Saa gik turen ellers til Indien og hvor kan I tro, at vi har vaeret spaendte. Hele den sidste tid har vi maattet hoere paa, hvordan vi skulle passe paa folket i Indien, da de eftersigende skulle vaere nogle vaerre nogen. Men afsted tog vi da. Med en taare i oejkrogen drog vi fra hotellet tidlig mandag morgen mod lufthavnen. Det var svaert at sige farvel til saa mange mennesker, som vi har haft det saa fantastisk med. Heldigvis skulle vi foelges i flyet med to andre fra holdet, saa helt alene, det var vi ikke. Flyveturen husker jeg ikke meget fra. Det meste foregik bag lukkede oejenlaag, men da vi ankom til New Delhi lufthavn, ja saa var det med at faa oejnene slaaet op. For pokker, hvor er der bare mennesker overalt. Og alle mener paa en eller anden maade at skulle have noget med os at goere. Jeg tror vi fik os noget af et chok over dette ankomst. Naar man er fuldt pakket med baggage og med alle paamindelserne i hovedet, virkede det hele bare MEGET overvaeldende. Efter at have gaaet laenge og ikke rigtig kunne finde frem eller tilbage, gav vi tilsidst vores tillid til en cykelrickshaw og bad ham om at koere os til hotellerne. Der tog vi saa det foerste og det bedste, laaste os inde paa vaerelset lagde hovederne i bloed. Vi blev enige om, at dette chok mest af alt nok skyldes alle de ting vi havde faaet af vide, saa vi besluttede os for at tage det stille og roligt, tage en lur og saa ellers begive os ud i det igen. Heldigvis begyndte det hele at se lidt mere lyst ud herfra. Vi fandt det sted, som vi egentlig havde ledt efter i foerste omgang og blev fantastisk glade, da vi opdagede at stedet rummede en del flere turister end vi forest havde syntes. Her spiste vi saa aftensmad og besluttede os for at flytte hotel hertil dagen efter.

Efter en god nats soevn (ca. tolv timer) var vi ellers klar til at begive os fra hotellet. Vi pakkede vores ting og fik os hurtigt indlogeret paa det nye. Herefter tog vi med en autorickshaw ud til et tempel der er formet som en lotusblomst. Templet har til formaal at huse alle verdens religioner og de mener, at man kan vaere faelles paa denne maade. Det var et rigtig dejligt sted og gav blod paa tanden til lidt mere sightseeing - derfor tog vi i zoologisk have (ja tro det eller ej, men vi taenkte, at hvis vi nu ikke kommer paa safari, saa maatte dette vaere det naestbedste :)). Her gik vi saa rundt i et par timer og noed det gode vejr. Vi saa blandt andet den meget populaere indiske hornbille samt den hvide tiger. Vores autorickshaw ventede paent paa os bagefter og koerte os mod Connaught place, som er en central del af New Delhi. Herfra udspringer der rigtig mange gader. Vores chauffoer spurgte om vi havde lyst til at blive sat af ved et mall, og da vi begge manglede at par t-shirts, taenkte vi at det ville vaere en god ide. Det saakaldte mall viste sig dog at vaere meget indisk praeget, hvorfor man kun kunne koebe pashimaer, smykker og andet fint. Det hele endte dog alligevel med at vi fik skraeddersyet to kjoler, har koebt et par bluser og en indisk traditionel dragt. Vi gik saa fornoejede derfra, indtil vi kiggede paa bonnen, som tilfaeldigvis viste prisen i danske kroner ogsaa, og opdagede at vi havde regnet med en helt forkert kurs! Mega bummer, saa alt det vi havde koebt viste sig imidlertid at vaere knapt saa billigt, som hidtil taenkt. Paa grund af denne traelse paamindelse tog vi til central park ved Connaught place og snakkede ikke rigtig det naeste stykke tid. Vi blev imidlertid enige om, at det matte vaere en begynderfejl og at vi hurtigt ville kunne grine af det (der er vi dog ikke helt naet til endnu :)).

Men men, Indien rummer i virkeligheden nogle dejlige ting og folk er slet ikke saa forfaerdelige som vi havde bildt os selv ind. Vi bruger lonely planet rigtig meget og faar rigtig meget inspiration heraf. GPS'en paa min mobil bruger vi faktisk ogsaa jaevntlig. Hvis ikke selv til at finde vej, saa til at sikre os at vores rickshaw koerer den rigte vej :) Vi ved endnu ikke helt, hvad vi skal i morgen, men det regner jeg med at vi skal op paa hotelvaerelset og finde ud af nu.

Rystende knae men oprejste pander - Sigrid og Rikke