Da jeg nu er vent tilbage fra min jungletur, kan jeg faerdiggoere min beskrivelse.

1/3 Namche Bazaar - Tengboche

Dejligt vejr moedte os, da vi fortsatte vores rejse paany efter vores ophold i Khumbu-distriktets stoerste by. Foerste etape var Nepali fladt og derfor relativt nem. Efter frokost skulle vi dog stige 600 m, og det var haardt, men ikke nar saa haardt som vores tur op til NB nogle dage foer. Pga hoejden og anstrengelsen var der dog ingen snakken i geleddet laengere. Vi naede Tengboche (3887 m) omkring 14.30, og da jeg foelte, at jeg kunne bruge en eller anden form for vask, maate jeg jo0 klaede mig noegen til livet og klare vask saa godt jeg kunne med en kold spand vand. Det skulle blive den sidste gang i et stykke tid, for sidenhen ville det ikke vare varmt nok til saadanne luksusting som vask.

Efter en kop te og et spil kort deltog vi i den religioese ceremoni i det lokale tibetanske kloster. Det var hundekoldt i klosteret, og man skulle jo tage skoene af, naar man gik ind, saa vi froes alle bravt, og da det aabenbart var en saerlig dag i den buddhistiske kalender, trak ceremonien ud; egentligt skulle den havbe varet en halv time. Det var svaert at foelge med i munkenese messen, naar man ikke forstod tibetansk, og den blev kun afbrudt lejlighedsvis af en hel bunke instrumenter; horn, bjaelder, klokker o.a. De fleste af os opgav efter en times tid, men Bodhy, som er buddhist holdt ud, og kunne informere os andre om, at after ceremonien gav munkene mad og te til tilskuerne.

Aftenen var moegkold og vi kroeb alle sammen omkring den lille braendeovn. Vores vaerelser var uhyre spartanske og kolde....

2/3: Te3ngboche - Dingboche

Dagen startede overskyet, men solen fik hurtigt magten, saa vi fik en smuk tur langs floden, selvom hoejden gjorde det anstrengende. Frokost (2 gange dal bhaat) blev indtaget i 4040 m. Efter frokost lagde vi traegraenen bag os og bevaegede os igennem et maanelandskab, som dog af og til kunne minde om klitlandskabet i Vestjylland; snart aendrede det sig dog til sne og klippe. Vi stoedte paa mange yakokser i dag (Dawa fortalte lidt om dem, og du, Emil, kunne faktisk koebe en for din kvicklyloen; desvaerre doer de under 2000 m, saa det nytter vist ikke noget....). Det sidste stykke kunne vi virkeligt foele hoejden, og jeg havde en begyndende hovedpine, som kom og gik. Det hjalp dog, at den sidste del af dagens vandring var relativt flad og 2 kopper varm kakao i Dingboche (4400 m) gjorde ogsaa undervaerker.

3/3: Afklimatisering i Dingboche

Natten var utroligt kold (selv om jeg sov i langt undertoej, 2 fleecetroejer, min sovepose og under to tykke taepper), og jeg vaagnede flere gange.

I dag skulle vi igen overnatte samme sted for at vende vores kroppe til hoejden, saa vi tog paa en halvdagstur op i 4700 m med udsigt over byen. Det tog kun 2 t at komme op, men det var ubarmhjertigt stejlt hele vejen; det var dog det hele vaerd pga udsigten.

Efter frokost i vores lodge (man skal spise, hvor man overnatte eller betale 20 gange mere for iovernatningen) gik nogle af os en tur i byen; nogle ville paa internettet, andre ville koebe lidt snacks. Fandt en Bountybar til 120 Rs (ca 8-9 kr); nej hvior var det godt. Havde egentligt planlagt at gemme den som snack til morgendagen, men det var ikke til at modstaa.

Om aftenen spillede vi nok engang kort, vores yndlingstidsfordriv, foer vi kunne gaa tilbage og fryse i vores varelser (nogle havde dog bedre soveposer end jeg og froes ikke)

4/3: Dingboche - Lobuche

Efter en lille stigning bevaegede vi os igennem et naesten underjodisk landskab, for der var taet taage, og sigtbarheden var reducveret til 50 m. At vandre gennem taagem, kun os 10, var ret surrealistisk og virkede som en tur gennem underverdenen. Det lette lag sne gav ogsaa et saert skaer fra sig, som blot bidrog til mit indtryk.

