Torsdag den 1. marts tog vi afsked med Venezuela, og tog videre til Cuba. Foer afrejsen var vi blevet fortalt, at cubanerne er aabne og ikke mindst snakkesagelige. Dette fik vi da ogsaa allederede at maerke paa flyturen, hvor vores lille gruppe hurtig blev samlingspunktet for alt opmaerksomhed.

Allerede da viankom til Cuba begyndte festen, med en cubansk oel i lufthavnen. Her blevet vi modtaget af Mladen, som var vores guide hele turen.

Den foerste uge boede vi midt i Havana centrum fordelt paa fire forskellige casa partuculares (en slags bed and breakfast). Jeg boede her sammen med tre piger. Vi havde hele overetagen for os selv. Ejeren, Wilfredo var ogsaa utrolig soed. Hver gang vi moedte ham havde ham en masse nyt at berette, selvom vi naesten ikke kunne forstaa hans hurtige spanske.

Vores casa laa ret taet pa Malecón, som er den kilometer lange strandpromenade. Her ligger der masser af bare og restaurenter, og det var ogsaa her vi paa vores foerste aften stiftede bekendtskab med det chokerende store antal boesser og shemales, som findes i Havana.

Vi erfarede hurtigt at mad paa Cuba er utrolig billigt. Paa et hvert gadehjoerne saegler lokale mad ud af koekkenvinduet. Her kan du faa burgere og forskellige sandwich, fem for 1 dollar.

Den foerste rigtige dag i Havana, fredag d. 2. marts tog Christian og Mladen os paa rundtur i byen. Her saa vi de forskellige indkoebsmuligheder, hovedgaden Obispo, spisestederne, frugtmarkederne, og parmalentet, som ligger lige i hjertet af Havana. Rundt omkring i byen findes smaa supermarkeder, men de er dyre og derfor ikke for de lokale, som kun har en gennemsnitlig maanedsloen paa det der svarer til 20 dollars. Udvalget her er heller ikke stort, men det er her man kan faa min nye yndlingsjuice piña colada :-) Efter kun én dag er det eneste jeg kan sige - I love Havana.

Loerdag d. 3. marts var vi paa endnu en sightseeingtur. Denne gang paa taget af en rigtig turistbus. Vi opdagede her at vi langt fra er de eneste turister i Havana. Byen vrimler med isaer amerikanere og canadier, og vi moedte saagar enkelte andre danskere. Paa vores tur fik vi set Malecón, parlamentet, Plaza de revolucion, en masse mure med graffiti og baade de rige og fattige kvartere i Havana.I princippet burde alle jo vaere lige, men koruption bevirker, at nogen bor i flotte lejligheder og store villaer mens andre lever taet pakket i smaa lejligheder. Desuden er der sidste aar blevet lave en lov, som goer det muligt at saelge og koebe ejendomme.

Med hensyn til mad, saa faar cubanerne hver maaned udlevet madrationer. Disse er midlertigt saa mangelfulde, at de er noedt til at skaffe sig mad paa andre maader. Rundt om paa gaderne er der ogsaa mange tiggere og folk, som proever at saelge alt muligt skrammel for at skaffe lidt ekstra penge.

Ud over at cubanerne er et meget aabent og snakkesageligt folkefaerd er de ogsaa kendetegnet ved deres meget seksuele opfoersel. Gaar man rundt i gaderne er det ikke ualmindeligt at faa meget naergaaende kommentare og sleske blikke, og dette er baade fra unge og gamle, ja naesten maend som kvinder.

Loerdag aften spiste vi paa en fin restaurent Los Nardos, som ligger lige ved Capitolio (parlamentet). Her stod vi i koe ved indgangen i et par timer, for senere at vente paa et bord, da vi omsider kom ind. Foer vi havde afgivet bestilling var klokken blevet naesten elleve. Men det var hele ventetiden vaerd. Her fik jeg turens hidtil bedte maaltid :-)

Soendag d. 4. marts stod paa strandtur. Klokken 11 hoppede vi paa en bus, som tog os ud til den smukkeste strand jeg laenge har set lidt ude for byen. Sandet var hvidt og vandet krystalklart. Desvaerre naede vi kun at nyde omgivelserne i en time foer vejret vendte 180 grader, og det blev et voldsomt uvejr.

Da vi kom tilbage til byen besluttede vi at spise is paa det kendte ishus Copalita, som ogsaa ligger paa Malecón. Senere har jeg fundet ud af at dette sted ikke var det rigtige Copalita. Deres eneste menu paa kortet loed ogsaa paa vanilieis med chokoladesirup. Ikke just prangende af et kendt ishus.

Om aftenen havde jeg min foerste night out. Vi startede med cocktails paa nogle forskellige bare paa Malecón. Herefter tog vi ud paa et diskotek La Maison - and what a night. I loebet af aftenen opstraadte baade en stand up komiker og et boyband. En af pigerne fra gruppen, Mette blev hevet op paa scenen. Selvom vi ikke forstod meget var det simpelthen saa sjovt.

Mandag d. 5. marts tog vi en cykeltaxi rundt i det meste af Havana centrum. Vi kom ud til at kaempe marked, samt en stor plads, Plaza de vieja, hvor vi saa en gruppe danse og underholde paa stylter. Hrudover koerte vi ogsaa gennem Chinatown, som eftersigende skulle vaere det eneste chinatown i verden uden kinesere. Havana er en utrolig smuk by. Arkitetturen er helt speciel og meget flot. Det soergelige er bare, at de fleste bygninger er ved at forfalde.

Om eftermiddagen havde vi vores foerste lektion i cubansk salsa. Dette foregik i en lille lejlighed, hvor en cubansk familie skulle laere os kunsten af danse salsa.

Tirsdag d. 6. marts: Foer dagens salsalektion tog vi ind og saa Nécropolis, en verdensberoemt kirkegaard. I tal bestaar denne af 222 blokke, 24,5 km gader og fylder et areal paa 35.000 kvadratkilometer. Gravstederne var stort set allesammen i hvis marmor med store kors, engle og andre skulpture som udsmykning. Det er underligt at sige om en kirkegaard, men det var et utroligt syn. I midten ligger et gult kapel og da vi passerer ser vi to kister blive baaret ind.

Onsdag d. 7. marts saa vi Havanas kunstmuseum, var til salsa og om aftenen havde vi mojitotour. Vi tog rundt paa forskellige bare for at smage deres forskellige versioner af mojito. Vi afsluttede turen paa Havanas nok stoerste natklub Casa de la Musica. Her var der kaempe show, med modeller, karoke, dansekonkurrencer og megetr mere.

Torsdag stod i toemmermaendenes tegn. Og om eftermiddagen havde vi vores sidste salsalektion. Min instruktoer var en soed aeldre mand. Som afskedsgave gav han mig en treafigur og et saet smykker.