Profile
Blog
Photos
Videos
Så kom vi til Ghana....
Jeg startede mit Ghana eventyr sammen med Anne og Katrine inde i Kastrup lufthavn, hvor vi fløj mod Ghana d. 2 feb 2013. Vi skulle mellemlande i Frankfurt, inden vi forventningsfulde skulle ombord i et kæmpe fly som ville bringe os resten af vejen til Afrika. Nej, nej - da vi nåede ud til gaten i Frankfurt lufthavn, holdt der er lille charterfly som vi skulle ombord i. I kender det nok, med alt for lidt benplads og lidt for meget nærkontakt - 6 1/2 time i sådan et fly er pludselig meget længe. Flyveturen gik rigtig fint, trods den trænge plads og servicen var i tip, top. Vi blev konstant tilbudt mad og drikkevarer i lange baner, så Anne nød en skøn bailey, da vi fløj ind over Sahara ørkenen i solnedgang - hvilket nok er et af de smukkeste syn, jeg nogensinde har set. Vi ankom til Accra lufthavn omkring kl. 20 og her ventede vi så i halvanden time, inden vores lærer og hendes datter ankom med et andet fly. Vi var møg trætte og ville allerhelst hjem i seng, men vi måtte bruge tiden fornuftigt og tjekkede derfor alle ghaneserne ud. De er virkelig et flok folkefærd, men det skal lige siges at jeg ALDRIG i mit liv har set så store rumper før, der kan jeg altså godt pakke sammen og tage hjem, så nu er der pludselig ingen skrupler over, at skulle i bikini :) Vi blev hentet i lufthavnen af Anthony, der er en lokal mand som skolen i Roskilde, har haft kontakt med. Vi blev kastet lige ud i virkeligheden hernede, da vi kom ud af lufthavnen, da vi blev mødt af en mur af 25 graders varme kl. 21.30, blandet med en dis af forurening, som jeg aldrig i mit liv troede jeg skulle opleve. Hotellet vi er ankommet til er super lækkert og de lokale er meget venlige, faktisk for venlige - da det virker lidt som om, at de venter lidt på, at vi kommandere rundt med dem, lidt slaveagtigt faktisk, de bukker, nejer og siger undskyld til alt- hvilket faktisk er meget ubehageligt - så det har vi bedt dem om at lade vær med, og så siger de sgu også undskyld!!
Dagen idag er gået med seightseeing, da Anthony var så sød at tilbyde sin tid, til at kører rundt med os. Accra er kæmpe stor, vi kørte uafbrudt i ca 4 timer, og jeg havde ikke på noget tidspunkt fornemmelsen af, at vi var på vej udad byen. Kontrasterne er så enorme hernede, de rige og de fattige bor side om side, og springet imellem dem er gigantisk - altså økonomisk, vi har flere steder set kæmpe villaer med dyre biler, hvor nabohuset er et blikskur uden dører og vinduer. De der er fattige, er virkelig fattige - så vi piger blev hurtigt enige om, at vi er så taknemmelige for hvor godt vi har det. De er desperate og løber ind og ud af bilkøerne (og det er altså ikke helt ufarligt hernede, da de kører med hovedet under armen) de banker på ruderne og vil enten sælge noget eller bare tikke, dette er børn, voksne og handikappede. Vi så endda en blind mand, ude mellem bilerne som blev ført rundt af sin lille søn - Det gør ondt, så ondt at kigge på!!!
Vi har set en masse kultur, forurenet strand, nogle ambassader, gadeslagsmål, børn der dårligt kan gå pga Polio, fattigdom, gadehandel og ja, listen er lang. Det har været en hård dag, fysisk pga. Varmen, da vi jo er vant til sne og psykisk især, pga de dårlige vilkår vi har set- men HOLD NU OP HVOR ER JEG FACINERET - over den måde de hjælper, støtter og tager sig af hinanden på - de er simpelthen som en stor familie. Mest facineret er jeg nok over den måde de tager afsked med hinanden på, altså efter døden. Gå ind og se billederne i fotoalbummet: Accra, der vil i se nogle store træfigurer, fisk, camera, ølflasker, elefanter osv. Dette er kister, som bliver lavet til en personligt, så man kan medbringe den specielle evne, hobby eller det arbejde som man har haft gennem sit liv, med sig ind i døden - det er sgu specielt, men helt fantastisk.
Imorgen rejser vi mod Agogo, som er den by vi skal arbejde og leve i, i de næste 6 uger - det glæder vi os meget til, men er samtidig mega spændte på hvordan vilkårene er, hvad de forventer af os, og om vi kan falde til på Agogo Presbyterian Hospital. Mon ikke, jeg glæder mig i hvert fald til at få mine hænder i de små afrikanske børn, som simpelthen er alt for skønne.
Nok for nu - ha det godt hjemme i Danmark, pas godt på jer selv.
Masser af tanker og hilsner fra Signe.
- comments
Susanne Hansen Hold da op Signe, det lyder jo fantastisk, noget af det kan jeg godt kende fra da jeg var i Indien. Det bliver så spændende for jer og vi andre kan glæde os til at høre nyt fra dig. Pas godt på dig selv seje Signe Knus Susanne
CP Hej søde Signe. Endnu et eventyr endnu en stor oplevelse, kan læse at du allerede har fået mange af slagsen. Håber du nu er kommet frem til hospitalet, så de kære børn kan få glæde af dig :-) Held og lykke med de næste 6 uger og pas rigtig godt på dig selv. Skulle hilse fra familien. Knus fra CP
Anja Pedersen Hej min pige. WAUW det lyder fedt. Er en lille smule små fornærmet på nuværende tidspunkt over du er rejst derned uden mig ;) GLÆDER mig til at høre mere om din tur. Pas nu på jer selv! Møs <3
My Hej min søde veninde. Dejligt at læse din blog, meget beskrivende og levende fortalt! Jeg kan lige forestille mig hvor svært det er med den ulighed, man får nok helt lyst til at være lidt Robin Hood og hjælpe alle de fattige børn! Jeg er glad for, at I bor pænt, dejligt I har noget ordentligt at komme hjem til. Jeg glæder mig meget til ar høre om hospitalet - spændende om der er nogle fødsler der :-) Vi glemte helt at øve håndgreb hjemmefra - nå det skal nok gå alligevel ;-) Herhjemme står den jo også på 13. modul! Lige nu har jeg dog sat mig under tæppet og er klar til Årgang 0 med en kop varm the. Husk at nyd varmen! Glæder mig til at se flere billeder. Pas på dig selv, smukke! Savner dig. Kys og kram herfra, My
Louise Hej Signe. Dejlig beretning, og sikke med oplevelser på kort tid. Glæder mig meget til at læse mere!!! Pas rigtig godt på dig selv og gør nu ikke noget jeg ville have haft gjort....;0)) Hilsner fra fam. Schjoldager.
Mette Nielsen Kære Signe.. Godt at høre at I er kommet godt derned, spændende beretning.. Glæder os til at læse om alle dine oplevelser