Profile
Blog
Photos
Videos
Hej hjemme i Danmark
Lige nu er vi i en skoen lille by, der stortset ligger midt i Guatemala. Antigua er specielt hyggelig fordi alle gaderne er brostens belagte og husene smaa og farverige. Vi fortryder ikke et sekund at vi er endt med at bruge nogle ekstra dage her, hvor vi bare har faaet slappet lidt af.
Loerdag, da vi ankom fandt vi hurtig frem til et hostel. Ummagumma hedder det, hvem finder paa saadan noget? Men det er hyggeligt nok og her er koekken, saa vi endelig kan faa lavet noget mad selv igen. Vi endte med at bo paa vaerelse med engelske Kash. Meget interessant ung herre, der nu har vaeret ude og rejse i halvandet aar og er cyklet hele vejen fra Alaska, rundt i Canada og USA, ned gennem Mexico og nu er havnet her. Hans maal er at komme igennem hele Central- og Sydamerika ogsaa. Hvor vildt er det lige? Og vi saa ham tage afsted videre paa hans cykel dagen efter -den er sgu god nok. Vi synes det er ret godt gaaet :)
Soendag og mandag er egentligt bare gaaet med at nyde byen og livet her i Guatemala. Der gaar farverige indianerkvinder og boern rundt overalt, gamle damer, der baerer tunge ting paa hovedet (hvilket vi kun troede at man gjorde i Afrika) og mange andre spaendende mennesker, man kan kigge paa og snakke med.
Det er sjovt at opleve hvor rig kulturen her (og i Mexico) er, i forhold til de andre lande vi har vaeret i. Vi maerker den paa en helt anden maade. Det er naesten som om vi er en del af den nogen gange, ganske enkelt fordi folkene her er saa vilde efter at fortaelle, forklare og laere fra sig.
Vi fik ogsaa lige rundet det kaempe lokale marked og pruttet om priser paa alt fra armbaand til tasker og taepper som vi slet ikke havde taenkt os at koebe. Men det er meget sjovt at se hvor prisen ender alligevel -og saelgerne selv hygger sig ogsaa en hel del med at bilde os det ene ind efter det andet, for at faa os til at koebe deres ting.
I dag har vi saa brugt tiden paa at vandre op til en aktiv vulkan. Noget andet spaendende ved Antigua er nemlig at byen ligger i en dal mellem tre aktive vulkaner, saa landskabet omkring den er ogsaa helt utrolig. Lige meget hvor du kigger hen ser du en rygende vulkan.
Vi valgte at tage op til Pagaya sammen med en gruppe fra kl 6 imorges. Det kraeves at man gaar sammen med en gruppe, en guide og en sikkerhedsmand (for vores vedkommende var guiden og sikkerhedsmanden den samme, saa det var jo nemt). Vi maatte desvaerre ikke gaa helt op til krateret, daa vulkanen ret ofte "boevser" lava op, saa det er alt for farligt. Det var nu stadig en helt speciel oplevelse.
Vi vandrede foerst i en times tid hvor det gik stille og roligt op af, men pludselig aendrede det sig og den sidste lille time var det saa stejlt, at vi naermest maatte gaa paa taeerne. Der var vi glade for vores tro foelgesvend; vandrestaven. Fantastisk kammerat paa saadan en tur.
Vores guide var en lokal fra den lille landsby, San Fransisco, der ligger ved foden af vulkanen. Han oplevede den seneste eksplosion fra Pagaya paa meget naert hold -det var lige foer han mistede hans to soenner til lavaen. Den 27 maj i aar gik vulkanen pludselig i udbrud om aftenen. I en time og fem minutter kom den med smaa udbrud 50 gange i minuttet, saa lavaen floed ned af den. Fem landsbyer blev fuldstaendig udryddet indenfor den time, men paa mirakuloes vis var der ingen her, der doede. Desvaerre var der nogle stykker, der opholdt sig paa vulkanen mens den var i udbrud, og de kom ikke ned igen. Paa naer Bargos to soenner, der var deroppe for at lave en interview med en udenlandsk journalist om omraadet. Journalisten doede deroppe, og i dag er Bargos soenner stadig maerkede efter hvad de oplevede deroppe.
Det var uhyggeligt og utroligt roerende paa samme tid at hoere historien fra èn, der selv har vaeret saa taet paa det hele. Han fortalte at det var den vaerste dag i hans liv, men alligevel bor han igen i den genopbyggede landsby og arbejder paa vulkanen. Der er ikke meget logik i det, men det er typisk for befolkningen her er at man bliver hvor man er foedt og vokset op -lige meget hvad!
Selvom det taetteste vi kom paa toppen var 370 meter fra den, kunne vi virkelig maerke varmen og den enorme kraft saadan en indeholder. Der var nogle huller i jorden, hvor Bargo kastede nogle grene ned i og straks braendte de. Man kunne paa afstand sagtens se hvordan varmen steg op derfra. Laengere oppe havde sidste udbrud dannet en "sauna", en lille hule vi kunne gaa ind, hvor der er konstant er lige knap 60 grader.
Det var virkelig fascinerende at opleve hvordan der er deroppe, og at gaa rundt paa lavasten. Fra toppen gik vi paa det stykke med lava, der for cirka et halvt aar siden udryddede de fem landsbyer. Vi kunne deroppe fra se lavaens rute hele vejen ned til bunden, og hvor stort et stykke det havde daekket nede paa jorden. Voldsomt stykke natur.
Kys og kaerlighed fra to overvaeldede piger!
- comments