Halløj derhjemme!

Hermed får i en sidste opdatering fra livet i New Zealand.
Siden sidst, har vi færdiggjort vores rute rundt på Nordøen. Sidst vi skrev, var vi i Wellington - der brugte vi nogle dage, vi så byen, var på museum og sluttede vores ophold af, med en gospelkoncert der hyldede Michael Jackson. Koret er et af verdens mest omtalte gospelkor, de hører til i New York, og vi fik virkelig én på opleveren da vi brugte 2 timer på at stå op klappe, synge "Amen" og "Hallelujah" - og følge resten af publikum der svajede fra side til side og sang med. Anden del af koncerten gik stærkt, med Michael Jackson sange i gospelversioner - det var en rigtig god oplevelse.
Da vi var færdige i Wellington, tog vi videre op til Taupo - på vejen så vi Mud Holes, "søer" fyldt med mudder der står og bobler grundet vulkanjordens varme. Vi så også et rigtig kraftigt vandfald, og midt på eftermiddagen ankom vi til Taupo.
Taupo skulle vise sig at blive stedet, hvor vi - dagen efter - prøvede os selv af, med et SKYDIVE.
Vores skydive var en super god oplevelse - som vi stadig er helt høje på. Det er svært at forklare oplevelsen og alle aspekterne, så vi glæder os til at vise jer vores DVD'er og billeder fra faldet, når vi igen er hjemme.

Oplevelsen kort fortalt: Vi kom ud til Freefall-centeret, så sikkerhedsvideoer og fik instrukser, bestemte os for at tage det store spring - 15.000 feet, ventede på at vejret klarede op. Vi kom i dragterne, fik seler, huer og briller på, hvorefter vores instruktører tog os med ud til flyet.
Efter en flyvetur på 20 minutter, gik det hele meget stærkt. Lugen i flyet blev åbnet og første mand faldt ud. Inden for de næste par minutter, var vi alle faldet ud af flyet. Der var ikke tid til tøven, man bliver sat hen i åbningen, hvorefter ens instruktør sætter af, hvorefter man bogstavelig talt bliver båret af vinden. Det kan næsten ikke beskrives, men det var den fedeste fornemmelse, at blive kastet rundt i luften, vi faldt med over 200 kilometer i timen, nåede lidt længere ned, slog faldskærmen ud, dalede ned gennem et par skyer og nød udsigten over byen, floden og bjergene.

Dagen efter skydivet, slappede vi af, blærede os med billeder på nettet, soppede i hot spots ved en park, og gjorde vores ting klar til næste dags tur til Rotorua. De kommende dage slappede vi lidt af, gik ture rundt i byen, så en hel park med hot spots og mud holes - det damper op af buskene, og går man tættere på, kan man se hvordan jorden/mudderet omkring bobler. Vi tog fra Rotorua til Auckland, sov der en enkelt nat, hvorefter vi købte en tillægsbillet og tog op til Paihia - Kiwibussens nordligste stop. Her var vejret rigtig godt - helt oppe på 22 grader. Vi var i Paihia 3 dage, to af dem blev brugt på afslapning og læsning i solen, og en af dem, på en lang heldagstur op til det nordligste punkt af New Zealand. Vi kørte på 90 Miles beach, så hvor det Tasmanske Hav møder Pacific Ocean, vi sandboardede på store sanddunes og spiste frokost lige ned til havet.

Efter Paihia tog vi tilbage til Auckland, hvor vi er nu. Vi har seks nætter her, og keder os en smule. Der er ikke meget at lave i Auckland, men vi hygger os i byen og med et par gode bøger, og ser sindssyg meget frem til at komme til Fiji på torsdag.
Vi har virkelig nydt at rejse i New Zealand, og tiden er gået rigtig hurtigt. De sidste dage her, skal vi bruge på at få spist resterne af vores mad (et kilo havregryn…), se det sidste af byen, og få sendt en masse varmt tøj hjem til Danmark.
På Fiji er der ikke internet eller telefon-signal, så vi ser nu frem til 2 ugers luksus med sol, strand og hygge.

Hav det godt så længe - vi glæder os til, snart, at se jer J