Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen :)
Der er næsten gået to uger siden, jeg sidst skrev, men der har været lidt problemer med min computer og nettet :/ Men det skulle gerne fungere bedre nu. "Heldigvis" har jeg ikke lavet det helt store, men som overskriften indikerer så får i lige en lille update.
Ang. min sygdom (forkølelse og øjenbetændelse), så viste det sig, at det var symptomer på høfeber. En aften kløede mine øjne så meget, at jeg havde lyst til at kradse dem ud! Så vi besluttede os for at gå til lægen dagen efter, da min tante mistænkte det for at være netop høfeber. Jeg fik nogle øjendråber og piller, og jeg har det meget bedre nu :) Jeg har aldrig haft allergi før, men fordi vejret er meget anderledes her end i Danmark, så har jeg udviklet høfeber.
Sidst jeg skrev, så skulle jeg til carols i Asquith om aftnen, hvilket var ok hyggeligt, men også lidt kedeligt. Højdepunktet var det ekstremt flotte fyrværkeri til sidst. Jeg glæder mig bare endnu mere til nytårsaften nu og det flotte og kendte fyrværkeri på Sydney Harbour Bridge :) Den efterfølgende uge var meget kold, og jeg sad flere gange med tæppe på. Jeg klager dog ikke, da det stadig er meget varmere her end i DK. Men når man tænker på december er en sommermåned her, så er det koldt. Onsdag i den uge tog jeg med min tante på arbejde, hvilket var lidt kedeligt.. Det gode ved den dag, var dog, at vi fik pizzahut ;) Ej det var fint nok, men en lang dag..
Lørdag tog vi til Hornsby (Westfield), da min kusine og jeg ville se en film. Vi så Pitch Perfect, og den var meget sjov. Om aftenen kom min kusines veninde og sov her til søndag. Ellers skete der ikke så meget den dag.
Om søndagen snakkede vi lidt frem og tilbage ang. hvad vi skulle tage ind og se i byen. Der var snak om zoologisk have og akvarium, men vi endte op med at tage hen til Sydney Tower Eye, da vi kom lidt sent afsted. Om morgenen fik vi pandekager og æg (lækkert!), og derefter blev min fætter, min kusine, hendes veninde og jeg kørt hen til stationen for at tage toget. Min kusines veninde stod af i Asquith, mens vi fortsatte til Wynyard. Vi fik noget McDonalds, og derefter gik vi lidt rundt indtil klokken blev 15, da vi havde bestilt billetter online til det tidspunkt. Det var et rigtig godt shoppingsted og min kusine og jeg blev enige om at tage derhen efter hun får ferie onsdag d. 19. Da klokken var omkring 14.30 gik vi derhen, og vi kom ind med det hold istedet for det en halv time senere. Først så vi en kort 4D film omkring Sydney, og derefter tog vi en elevator op til det område, hvor vi kunne se en 360 graders udsigt over Sydney. Det var flot, men efter en halv time havde man set det hele. Vi havde to timer til at se os omkring inden vi skulle ned igen. Derfor sad vi og fik nogle snacks og kiggede i souvenir forretningen inden vi valgte at tage hjem igen..
Onsdag nat/torsdag morgen tog vi afsted klokken 4, da vi skulle til min tantes graduation. Hun blev færdig med sin bachelor i "early childhood - birth to 5 years" i marts, men lige netop i år afholdte de kun en graduation istedet for to (en i juli og en i december). Vi skulle hele vejen til Bathurst, der ligger 3 timers kørsel væk. Vi kørte igennem bjergene, hvilket jeg dog ikke så, da jeg prøvede på at sove.. Da vi ankom registrede min tante sig, og hun fik en kappe og en hat (ligesom i USA), hun skulle have på. Da vi kørte om morgenen, havde vi nærmest taget nattøj på og skulle nu til at skifte til højhæle og kjole. Min kusine og jeg gjorde det under dynen i bilen. Det var svært og varmt! Klokken var omkring klokken 8 om morgenen, men solen brændte helt vildt. Efter vi havde fået tøj på, fik vi noget morgenmad og satte os ind i salen på første række. Der sad vi nok i en time, før det hele begyndte. Selve cermonien tog ca. 2 timer, og det var ekstremt kedeligt, da de skulle nævne 450 mennesker, der skulle op på scenen, give hånd, modtage deres diplom og gå ned igen. Jeg havde aftalt med min onkel, at jeg tog billeder med mit kamera, når min tante kom op på scenenm, mens hans optog det. Eftersom jeg derefter kedede mig, så legede jeg lidt med mit kamera og kom pludselig til at slette ALLE billeder på mit kamera!! Jeg fandt derefter ud af, at min onkels video ikke var en succes, hvilket betod, at der ikke var noget "dokumentation" af hende på scenen. Heldigvis kunne min onkel "genskabe" billederne, så det løftede en sten fra mit hjerte. Efter cermonien fik vi noget lækkert kage og brød og besluttede at tage hjem, da vi var meget trætte.
I går (fredag) tog jeg indtil Hornsby for kigge lidt i Westfield og mødes med min kusine klokken 17. Vi skulle til min tantes christmas party på hendes arbejde og besluttede derfor at mødes og følges ad. Vi fik barbeque pølser i hvidt brød, hvilket smagte ok. Jeg forstår ikke alt det hvide brøde, de spiser hernede, men Australien er åbenbart det andet fedeste land efter USA! Hvilket kom lidt som en overraskelse for mig, da jeg fandt ud af det. Nå men det var meget hyggeligt, og alle var glade :)
I dag (lørdag) tog vi igen igen indtil Westfield for at shoppe lidt. Min kusine og jeg kiggede lidt rundt i butikker, mens min tante handlede ind. Min kusine købte det, hun skulle have på i aften til en af hendes veninders fødselsdagsfest. Da vi kom hjem omkring klokken 16.30, begyndte min kusine at gøre sig klar til festen og omkring klokken 18, kørte vi hende derhen. Heldigvis bor hendes veninde også her i Berowra, så hun skulle ikke så langt. Nu venter vi på, at aftensmaden bliver klar (marinerede fisk og ris = lækkert). Ellers skal jeg ikke lave noget resten af dagen, måske se en film i aften? :) Jeg glæder mig bare til i morgen, hvor vi skal til stranden!!! Wuhu! Jeg har næsten været her i en måned, og jeg har endnu ikke været på stranden. Så jeg glæder mig ekstremt meget. Varme, sand, hav og ikke mindst en tan! Mine ben ser så blege ud, når jeg har shorts på, så det bliver dejligt at få noget farve :D Skal nok tænke på jer, når jeg ligger i bikini på stranden, mens i ligger og fryser under jeres dyner derhjemme..
Indtil videre sender jeg dog varme tanker herfra! :)
- comments