Torsdag d. 16. februar til mandag d. 20. februar: Gran Sabana
Disse fem dage tilbragte vi to forskellige steder i Gran Sabana.
Foerste var paa en slags campingplads. Den anden var i San Frasico de
Yurani, som uden tvivl er verdens ende. Her er ikke andet en smaa
spisesteder, et par enkelte snackforretninger og boder, som saelger
hjemmelavede indianersmykker. Derudoever sker der intet. Et par gange
i loebet af dagen koerer der hvis man er heldig en bil gennem byen.
Men naar det er sagt er naturen heromkring fantastisk. Hver dag tog vi
paa smaature ud og se og bade i vandfald. Ved et af vandfaldene kunne
vi hoppe ud fra en ca. ti mete hoej klippe. Udfordringen var at hoppe
langt nok ud, da der kun to meter under overfladen var en kaempe
klippe. And I did it. Da jeg hoppede troede jeg, at jeg ville ramme
klippen saa jeg skreg af mine lungers fulde kraft. Men bagefter var
det alt for fedt!
Ud over at se paa vandfald havde vi ogsaa vores sidste
spansklektioner. Advancedholdet fik en ny spansklaere Daniel, som var
smadder god. Aergeligt, at vi ikke har haft ham hele turen igennem.
Loerdag aften havde vi ogsaa vores sidste salsalektion. Dette
udviklede sig dog hurtigt til noget af en fest, hvor der blev drukket
cubalibre, danset salsa og snakket til langt ud paa natten.
Om soendagen spillede nogen fra gruppen fodbold mod nogle lokale
drenge, som viste sig at vaere utrolig dygtige.
Bonusinfo: I San Fransico saelger de et lokalt krydderi kaldet
cumache, som bestaar af store maengder chilli og termitter. Det er
utrolig klamt og smager utrolig staerkt.

Tirsdag d. 21. februar: Roraima dag 1
Roraima skulle eftersigende vaere verdens hoejeste tepuy . Bjerget er
2800 meter hoejt og paa toppen eksisterer et enestaaende dyre- samt
planteliv. Vores trek er fordelt over seks dage. Tre dage op, en dag
paa toppen og to dage ned. Trekket skulle ydermerer vaere den femte
haardeste i Sydamerika.
Denne dag vandrede vi 13 kilometer hen til foden af Roraima. her slog
vi lejr lige ved siden af floden. Turen var helt fantastisk. Vaeret
klart, saa vi kunne se toppen af det storslaeede bjeg. Paa en lidt
mindre tepuy, som ligger lige ved siden af findes et andet meget hoejt
vandfald. Cucanan paa 610 meter. Vi maatte ogsaa krydse floden to
gange. den ene gang naaede vandet os til livet og vi maatte holde ved
et reb for ikke at blive revet med stroemmen.
Da vi naaede campen begyndte det dog at regne. Vores tasker maatte vi
haenge i traeerne med regnslag paa og paa grenene vores vaade toej. 20
meter inde i buskadset blev et toilet sat op. Det vil sige et huld i
jorden med telt oven paa. Med paa turen havde vi desuden to baerer,
som bar vores koekken grej samt to roer til vores efterladenskaber.
Man maa nemlig ikke skide paa toppen af Roraima. Til aftensmad fik vi
chilli con carne uden chilli og uden koed. I stedet var der boenner og
tofu i. Det smagte overraskende godt.

Onsdag d. 22. februar: Roraima dag 2
Efter den 6. dag i telt startede anden dags vandring mod Roraimas top.
Allerede foer klokken var otte var vi paa farten. Distancen loed paa
kun ni kilometer, dog gik det udelukkende op ad bakke.

