Profile
Blog
Photos
Videos
Hola
De sidste dage har vi tilbragt i den lille bjergby, Lanquin. Her boede vi bogstaveligt talt ude i ingenting, paa en skraent. Dog vaagnede vi op til den smukkeste udsigt, saa det var helt fint. Fordi vi var et godt stykke oppe i bjergene faldt temperaturen ogsaa en del, saa vi maatte have soveposerne frem om natten.
I gaar tog vi ud og saa Kamba Caves og Semuc Champeys. Grotterne var som grotter nu en gang er; kulsorte og kolde. Det var en ret vild oplevelse, for vi blev bedt om kun at have badetoej og vores sko paa derind og saa fik vi ellers stukket et stearinlys hver i haanden. Der er var rigtigt smukt derinde, isaer fordi der kun blev oplyst af de levende lys. Men vandet vi gik i, var nogen gange saa hoejt, at vi blev noedt til at svoemme (svaert at administrere et lys der IKKE maa gaa ud samtidig!) og nogle af "gangene" saa smalle, at vi maatte slange os lidt paa mavsen og som sagt var det ret koldt. Men vi er glade for, at vi gjorde det alligevel. Det skal dog lige siges at Signe skrabede sit knae og Louise stortset ikke kunne gaa da vi var faerdige, men hva faen. En oplevelse, er en oplevelse :)
Fordi der var saa hoejt vand derinde, kunne vi desvaerre ikke tage kamera med derind, saa vi maa tegne det for jer naar vi kommer hjem ;)
Efter grotterne var der tubing. En aktivitet der gaar ud paa at smaekke bagdelen ned i et stort gummidaek, smide sig ned i en flod og saa ellers fyrer med derudaf. Skide skaegt! (Isaer fordi Louise vaeltede :p)
Saa var det tid til lidt medbragt frokost, det kunne vi godt lide. Da vi havde faaet fyldt lidt paa tanken og faaet rystet grotteoplevelsen lidt af os gik turen mod det smukke, smukke Semuc Champey.
Befolkningen her har selv uofficielt doebt Semuc CHampey til det ottende vidunder, saa fantastisk synes de det er. Og det er helt sikkert ogsaa super smukt. Pga et vandfald et stykke vaek, er der blevet dannet smaa bassiner med vand af det bloede limestone der er i det meste af jorden her. Det er svaert at forklare, vi haaber billederne kan klare det bedre end os. I hvert fald var det flot, der midt i regnskoven, med helt klart vand i de rene bassiner.
Vejen til Semuc Champey tog os langt op i bjergene, hvor vi fik set en hel ny del af befolkningen som vi ellers ikke har set meget til indtil videre. Nemlig de ultrafattige. Man kan stortset skelne dem fra de "almindelige" fattige, fordi de ingen sko har. Og oppe i bjergene ligger saa deres huse. Som i skure. Eller naermest bare et par braedder, der tilfaeldigvis holder balancen ved at staa op af hinanden. Det var lidt rystende at se, men alligevel var alle boernene vi saa glade og smilede og vinkede til alle, der kom forbi. Nogle af dem loeb med vilje foran bilen, og flyttede sig ikke foer chauffoeren overgav sig og gav dem et lille dyt. Saa loeb de ud i vejkanten og var faerdige af grin. Fantastiske unger, dem kunne vi godt lige tage et par stykker med hjem af! :)
I dag havde vi en deeejlig lang tur i bjergene i en overproppet minibus. Cirka 8 timer tog det at komme fra Languin til Antigua, hvor vi er nu. Folkene her er nogle hjaelpsomme mennesker, saa selvom bussen egenligt var fuld og vi stadig havde fem timers koersel tilbage, skal det da ikke afholde os fra at samle en ekstra familie op paa vejen. Det er kun hyggeligt at sidde lidt taet, og i det mindste havde de ikke hoens med ogsaa ;)
Knus og glaedelig anden soendag i advent om lidt :)
Signe og Louise
- comments