Bula everyone!

En lille opdatering, nu hvor vi næsten er tilbage i civilisationen.
Lige nu skriver vi fra Nadi - Fijis hovedø, og eneste sted med internet. Vi har haft to fine uger på Fiji, en masse blandede oplevelser.

De første par dage på vores ø-hop var det overskyde og regnvejr, så vores førstehåndsindtryk af Fiji var ikke så tropisk og lækkert som ventet. Efterfølgende skulle det (til alt held) vise sig at solen og de cirka 28 grader gjorde sit til kulør, humør og idyl.
Hovedsagligt har vi brugt de forgangne to uger på at slappe af, vi er blevet sejlet rundt til forskellige øer - nogle "store", cirka 30 kvm og andre små, som den sidste, hvor man kunne gå øen rundt på 2 minutter.
Vi har set 6 forskellige øer, og fælles for dem alle, er en meget varm velkomst af de indfødte der spiller og synger og råber "Bula!" (betyder hej/velkommen) hele tiden - ligesom deres aften underholdning er meget vigtig. Hver aften er der sange, danse og lege og konkurrencer som stopdans, kongens efterfølger osv. Meget underholdende, men efter 14 dage med stammedans og alternative sociale events, har vi nu fået nok af sanglege og syngende mænd i bastskørter!
Et andet fællestræk er også, at alt er meget primitivt, der er intet drikkevand, intet varmt vand, ikke meget elektricitet og meget dårlige senge.
På øerne har vi fået tiden til at gå ved at læse, slikke sol (forhåbentlig ser vi lidt brune ud, når vi engang lander i Kastrup), vi har mødt nogle rigtig søde danske piger, vi har snorklet og set flotte fisk og enorme blå søstjerner. Af mere kulturelt præg, har vi besøgt en lille landsby, set en landsbyskole, hørt om forskellige citron planter og arter, været i kirke - en meget alternativ oplevelse i et lille blækskur.
Citat fra vores dagbog, om kirkeoplevelsen: "Præsten" en mand i skjorte og slips, stod på en lyserød talerstol og svingede med til musikken, og et lille kor på 3 personer stod foran en keyboard mand og sang om Jesus. Alle gæsterne stod og rokkede fra side til side og klappede. De næste 2 små timer gik med at klappe, synge og prise Gud. Der blev sunget, præsten rokkede og sang "Hallelujah, God we love you ect." i sin lille mikrofon, og pludselig skulle alle løbe rundt på græsset for at prise Gud. Der blev råbt "Run for God" og "Jump for God" og alle rendte derfor rundt på plænen og teede sig åndssvage. Efter motions-delen blev der prædiket lidt, det handlede om nogle udvalgte strofer fra biblen, og det var helt vildt at se hvor berørte nogle af kvinderne var. Da "koret" sang og præsten mumlede, sad de og græd, hulkede og nærmest skreg på Guds hjælp. De lokale børn blev sendt af sted til "Sunday School" i skuret ved siden af, og herefter blev der prædiket lidt mere og folk sad ivrigt og tog notater. Sidste del af gudstjenesten blev holdt af et par gæster, nogle missionærer fra New Zealand, der hvert år kommer til Fiji og fortæller lidt om Gud. En af mændene brugte en halv time på at forklare om den dag han fandt Gud. Det var lidt "Jesus lever-agtigt" og måden han fortalte at han pludselig kunne mærke Gud gennem en film, samt at al hans psoriasis var forsvundet da han begyndte at tro osv. Var en smule overdrevet.

En anden kulturel event på øerne, er de såkaldte Kava ceremonier. Kava er en traditionel fijiansk drik, det ligner (og smager) som muddervand, men er en drik lavet på noget planterod, der bliver vredet en svamp med dryppende mudder, rørt rundt med hænderne, og til sidst sendes mudderdrikken rundt til alle.

Det var vores lille opsummering fra solen, vi håber at i alle har det godt.
Vi er ny begyndt at se meget frem til ren seng, varmt bad, (stadigvæk) en masse lækker mad, og ikke mindst til at se alle jer der hjemme!
Først venter storbyen, og i morgen er vi allerede på farten i LA - det bliver skønt med lidt storby (og shopping) igen J