Mandag d. 13. februar: Angel Falls part 1
Efter fire skoenne dage, hvor vi har nydt solen og stranden paa
diverse oeer ud for Playa Colorada er det nu tid til nye storslaaede
eventyr. Mandag morgen floej vi fra Ciudad Bolivar i smaa seksmandsfly
(inklusiv pilot) til lufthavnen i Canaima National Park. Det var
ikke en flyvetur som man er vandt til. Jeg fik blandt andet lov at side
ved siden af piloten. Ved 10-tiden landede vi midt i National Parken.
Her findes et hav af vandfald bl.a. Angel Falls, som med sin 997 meter
er verdens hoejeste. Derudover er parken spaekket med tepuyer
(saerlige flade bjerge, som kun findes i Venezuela og Sydafrika). Den
tepuy, som Angel Falls udspringer fra er desuden verdens stoerste
arealmaessigt. Omkring middag startede vi vores sejltur ind i junglen.
Denne skulle senere vise sig at blive noget af en oplevelse.
Vandsstanden var pga. det i oejeblikket meget toerre klima meget lav.
Faktisk saa lav, at vi flere gange stoedte paa grund og drengene
maatte hoppe overbord for at skubbe kanoerne. Turen kom derfor til at
tage seks timer og vi naaede kun lige akurat frem foer moerkets
frembrud. I campen serverede indianerne laekker kylling grillet over
baal, og vi overnattede i haengekoejer.
Lige foer vi ankom fik vi det naesten en kilometer hoeje vandfald at
se. Det har et frit fald paa 800 meter, men pga. det toerre klima var
der ikke saa meget vand i, og den straale der var var naermest
forstoevet foer den ramte klipperne nedenfor.

Tirsdag d. 14. februar: Angel Falls part 2
Efter moregenmaden havde vi en times junglewalk foran os foer vi
naaede frem til den soe, som ligger ved foden af vandfaldet. Her
badede vi i det klare koelige vand og tog utallige billeder. Maa
aerligt indroemme at Angel Falls ikke var det mest storslaade syn (har
siden oplevet meget kraftigere vandfald, som har gjort stoerre
indtryk). Efter frokosten sejlede vi tilbage til landsbyen Canaima,
for at overnatte paa et meget luksurioest hostel. For det er hvad et
aflukket toilet og et bad foeles som efter et par dage i junglen.
Turen tilbage gik noget mere ubesvaeret, da vandstanden pga. nattens
regnskyld var steget en smule.
Selvom vi ogsaa paa denne tur befandt os i regnskoven var omgivelserne
meget anderledes end baade Los Llanos og og Orinoco. Det eneste dyr vi
saa paa vores i alt ti timer lange sejltur paa vandet var en enkelt
papegoeje. Heller ingen caymen eller fisk var at se i vandet.
Tilgengaeld var der langs floden i Canaima flere steder smukke hvide
sandstrande.

Onsdag d. 15. februar: Tour de vandfald
Dagens mission var at se vandfald i Canaimalagunen. Her gik vi under,
over, bagved samt badede i vandfald.
Efter frokost tog vi flyet tilbage til Ciudad Bolivar. I lufthavnen
var der fyldt med militaer, da selveste Hugo Charvez denne dag skulle
lande i byen. Klokken ni samme aften hoppede vi paa natbussen, som tog
os til et nyt sted i Canaima National Park - Gran Sabana.