Profile
Blog
Photos
Videos
Anden dag på den såkaldte intensiv afdeling, var ligesom den foregående. totalt grænseoverskridende iforhold til den måde, de udfører sygepleje på hernede, fx. ved givning af IV medicin, så stikker de en lille nål i toppen af plastikbeholderen, så der dannes et tryg, så IV medicinen løber hurtigere ind i patienten, samtidig med, at beholderen ikke længere er sterilt, og øger derfor risikoen for infektion. - Hertil modtog en af afdelingens patienter 600 ml IV medicin på 7 min. I danmark har vi IV medicin til langsomt indløb, dette vil sige, at en dansk patient modtager 100 ml IV medicin på 20 - 30 min. Vi udførte sårpleje, ligesom den forgående dag, og jeg så på, da jeg på ingen måde ville kunne stå indenfor, at gøre ligesom de gør hernede. Jeg havde prøvet at forklarer, hvordan vi gør i danmark og så til min store glæde at de havde visse sårartikler som forhindrer bandagen i at sidde fast i såret, ved at man ligger et såkaldt gelnet ned på såret før selve forbindingen, dette holder sårskorpen fugtigt. Jeg spurgte hvorfor de ikke brugte dem, hvortil de svarede at det var noget mærkeligt noget, som gjorde at sårene ikke helede op, hvilket er helt forkert. - igen tegn på at de er meget uvidende hernede, desværre, og samtidig bekræftede det mig i, at jeg ikke ville kunne lære dem noget, da de på ingen måde er interesseret i at lave om på deres rutiner. Så jeg stak fingeren i jorden og kiggede på.
De sidste 3 timer af min vagt, var der intet at lave, da det sygeplejerskerne primært sørger for hernede er medicingivning, sårpleje samt at gå med ved stuegang. Dvs at madgivning og personlig pleje, skal de pårørende til de syge sørge for, så der var konstant fyldt med mennesker inde på afdelingen, som røg forvirret rundt - meget stressende, både for os plejepersonaler og især for patienterne. I de 3 timer, sad vi og talte om hvordan tingene fungerer i Danmark vs. Ghana. Jeg fortalte om den statsstøtte vi får som studerende i Danmark, altså SU, hvortil de fortalte, at de selv skulle betale deres uddannelse, hvilket svarer til: 126.000 danske kr. Så i et fattigt land som Ghana, der kan i nok tænke jer til hvor få der egentlig har muligheden for at få en uddannelse. Det sætter virkelig tingene i perspektiv og jeg nåede faktisk et punkt, hvor jeg var flov over at fortælle om den velfærd vi har i danmark, da de efterfølgende fortalte om deres fattige vilkår. Hertil fortalte de, at de på mange måder faktisk er fanget i Ghana, da det er meget svært at få et pas eller et visum til et andet land, da regeringen udemærket godt ved, at hvis man først har været udenfor ghanas grænser, så kommer man ikke igen. Så min invitation om at de kunne besøge mig i danmark, faldt hurtigt til jorden.
Så blev det weekend og vi skulle på tur med king George - vores chaufør, som viste sig at være konge(borgmester) i sin by. Vi skulle op til Kintampo falls, nogle flotte vandfald, som lå 6 timers kørsel væk. Det var en forfærdelig tur, bumpet og sindsygt varmt. Jeg er generelt ikke til lange køreture, så humøret var ikke sådan helt i top og jeg var samtidig sløg pga en ordentlig omgang diarre og opkast som havde stået på i mange dage. Da vi nåede vandfaldene, gik jeg med til det første, med måtte sætte mig i skyggen med masser af væske, mens de andre gik videre. Jeg var tæt på at besvime pga manglene energi og væske, så en sød ghaneser kom mig til undsætning med vand inden jeg tiltede. Det var så meget ØV at måtte sige fra, så jeg måtte nøjes med at se billeder fra det andet vandfald.
Da vi kom retur til Agogo var vi så trætte, og jeg var tiltagende dårlig, så vi gik tidlig i seng. Dagen efter var jeg rigtig dårlig, kunne intet holde i mig, ikke engang vand og så til min store forskrækkelse at jeg var begyndt at kaste blod op, så jeg blev konsulteret af en læge, som gav mig noget forskelligt medicin og salte , som jeg skulle indtage og forhåbentlig få det bedre af. Jeg var så dårlig hele dagen, jeg var udmattet, træt, havde ondt i samtlige muskler i kroppen og havde ingen kræfter overhoved, samtidig var jeg begyndt at have nogle forfærdelige mavesmerter, som gjorde mig en anelse utryg, mest fordi, at jeg på ingen måde ville indlægges, på dette hospital, da jeg var overbevist om, at de ikke ville kunne tage vare på mig.
Mandag morgen ringede jeg til min egen læge og fortalte ham om min situation, samt det faktum at jeg faktisk havde tabt mig 5,5 kg på 7 dage, pga manglende fødeindtag. Han blev meget urolig for min situation og sagde at jeg under ingen omstændigheder skulle lade mig indlægge, da deres uvidenhed og mangel på hygiejne, ville kunne gøre mig mere syg. Så nu kommer vi til overskriften - mit største personlige nederlag er, at jeg selvfølgelig blev nød til at gøre hvad min egen læge syntes var det mest hensigtsmæssige - og det var, at tage retur til Danmark. Så nu sidder jeg her i min egen sofa og skriver denne blog, som bliver min sidste, da mit længe ventede Ghana eventyr, nu er slut!!!!!
Jeg er utrolig trist over min situation, og føler det så uretfærdigt, at mit eventyr skulle slutte, før det rigtig var begyndt. Så nu kalder skolen i Roskilde istedet, når jeg er kommet helt til mig selv igen.
Jeg ønsker pigerne den bedste og mest fantastiske tur og jeg håber at de for oplevet, alt det som vi havde planlagt på forhånd. Afskeden med dem var helt forfærdelig, da jeg følte jeg skuffede mig selv, men også dem og alle jer, som har glædet sig til at hører om alle de oplevelser, som vi skulle være vidner til.
Tak for alle de hilsner jeg har fået indtil nu og for den støtte som jeg allerede har fået af jer, som allerede var informeret om min situation. Det betyder så meget - og jeg sætter så stor pris på jer <3
Mange hilsner fra Signe
- comments
Malene Øv hvor er det bare ærgerligt smukke! Er så ked af det på dine vejene! Håber du har fået det lidt bedre! Skriv når du har kræfter til det! Tænker på dig! <3
Louise Øv øv søde, men godt du ikke lod dig indlægge dernede. Håber du er helt på toppen igen :)
Susanne Kære Signe Det var klart den helt rigtige beslutning du tog sammen med din læge, tænk på hvordan det kunne ha gået hvis du var blevet :( Og du nåede jo at se lidt til denne store uvidenhed de er i besiddelse af. Jeg er glad for du er kommet hjem, og ønsker dig rigtig god bedring. Knus Susanne
Inge Kære Signe. Godt at du er hjemme i trygge omgivelser. Håber du hurtigt bliver frisk igen. Det var eller nogle oplevelser du fik set og mærket. Tak for din fortælling - spændende at læse. Pas godt på dig selv og god bedring. Knus Inge:)