Efter Chitwan blev vi smidt paa en touristbus til Pokhara. Efter en meget svedig bustur endte vi i Pokhara, hvor vi blev samlet op af vores nye guide = rent luksus! - Det nyder Rikke og jeg isaer, da denne service jo stopper, nar vi lige om lidt staar paa egne ben. Men i hvert fald blev vi koert til vores nye hotel, som igen var rigtigt fint og med en dejlig placering midt i byen. Vi kunne med det samme maerke, at vi var endt i en backpacker-by, og fik da ogsaa under vores fire dages ophold i byen stiftet bekendtskab med et par stykker!

Udfra programmet var der ikke rigtigt planlagt noget i Pokhara, saa al eventyr stod for egen regning. Vores guide havde dog en masse forslag - vi valgte dog i stedet at faa begge ben paa jorden igen, og tage et par dage uden de store planer. Rigtigt dejligt med lidt afslapning - men de, som kender os, ved ogsaa at vi ikke skal ligge stille for lang tid af gangen, foer rastloesheden indfinder sig. Saa paa anden dagen tog vi et smut ned til soen i Pokhara - som eftersigende skulle vaere blevet renset, saa man kunne bade i den .. men nej, den var alligevel en smule forurenet. Til gengaeld blev der tid til en omgang volley (efter jeg havde cyklet paa en lejet lyseroed damecykel gennem byen for at finde en volley, mens de andre ventede - oplevelse i sig selv, at gebaerde sig i trafikken i Nepal .. ).

Dagen efter var der heldigvis kajak paa programmet. Jeg fik muligheden for at lave noget ala en groendlaendervending - saa det skulle da proeves. Vaelte ned under vandet, og saa vente paa at blive reddet fra en anden kajak, ved selv at hive sig op ved hjaelp af spidsen paa den anden kajak. Fed oplevelse!

Sidste dag skulle der ogsaa ske noget, og Rikke og jeg satte gang i cykeltur til et vandfald. Der blev sendt bud efter vores guide, og han hjalp os med at faa lejet cykler. Hanhavde dog travlt den dag, da hans faetter skulle giftes - men hvis vi havde lyst maette vi da komme med .. og hvem siger nej til et vaske aegte nepalesisk bryllup.Vi tog dog foerst afsted paa cykel. Det ellers saa fantastiske vandfald, var faktisk ikke saa fantastisk - saa mig og et par af de andre piger cyklede videre for at se en SOS boerneby. Det var helt fantastisk! Boernene var saa glade, og der var bare styr paa tingene - det gjorde ogsaa, at jeg glaeder mig endnu mere til at arbejde frivilligt. Jeg havde et bykort med, og en af drengene kom hen til mig, og begyndte at fortaelle mig om kortet paa engelsk - jeg kan slet ikke lade vaere at smile, naar jeg taenker paa det.

Efter cykelturen tog vi til bryllup. Vi blev hentet i bus, hvorefter vi blev koert langt uden for byen, saa vi kunne vaere med i bryllupsoptoget. Her blev vi flyttet over paa taget af en anden bus, og saa gik turen ellers tilbage mod Pokhara igen. Optoget blev stoerre og stoerre,og til sidst endte vi ved selve huset, hvor ceromonien, skulle finde sted. Det var et arrangeret bryllup, og det kunne tydeligt maerkes paa baade brud og gom, at de aldrig havde set hinanden foer. Vi stod paa foerste raekke, og saa det hele. Super spaenden oplevelse. Efterfoelgende, var det bryllupsmiddag - dalbat (traditionel nepalesisk middag - vi er nok ikke de stoerste fans!). Saa kunne man ellers stille sig i koe til buffet, naar man havde faaet sin mad, kunne man finde en plastikhavestol og saette sig og spise, naar man var faerdig skulle man saette sit service under stolen - hvorefter en dame, kom og tog det, og saa var der ellers plads til at de naeste gaester kunne spise. Saa var vi igen lige inde og kigge paa brudeparret, som blev velsignet af familie og venner, hvorefter vi tog afsted mod vores hotel. Selve bryllupsfesten var foerst dagen efter, men der skulle vi desvaerre afsted mod Kathmandu igen.

Alt i alt mange fantastiske oplevelser i Pokhara, selvom der ikke var saa meget paa programmet fra start. Der blev da ogsaa tid til et par byture, saa der blev skyllet et par nepalesiske oel ned paa terrassen. Alt i alt - et par herlige dage i en herlig by med nogle herlige mennesker!