eg mangler stadig at redegoere for mine sidste dages oplevelser i Kathmandu, hvor jeg besoegte Durbar Sq i Pathan, syd for Kathmandu. Jeg tog den lokale bus, og jeg kan godt sige, at det var noget af en oplevelse at proeve at finde den rigtige i den lokale buspark (jeg var den eneste hvide blandt hundredvis lokale). Folk var dog venlige og ved at blive ved med at sige "Pathan, Pathan" blev jeg peget i den rigtige retning. Busbilletten var kun 1 kr (13 Rs) og det var ogsaa meget flot i Pathan, som tidligere var et selvstaendigt kongedoemme og kendt som Kunstens By. Durbar Sq er en plads med templer til hinduguder og en hyldest til kongerne. Jeg fikl en lokal guide ved navn Krishna (opkaldt efter en hindugud) til at vise mig rundt. Han forlangte oprindeligt 770 Rs (dog med saerlig rabat til mig paa 10 procent, altsaa 700 Rs), men fik ham ned paa 250 Rs. Han kunne fortalle mig spaendende om pladsemn, dens historie og religioese betydning. Han tog mig ogsaa med til en budhistisk festival, som handlede om at give (folk smed moenter og riks til fattige, der sad ved foedderne at staaende buddhastatuer, som var bragt til Pathan i dagens anledning for mange templer i dalen). Det var en interessant dag, som jeg sluttede med frokost paa en restuarant med udsigt til pladsen, foer jeg tog tilbage til Kathmandu.Jeg er nu kommet tilbage til Kathmandu efter en uforglemmelig trekkingtur i Himalaya. Jeg kan desvaerre ikke uploade mine billeder, for mit kamera er g[et agurk (det viser Write Protect; hvis der er nogle teknologikyndige lasere, saa kunne jeg godt bruge et raad!!!!! (maaske Philip eller Anders???????))

Jeg kan dog godt fortaelle lidt om min rejse og har valgt at goere det i dagbogsform

Soendag 26/2

Kl 12 tjekkede jeg ind paa Hotel Norbu Linka, som efter mine dage paa spartanske Hotel Silver Home var et paradis (I vil nok kalde det et standardhotel). Og der var et tv!! Og et bad!

I receptionen overhoerte jeg dog to jaevnaldrende piger melde sig til samme tur som jeg. I flaeng hoerte jeg Odense blive naevnt, saa jeg introducerede mig hurtigt og fandt ud af, at de var fra Odense og havde gaaet paa Sct Knuds paa samme aar som mig!! Verden er lille!!! Pigerne, Stine og Anne-Katrine, havde vaeret i Indien 1,5 mdr paa et boernehjem og skulle nu ogsaa trekke. Sikke et tilfalede.

Naa, men jeg tilbragte i hvert fald dagen paa hotellet, kun af brudt af frokost. Det blev en forsmag paa mine konstante foelgesven de naeste par uger, dal bhaat. Det er Nepals nationalret og det eneste maaltid (2 gange dagligt) for stoerstedelen af befolkningen. Retten bestaar af ris (bhaat), karrystegte groentsager, linser (dal), af og til noget spinat og en papadam. Koed er sjaeldent, men fik dog kylling til.

Paa hotellet saa jeg faktisk bare tv efter et par indholdsrige dage. Kl 18 var der informationsmoede paa hotellet, hvor jeg bliev introduceret til vores guide, Dawa Pun, og ass. guide Krishna, samt mine rejsefaeller: de to danske piger, Rinesh fra London, Chez fra Canada, Kathy fra Canada, Bodhy fra Canada og Simone fra Holland.

Efter infomoedet tog vi sammen paa OR2K, en mellemoestlig restaurant, for at laere hinanden at kende. Det virkede som nogle rare mennesker, der elskede at rejse. Rinesh havde opsagt sit advokatjob i London for at tage med; og Chez maate virkeligt presse rejsepl;an (han ankom faktisk efter info, da jeg var gaaet i seng; han var min roommate), fordi han skulle starte i et nyt job lige efter.

27/2: D-day

Stod op kl 4, men foelte mig frisk. Stressede med lidt pakning, men blev klar som aftalt kl 5. Vi blev koert til lufthavnen, hvor vi skulle med et fly til Lukhla (2800 m). Vi floej med et 20-pers fly (mor, ville nok ikke have sat sig ind i maskinen, og det var da ogsaa en lidt turbulent tur, som kulminerede i en landing paa en meget kort landingsbane, der skraanede stejlt op ad.)

I Lukhla fik vi endelig morgenmad og saa kunne turen begynde. Vi havde solskin og perfekt vejr generelt, men det var en smule tungt at baere paa 3 l vand og en del snacks (bl.a. en meget stor toblerone, tak mormor og morfar)

Terraenet vat, hvad Dawa kaldte Nepali fladt; vi andre ville kaldte det utroligt bakket, op og ned, op og ned. Turen var dog kun 5 km, saa vi kom tidligt til vores destination, Phakding i 2800 ms hoejde, hvor vi fik frokost (nuddelsuppe til mig). DCerefter stod den paa afslapning paa terrasen i den dejlige sol. Paa vejen var vi ogsaa stoedt paa lange raekker af aesler og joakkis (udtales mere som jokki eller djokki), en krydsning mellem en yakokse og en ko. De bragte forsyninger op i bjergene, og det er forklaringen paa de meget hoeje priser, som vi skulle stoede paa siden hen.

I hvert fald var det en dejlig begyndelse

28/2: Phakding-Namche Bazaar

Sov godt og morgenmad kl 7. 1. etape var Nepali flat og relativt nemt, flot landskab og dramatiske krydsninger af lange haengebroer over en brusende flod. Vi kom 200 m hoejere op til frokost, men derefter blev det haardt: stejlt, stejlt opad og ingen snak i geledderne laengere. Vi ankom udmattede i Namche Bazaar (NB) (3450 m) ved 16-tiden, hvor det sneede let. Vaerelserne var fine med eget bad (kun koldt vand dog). Til aften stiftede jeg bekendtskab med sherpa's stew, en karrystuvning med kartofler, kaal, guleroedder o.a.

29/2 Afklimatisering i NB

I dag kunne vi sove laenge, fordi vi skulle tilbringe natten i NB for at vaenne os til hoejden og forebygge hoejdesyge. Vi tog paa en halvdagstur til et tehus 300 m hoejere oppe, hvorfra vi kunne faa det foerste glims af Mt Everest (8848 m). Det var en stejlt tur opad, men det var det hele vaerd (teen dog dyr). Desvaerre skar jeg mig paa toiletlaasen og havde efterladt min foerstehjaelpstaske i NB, saa en sherpa maatte i al hast foere mig ned til NB; vi spurtede naermest ned af bjerget paa 15 min, fordi saaret bloedte kraftigt og ville gerne disinficere det.

Frokost> dal bhaat, og det er en gammel sherpa tradition, at naar man bestiller denne ret, maa man faa gratis genopfyldning af ris, linser og curry, saa det benyttede jeg mig self af

Resten af gruppen kom ned lidt senere, og vi gik derefter en tur i byen, som er den stoerste i omraadet. Koebte ikke noget for det skulle jo slaebbes op ad bjerget. Om aftenen hyggede vi os med kortspil, faktisk spillet roevhul, som Sine laerte mig i sin tid.

(fortsaettelse foelger, da jeg er traet og skal planlaegge min tur til Chitwan i morgen; tak for alle kommentarer og hilsener)