Profile
Blog
Photos
Videos
Kia ora!
Så er der knapt gået to uger siden sidst, og vi har lavet lidt af hvert J
Først og fremmest, har vi været ude og vandre på gletcher i Franz Josef. Franz Josef er verdens hurtigst bevægende gletcher. Franz Josef er en varm gletcher, den er i konstant bevægelse, der render vand igennem. På toppen af gletcheren falder der 15 meter regn om året, i dalen 8 meter. Der dannes 45 meter sne om året, og 5 meter sne bliver til én meter is.
Vi købte en halvdagstur, og startede omkring klokken 9. Vi kørte lidt i bus, ned til dalen ved gletcheren. Det så ud til at vi var tæt på gletcheren, men perspektivet snød, og vi skulle derfor gå 3 kilometer, før vi nåede gletcherens bund, og kunne begyndte at bestige. Vi gik op ad en stigning på bjerget, det var ikke så hårdt som ventet, men smagen af jern kom dog frem i munden, som vi knoklede os op igennem alle de små sten. Da vi kom helt op, satte vi os og tog vores spikes på skoene - piggene der fik os til at stå fast i isen. De næste 2 timer gik med at gå rundt på isen, vores guide huggede trin i isen til os, vi gik op og ned i det bakkede hvide landskab, gik i små revner med is op til begge ører og fik taget en masse gode billeder. Inden vi begyndte at gå nedad igen, nåede vi ned i en hule, man gik én og en nedad nogle stejle trin, stod nede i hulen og fik taget nogle billeder - udelukkende omgivet af is, og tog så fat i rebet og kom op ad trinnene igen. Det var en rigtig god oplevelse, og selvom vi "kun" tog en halvdagstur, så vi hulerne og fik billeder af os selv, stående i de store issprækker.
Fra Franz Josef tog vi til Wanaka, en lille men hyggelig flække. Vi gik en tur, handlede ind og brugte aftenen i biografen - en lille lokal biograf, der er kendt for at servere mad under filmen, og for at man kan sidde i sofaer og gamle biler, imens man ser filmen. Vi så "It's complicated" og fik bragt lune cookies og varm kakao ind under filmen. Andre (mere voksne typer) fik rødvin, lækre pizzaer og andet mad ind, og der var en rigtig hyggelig og hjemlig stemning.
Videre fra Wanaka, kom vi til Queenstown - en af verdens 5 vildeste partybyer.
I Queenstown vendte vi om på dag og nat, vi var i byen 6 ud af 8 nætter, og sov derfor til langt op af dagen. Vores oplevelser inkluderede pubcrawl, drinks af tepotter og en omgang poledancing. Vi mødte en masse flinke mennesker, og fulgtes også med nogle andre danske piger. Blandt andet var det 5 andre danske piger, der fik os med til poledancing - halvanden times danseundervisning i et studie. Vi lignede kluntede kludedukker, men havde nu en rigtig sjov aften.
De sidste par dage, har vi brugt på at komme fra Queenstown til Christchurch (hvor vi startede turen), til Kaikoura (hvor vi var på whale-watching for 3 uger siden), og til Picton, hvor vi i går tog færgen væk fra Sydøen, her til nord hvor vi nu befinder os i Wellington.
Det var alt for nu, mange hilsner
Ps. Til orientering, vandt Miss Fat Ass anden pladsen, til vores udklædningsfest.
Præmien var dvd og fotografier fra et bungyjump - vi fik dog aldrig præmien, da vores chauffør var for fuld til at huske noget som helst! (Og nej Mor 1 & 2, vi kører ikke med fulde mennesker)
- comments
Mor Anne Hvor er i søde og fornuftige :D Det er så dejligt at høre om jeres oplevelser. Og sikke nogle flotte billeder - waw ! Pas fortsat godt på jer selv og hinanden. De kærligste tanker til jeg begge - mor Anne
Jørn og Dorthe Hej Christina - så har vi tjekket de seneste opdateringer på jeres blog dvs. billeder og indlæg fra d. 25 april - som mor Anne skriver Wau for en oplevelse - man sdider jo her i Ringsted og bliver en smule misundelig. Du ser ikke én dag ældre ud end da du forlod DK !! Pas godt på jer selv. KH. Dorthe og JØRN
Mor Tina Hej søde tøser! Dejligt at mærke, at I holder "dampen oppe" og stadig får oplevet en masse - sidste stunt med faldskærm må have været helt fantastisk!!! Også dejligt at få skypet og set dig live, skat - nu jeg efterhånden er ved at finde ud af teknikken :) Kærlige krammer til jer begge - Mor Tina