Saa gk turen endelig mod "last resort". Kl. 06:45 skulle vi fra Kathmandu. Turen varede knap fire timer, men de foeltes rigtig laenge, naar vi vidste hvad der ventede os. Da vi endelig naaede frem, ventede foerste udfordring med det samme - for at komme over til stede, skulle vi nemlig krydse en 150m lang haengebro. Da vi kom til midten af broen kunne vi passende lige se det sted vi dagen efter skulle bungy-jumpe fra (yikes - der var langt ned!!). Men med adrenalinhatten paa var vi klar til af proeve de forskellige ting af. Foreste aktivitet stod paa canyoing (rappelling ned gennem vandfald. Jeg var paa formiddagsholdet og Sigrid paa toese-eftermddagsholdet. Det var vildt fedt at proeve. Man skulle vaere ret forsigtig ned af klipperne, da de var meget glatte pga. alt det vand, som loeb ned over dem (det resulerede da ogsa en split-position for mit vedkommende). Hele 7 forskellige vandfald rappellede vi ned over, hvoraf det laengste af dem var 45 m langt. Saa I kan nok regne ud, hvilke muskler, der var oemme naeste dag. Mens Sigrid var afsted paa canoying, noed jeg en god omgang massage i bedste nepalesiske stil. Det var rigtig laekkert, men min ryg var noget moerbanket bagefter dog :). Om aftenen hyggede vi os allesammen i de fantastiske omgivelser og noed tiden.

Dag 2 - BUNGYJUMPING!! Kl. 07.30:morgenmad, 08:30: one, two, three, jump!. Altsaa havde vi ikke meget tid at forberede os i. Foerst fik vi nogle sikkerhedsinformationer om, hvordan det hele skulle foregaa og, hvordan vi skulle forholde os, hvis vi kom i kontakt med elastikken (what? som om det ikke var en stor nok udfordring bare at skulle springe!). Men men, det gik jo alt sammen og vi slog koldt vand i blodet. V havde jo trods alt lige mulighed for at se, hvordan de andre gjorde. Det troede jeg i hvert fald, men pludseligt stod vi oppe paa broen og guiden raabte "53, you are the first one to jump". Jeg havde ikke lige overvejet at de selvfoelgelig starter med den som vejer mindst, saa de kan korte elastikken op. Dermed altsaa ingen mulighed for at se de andre springe foerst. Jeg adloed derfor paent og satte mig hen for at faa udstyrret paa. Saa var der ellers ikke saa meget andet end at springe og det gjorde jeg saa - 160m frit fald! Det var saa fedt. Det er helt ubeskriveligt, hvilket kick det giver naar man maerker at man bare falder ned gennem luften. Jeg kan garantere for, at Sigrid er af samme holdning. For de af jer, som kender hende godt havde hun krums HELE dagen :) For mig sluttede aktviterne for denne dag her, men Sigrid skulle naturligvis ogsaa poee canyon swing. Det skulle eftersigende vaere endnu federe og give endnu mere krums! I hvert fald var hun saa meget oppe at koere bagefter, at kun valgte at loebe op af bjerget, hvilket resulterede i at hun faldt paa en klippe og fik en hudafskrabning (slap nu af Sigrid :))

Tredje og sidste dag var vi fem afsted paa det der hedder "high ropes". En tarzansti oppe i traerne. Det var ikke det vilde adrenalinkick, men det var rigtig sjovt og i hyggede os rigtig meget med det.

Alt i alt et par helt fantastiske dage, hvor vi fik udfordrret os selv rigtig meget, men herudover ogsa en masse kvalitetstid sammen med gruppen.