Torsdag d. 23. februar: Roraima dag 3
Maal: toppen!
910 hoejdemeter, 4,5 kilometer med en gennemsnitlig stigning paa 25%
samt 5,5 time i regnvejr senere naaede vi omsider toppen af Roraima.
Turen startede klokken otte om morgenen og vi skiftevis gik og
klatrede af smalle stier op ad den saakaldte rampe paa siden af
bjerget (se billederne). Og som om regnvejret ikke havde gjort os
vaade nok skulle vi ogsaa passere endnu et vandfald. Reaktionen paa
denne udfordring var meget forskellig. Nogen fik vredes udbrud, andre
graed og nogen helt andre begyndte at synge for at holde humoeret oppe
(mig).
Omkring klokken halv et naaede vi toppen og blev moedt af et syn, der
mest af alt minder om et maanelandskab. Roraimas overflade bestaar af
sorte klippesten og det beplantning hist og pist. Kigger man meget
godt efter kan man finde nogle smaa sorte foeer. Disse findes kun paa
Roraimas top, og det samme gaelder for mange af planterne man ser her.
Herefter havde vi en times gang hen til vores hotel med jacuzzi. Det
vil sige en klippevaeg, hvor vi kunne lae under og et tilhoerende
vandhuld. Resten af dagen regnede det og temperaturen var meget lav.
Derfor tilbragte vi det meste af eftermiddagen med snacks og
faellesmassage.

Fredag d. 24. februar: Roraima dag 4 - og min 20 aars foedselsdag
Vaagnede denne dag klokken syv ved foedselsdagssang sunget af David,
Amanda, Line, Stephanie og Bolette. Havde desvaerre saa dunrende
hovedpine, ondt i maven og kvalme, at jeg tilbragte 21 timer af min 20
aars foedselsdag med at sove i teltet mens regnen silede ned udenfor.
Efter frokosten havde jeg dog et par timer i bedring og det samme
galdt vejret. Vi kunne desvaerre ikke naa til triplepoint, da det er
en otte timers gaatur. I dette punkt stoeder baae Brasiliens,
Venezuelas og Guyanas landegraenser sammen. stedet gik vi en mindre
tur gennem crystal valley og ud til kanten. Krystaldalen var fyldt med
hvide quats krystaller, som lyste op i det ellers moerke landskab -
utrolig smukt. Desvaerre kunne vi ikke se udsigten fra Roraima, men
tilgengaeld var det klaret saa meget op at vi kunne se ind og Roraima.

Loerdag d. 25. februar: Roraima dag 5
Til alt vaagnede jeg denne dag frisk op efter at have sovet over 30
timer paa to dage. I dag begyndte vi nedstigningen fra Roraimas top.
Efter et par timers vandring naaede vi campen, hvor vi havde sovet
natten til den 23. En times vandring senere naaede vi campen, hvor vi
sov den foerste nat. Her fik vi frokost, hvorefter vi vandrede de
sidste 1,5 kilometer, krydsede de to floder og ca. klokken fire var vi
efter 15 kilometer fremme ved vores sidste camp. Sikke en dag!

Soendag d. 26. februar: Roraima dag 6
Sidste og 10. nat i telt. Oo klokken 4:30 og pakke lejren sammen for
sidste gang. Klokken seks begyndte vi de sidste kilometers vandring
foer maalet. Guiderne sagde, at det ville blive en kort og nem tur,
men det var 12 haarde kilometer. Da vi kom frem blev vores tasker
tjekket gennemaf ordensmagten for at se om vi skulle have taget
krystaller, planter eller dyr med ned fra bjerget. Herefter koerte vi
tilbage til San Fransico og fik en vefortjent frokost. Herefter koerte
vi til Santa Elena, hvor et hotel med senge og varmt vand ventede os.
Det var fantastisk endelig at kunne blive ren igen.

Mandag d. 27. februar: Brasilien
Endelig havde vi mulighed for at sove lange, men allerede klokken seks
laa alle i vaerelset lys vaagne.
Efter frokost tog vi et smut til Brasilien for at spise laekker
grillbuffet og shoppe. Selvom vi blot befandt os en halv times koersel
fra Santa Elena, lige paa den anden side af graensen var forskellen
tydelig at maerke. Gaderne var renere og overalt var der stillet
skraldespande. Butikkerne havde vaesentlig federe ting og paa
restaurenten, hvor vi spiste var maden faktisk laekker. Der var buffet
med salatter og sammenkogte retter. Mens vi sad og spiste gik en
aeldre mand rundt med grillspyd og fyldte muntert vores tallerkener
med forskellige poelser, kylling og oksekoed. Desvaerre var vores
mavesaekke skrumpet ind efter seksdage med meget sparsom indtagelser
af mad.
Om aftenen tog vi natbussen til Ciudad Bolivar.

Tirsdag d. 28. februar: Afskedsfest
Efter et doegn i bus var vi om aftenen langt om lange tilbage i Playa
Colorada. Her holdte vi samme aften afskedsfest.