Profile
Blog
Photos
Videos
Den første uge er allerede gået
Selvom der i løbet af den første uge har været mange nye ting, vi skulle vænne os til og meget anderledes i forhold til, hvad vi er vant til, så gik det op for os, at vi allerede har været af sted en uge.
Siden sidste opdatering er vores dage gået med meget forskelligt, vi har både været ude at shoppe tøj mm. for første gang i Kina, og vi har været kulturelle med et besøg på den Himmelske Freds Plads.
Shopping-mandag: I stedet for at vælge en taxa, som havde været den lidt dyre løsning ved vores første besøg i downtown Beijing, så valgte vi at prøve kræfter med metroen, hvilket virkelig fungerer godt her i byen, for 4 yuan (3,4 kr) pr. Person kom vi frem og til bage til byen, så det er klart den transportform, vi vil bruge fremover! Markedet var ikke helt, som vi havde forestillet os, det var et fire etagers center med et væld af små boder, der solgte alt fra sko, tasker og lædervarer i kælderen, tøj på de næste par etager sammen med diverse skræddere og med mad på øverste. Det hele var virkelig overfyldt, og da det lyser ud af os, at vi er turister, fik vi ikke lov til at gå mange skridt, før vi blev hevet ind i diverse forretninger. Men for os begge blev det da til det første par stiletter (-; priserne, de starter på, er skyhøje, og i starten var det svært for os at byde lavt, efter vi havde hørt på forskellige historier om tingenes oprigtighed og kvalitet og sælgerens dårlige kår, så vi kom nok af med en lille overpris af, hvad den almindelige kineser vil betale, men men vi har mange muligheder for at komme igen en anden gang og tage revanche (-;
Tirsdag havde vi aftalt at tage en tiltrængt afslapningsdag, hvor en del af dagen blev brugt på at sende mails hjem til familie og venner, læse i blade og bøger og ellers undersøge området på vores nye cykler, som Innovation har været så søde at stille til rådighed! Det er nogle gange med livet som indsats at lege cykelturist i Beijing, da de meget brede og flotte cykelstier til tider også bliver brugt af bilisterne, hvis de føler, de mangler en bane på de ellers 2 og 4-sporede villaveje. Ellers er det klart en måde, vi vil komme ud for at se noget senere hen, det er rart ikke at skulle gå for en gang skyld.
I går blev dagen brugt i indre by på den Himmelske Fredsplads, hvilket er en enorm plads i indre Beijing, hvor store begivenheder i årenes løb har fundet sted siden 1959 med pladsens udvidelse - både gode som dårlige. Det var en stor oplevelse dels at se menneskemylderet der, men også bare at opleve et så kæmpe stort areal lagt ud som forsamlingsplads. Vi ville både gerne have set Maos Mausoleum og Folkets Store Hal, men begge dele var i går lukket af uforklarlige årsager, så det må blive en anden dag.
Ellers oplevede vi, lige som mange andre gange, at et utal af kinesere gerne ville have os fotograferet sammen med deres børn, de fleste er meget søde til først at spørge, hvor andre i metroen bare tager et billede helt åbenlyst, men det har vi efterhånden vænnet os til, selvom det ikke er det, man efter en hel dag i varmen har allermest lyst til, at blive foreviget sammen med en flok kinesiske børn.
Ellers oplevede vi også en stor vestligorienteret handelsgade og dertilhørende slumkvarter i butikkernes baggårde, så meget alsidig, men alligevel spændende og begivenhedsrig dag.
- Anne Haugaard, Beijing
- comments
Orla Hav Hej Anne og Signe Eskild var så venlig at sende din Blog-adresse. Det ser ligeså spændende ud som vi talte om, vi vil følge lidt med, så vi "næsten" også har været i det store Kina. Jeg lader Marie få linket, så hun også kan følge lidt med i den store verden via Mac. Alle gode hilsner til dig og din rejsekammerat. Orla Hav
Anne Haugaard Hej Orla og familie (: Godt at høre, at i også får lidt ud af vores "små" beskrivelser her fra Kina, det er hyggeligt at vide, at der er andre, der følger lidt med også (: Jeg håber, det går jer godt derhjemme, og at i er kommet godt i gang efter jeres ferie. Du må hilse familien mange gange. Hilsen Anne