Profile
Blog
Photos
Videos
Havde en fantastisk sidste weekend med gruppen i Venezuela. Var i vandland i Barcalona, dasede ved stranden og i byen en sidste gang om loerdagen. Det har vaeret tre uforglemmelige maaneder.
Om mandagen startede min maaned paa egen haand. Blev hentet af Mladen klokken seks om morgenen. Vi har ikke koert mere end ti minutter, da vi maa stoppe bilen. De lokale har i protest over vejens daarlige tilstand lavet en afspaering fem minutter foer vi ankommer til stedet. Vi maa springe ud af bilen, gaa over afspaeringen og saa blev jeg sat paa en en bil mos Puerto la Cruiz sammen med en masse andre lokale. Paa egen haand uden mobil eller andre kontakt muligheder til omverdenen. Oplevelsen bekraeftede endnu engang den lektion jeg saa mange gange foer har maettet erfare: Regn aldrig med, at din plan holder i Venezuela.
i Puerto la Cruiz blev jeg hentet af Christian, koert til Barcalona, hvor jeg tog et fly til Caracas. Her havde jeg et par timers ventetid foer jeg floej viedere til Havana. Det var de foerste timer alene i tre maaneder - meget underligt. I det hele taget er det ret underligt pludselig at vaere helt paa egen haand, men nyder det faktisk :-)
Nu befinder jeg mig tilbage i i Cubas pulserende hjerte Havana. Jeg bor hos en rigtig soed familie i den gamle bydel, og tilbringer meget tid sammen med mine to nye venner styltedanseren Abelardo og hans veninde Yaslitta, som lige er flyttet ind hos ham. Min oplevelse af byen er her anden gang helt anderledes. Folk behandler en paa en helt anden maade naar man gaar sammen med cubanere og Abelardo og Yaslitta viser mig dele af byen jeg aldrig selv ville have opdaget. Eksempelvis spiser jeg ude hos lokale familier for naesten ingen penge. Det er billigere og man faar laert cubanerne at kende paa en helt anden maade. Naar jeg gaar alene er det meget mere anstrengende. Hele tiden forsoeger folk at komme i kontakt med mig. Endten tigger de penge, vil snakke, saelge eller saa forsoeger de at score en turist.
Ellers nyder jeg bare livet i Habana. Nyder det skoenne vejr paa stranden, tager ud om aftenen danser salsa og udforsker gaderne i Habana. Torsdag skulle Abelardo have fikset sion afro og pludselig befandt jeg mig i en virkelig surrealistisk situation. Sad i en lille stue sammen med Abelardo og tre cubanske kvinder og saa en Mister Bean film, som jeg havde koebt. Ingen af dem kendte noget til Mister Bean, men alle fire skreg de af grin. Det var naermest mere underholdende at iagtage dem end at se filmen.
Tirsdag d. 27. marts var det den internationale teaterdag, og den anledning blev der afholdt et stoerre arrangement i kulturhuset Junglen i el Vedado. Her skulle Abelardo spille lampeaanden i eventyret om Aladin. Fik lov at vaere med styltedanseren paa job. Saa stykket om Aladin og en masse andre forestillinger med boern der danser med haanddukker, en dansende flamingo, boybands og meget meget mere. Love to be back in Habana.
Haaber I alle har det godt hjemme i Danmark :-)
- comments