Efter nogle timers vandring kom vi til Thukla, men vores guide ville ikke have, at vi spiste der, for maden var aabenbart daarlig; vi noejedes med te, foer vi skulle op af en lang stenet og meget meget stejl skraaning ( de lokale kiks, jeg havde koebt i kathmandu blev meget nyttige her). Paa toppen moedte os et lettere dystert, men saert smukt syn, nemlig mindesmaerkerne over alle de mennesker, der var doede paa everest, mest beroemt maaske Scott Fisher, der doede i en stor ulykke sammen med mange andre i 1996. For hver afdoed var der stablet sten sammen for at markere det, og disse smaa stensoejler dominerede landskabet og den lille hulnings kanter. 229 er doede siden 1920.

Efter denne lidt dystre oplevelse fortsatte vi langs en frosen flod til vore4s lodge i Lobuche (4940 m). Selvom det var fladt, var det det haardeste stykke, som jeg havde gaaet indtil videre, for hoejden ramte mig virkeligt nu. Jeg befandt mig hoejere end Mt Blanc (4810 m), som, hvis man ikke regner Caucasus som en del af Europa, er Europas hoejeste bjerg! Jeg havde hovedpine og foelte mig udmattet blot af at traske det lange kun meget svagt skraanende stykke til Lobuche. Endelig var vi der, og jeg maate drikke 1 liter vand, foer min hovedpine forsvandt (nogle havde dog haft det vaerre; Bodhy kunne ikke sove pga stark hovedpine). Endelig kunne jeg ogsaa faa frokost, hvor jeg i dag dykkede ned i en gang stegt markaroni med ost og groentsager, som dog ikke smagte hverken italiensk eller godt.

5/3: Lobuche - Everest Base Camp - Gorak Shep

I dag kunne den store dag begynde, og den gjorde det tidligt. Vi stod op kl 4.30, for vi skulle tilbage laegge 16 km i dag. Solen var derfor ikke oppe, da vi begav os af sted efter morgenmaden, og igen bevaegede os igennem et maanelandskab, indtil solen stod op over de oestlige bjerge. V fik en meget tidlig frokost, 9.30, i Gorak Shep (5180 m), hvor vi skulle overnatte efter EBC. 10.30 satte vi kurs mod rejsens maal: Everest Base Camp (5360 m). Fra Gorak Shep er der 5 km gennem et meget stejlt, bakket og stenet landskab. Selvom det var haardt, var der ogsaa meget smukt, for vi bevaegede os langs den 14 km lange Khumbu-gletscher, hvor isen skinnede gennem et lag af grus og loese sten. Heldigvis var vejret godt, og vi naede alle til Base Camp. Nej, hvor vi glade, og det selvom Base Camp er ret uinteressant. Det er kun muligt at se en lillebitte spids af Mt Everest (8848 m), ikke nok til at tilfredsstille nogen. Vi tilbragte en time der, tog en masse billeder foran en sten, der proklamerede vores destination og hoejde, og high-five hinanden. Jeg aabnede en pose lakrids, som jeg havde med hjemmefra, og Anne-Katrine og Stine, som jo havde vaeret i Indien i 1,5 mdr, var ved at gaa i svime over noget saa hjemmeligt og savnet :)

For mig begyndte det slemme foerst paa vejen tilbage. En kraftig hovedpine ramte mig halvvejs tilbage, og de sidste 2-3 km maate jeg opbygge al min viljestykke for at blive ved med at gaa; jeg foelte mig svimmel og havde kvalme og foelte mig generelt bare daarligt. Vi befandt os trods alt i over 5000 ms hoejde. Det var en utrolig lettelse at komme tilbage til Gorak Shep, hvor hovedpinen saa smaat forsvandt efter et stort indtag af varm kakao, vand, lakrids og chokolade.

Det var en fed oplevelse at komme til ECB, hvorfra bjergbestigerne slaar lejr i ugevis, foer de bevaeger sig op mod tinden, verdens hoejeste bjerg og 229 sjaeles banemand.

