores besøg i de to byer budt på kulturer som er meget anderledes fra vores egen, og vi har overrasket andre med hvordan Danmark er.
I Danmark plejer vi at prale af at vi altid er lykkelige og utrolig hjælpsomme. Det skyldes nok at vi ikke har været i nordvest Amerika, og især Seattle! Folk var meget flinke i Vancouver og hjalp med glæde med hvad end vi nu havde brug for. Men intet slår Seattle! Vi har kunnet stå på gaden og set helt fortabte og folk er kommet over til os af egen fri vilje og har hjulpet os. Og ikke nok med at bare lige blev hjulpet med det vi nu lige havde brug for, så fortæller alle os lige det ekstra om hvad vi så skal gøre etc. Et godt eksempel er da vi var oppe i Columbia Tower, som i øvrigt er 284 meter højt og Seattles højeste bygning (men den er ikke noget som amerikanerne anser for noget specielt), var der ham der sad en hel dag og solgte billetter. Jeg spurgte ham hurtigt om nogle billeder, der hang rundt omkring, som i hovedtræk var af brandmænd, og almindelige motionister, der en gang årligt i februar løber op ad alle trapperne i den 79 etager høje bygning (hurtigste tid var 11 min og 25 sek). Men efter at have forklaret os hvad det gik ud på begyndte han at spørge os hvad vi havde set i Seattle etc, og begyndte derefter at forklare om hvad vi skulle se og satte krydser i vores kort så vi kunne derhen. Så alt i alt er amerikanernes vilje og lyst til at hjælpe utrolig stor (og nødvendig).
I Vancouver var vores oplevelser lidt forskellige, vi startede ud med at Stanley Park, en stor park i midten af Vancouver, som også var ganske flot. I Stanley Park ligger også Vancouver Akvarium, som havde en masse forskellige både lokale men også mere eksotiske dyr. Noget i Vancouver vi alle sammen havde set frem til var "Suspension Bridge" (SB), som er en 140 m lang hængebro, som går henover en 70 m dyb kløft. Vi havde læst en del om SB og en del havde beskrevet den som ret frygtindgydende at træde ud på MEN. Først og fremmest var stedet ret crowded og der var en masse turister, især fra asien, men der er generelt mange folk fra asien i Canada. Jeg kan også godt sige at SB overhovedet ikke var frygtindgydende eller det adrenalin kick, vi måske havde regnet med. Heldigvis lå SB i et ret flot område, så vi gik lidt væk fra den parken omkring SB og fandt nogle stiger der gik ned til floden, hvor vi spiste frokost på et utroligt flot sted, med solen bagende ned på os, og den brusende flod ved siden af os. Utrolig lækkert! Herefter gik vi i skovene langs Capilano River hen en stor dæmning. Generelt var områderne omkring Capilano River utrolig flotte, og vi endte med at have en ret fed dag i skovene. Den fedeste dag vi have i Vancouver var efter min mening klart dagen på Granville Island, som er en lille ø midt i Vancouver. Vancouver er delt i to af en flod. På Granville Island ligger der en masse både gamle og nye fiske forretninger, og en masse andet gak og gøgl. Midt på torvet foran nogle af butikkerne så vi en engelsk "Street comedian" fra England, som hed Byron. Han havde en masse rappe replikker, men var også en rimelig god gøgler (jonglerede med ild og brød ud af en spændetrøje).
På mange punkter byder den her tur på store kontraster i forhold hvordan man både kan elske og virkelig hade USA. Da vi kørte fra Vancouver i Canada til Seattle, USA, ventede vi i over en time ved den amerikanske grænse. Noget der irriterede os en del. Men det virker bare som om at landet generelt er blevet utrolig paranoidt efter 9/11, men måske også med god grund. Men vi ankom til Seattle, hvor vi skulle bo på hostel i den gode forstand. Indtil videre har vi kun boet på hoteller og haft vores værelse for os selv. Her boede der 5 andre på værelset, hvor vi ikke opholdt os så meget. Det handlede utrolig meget om fællesskab på det hostel vi boede på, som det nok også gør på andres hostels. Den bedste måde at illustrere det på er vel at fortælle om hvad vi lavede første aften. Vi kom ned i fællesstuen, hvor vi bare havde tænkt os at læse lidt om Seattle og ellers bare slappe lidt af. Vi endte med at sidde med to englændere en amerikaner og spille matador (hvor undertegnede viste skræmmende styrke og tog en sikker sejr) i 5 timer! Vi mødte os to Canadiere på vores egen alder, Travis og Bryce, som vi tog på rundtur i Seattles Underground med dagen efter. De to sjoveste ting ved Seattle er helt klart byens marked, som minder mere om en basar. Det består af en masse både fastliggende og ikke fastliggende butikker. I vores lonely planet stod der at der bogstavelig talt blev smidt med fiskene i de boder der nu sælger fisk, og den kan bekræftes! Men generelt var markedet bare grinern. Vi gik hurtigt ind til en boghandler, gik videre og kiggede på de andre, da vi kom tilbage til den butik 20 min senere begyndte forhandleren at synge om at han var utrolig glad for at vi kom tilbage. Den anden seje ting ved Seattle var at byens gader i dag hælder med 18% ned mod vandet. Seattle er nemlig bygget på et floddelta, og i korte træk har de måtte bygge oven på den gamle by, som i øvrigt brændte tilbage omkring 1910, så store dele af byen hælder kraftigt.
Lige nu er vi i Portland, hvor vi er blevet indhentet af nordvest områdets regnsæson, som folk i Seattle selv siger: "den starte omkring starten af september og ender sidst i august", men som egentlig kun har været tilfældet her i Portland, vejret i Vancouver og Seattle har været ganske tørt, men vi ser stadig frem mod snart at komme til Californien og San Francisco!
- comments