Vores anstrengelser var dog ikke ovre, for i morgen ventede Kala Patthar (5545 m), hvorfra vi endelig ville kunne se verdens hoejeste bjerg i al sin pragt

6/3: Gorak Shep - Kala Patthar - Phericke

Dagen skulle egentligt vaere begyndt kl 5, men pga kraftig vind, udskoed Dawa vores afrejse 1 time. Igen i dag tog vores 3 portere, som havde slaebt alt vores udstyr hele vejen for Lukla med os for at assistere og om noedvendigt hjaelpe hoejdesygeramte ned igen.

Dagen begyndte med et tykt lag toej og gratis te, foer vi begav os sted. Vejen til Kala Patthar gaar stejlt, stejlt opad hele vejen, og vi skulle 400 m op i hoejde. Fysisk var det meget haardt, men jeg fandt det mentalt lettere end EBC, fordi vejen tilbage ville vaere saa let; vi jokede med, at vi jo bare kunne lade os trille ned igen, hvis vi fik problemer.

Min hjerterytme var utrolig hurtig og mit aandedraet besvaeret hele vejen op. Da vi sad og gispende holdt pause et stykke under toppen af Kala Patthar (som betyder det Sorte Bjerg og er en stor grim bunke sten), for Djaelen i mig: nu skulle den satans stenbunke besejres! Jeg rejste mig derfor og satte af sted i en fart (som jeg pga luftmangel hurtigt matte saette ned) og jog op mod toppen med anvendelse af baade haender og foedder pga den kaempe bunker sten, som udgjorde vejen. Kun vejledt af en af vores portere (som alle for op og ned som var det en leg), fandt jeg ruten op mod toppen, og jeg naaede som den foerste i vores gruppe toppen af Kala Patthar, 5545 meter over havets overflade og det hoejeste jeg nok nogensinde kommer (fratrukket flyrejser). Der lagde jeg mig gispende paa ryggen for at faa vejret, indtil Rinesh sluttede sig til mig, og vi kunne nyde udsigten over Mt Everest, en sort kaempe, der rejste sig majestaetisk over Himalay med solen der steg op ved dens hoejre (min hoejre) skulder. Hvilket fantastisk syn, et syn jeg aldrig skal glemme. Der stod jeg og saa paa verdens top. Jeg havde gennemfoert turen og kunne nu nyde beloenningen i al dens pragt.

Utroligt nok klarede alle i vores gruppe turen op, noget, sagde Dawa, som han aldrig havde oplevet foer. Det tog dog visse meget laengere end andre, og en var naermest noedt til at blive baaret op af en af porterne, men vores triumf var stor, der paa Kala Patthar. Mange billeder blev taget og vores nedstigning gik saa let som ingenting. Samme dag bevaegede vi os helt ned til Phericke i 4250 m, over en kilometers nedstigning. De naeste par dage gik det nedad, undtagen den sidste dage fra Monjo (2800 m) til Lukla (2800 m), hvor en stor del af turen gik opad, uanset hvor lede og kede vi var af at gaa op, naar vi nu bare gerne ville gaa ned.

I Lukla om fredagen fejrede vi det i baren, hvor der var Happy Houir. Gratis popcorn, for et par stykker al for meget alkohol, pool og glaede gjorde det til en festlig aften, foer vi naesten morgen tog flyet tilbage til Kathmandu. Vores tur var ovre, vi havde gjort det sammen. Om aftenen tog vi sammen ud at spise for at fejre vores triumf (betjeningen var elendig, men den indiske mad god, og Bodhy insisterede paa at betale min regning, som den fattige studerende jeg var... (jeg protesterede faktisk, virkelig)).

Det var som en droem at vaere tilbage paa hotel norbu linka og tage et brusebad for foerste gang i 14 dage (min skraber gik desvaerre i stykker, saa jeg maate gaa ubarberet et stykke tid endnu). Om morgenen fik vi morgenmad sammen, paa naer Chez og de danske piger, som var rejst. paa Pumpernickel Bakery (ckockoladekage!!), foer vi maate tage vores afsked, vi som var blevet fine venner paa den lange tur. Bodhy gav mig en hel bunke snacks, som han ikke havde spist; for at holde mig i live paa min rejse, sagde han:)

En fantastisk rejse var nu slut, og jeg var igen paa egen haand i Kathmandu.