Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen igen!
Som jeg skrev i går, så skulle vi til stranden i dag, hvilket vi også kom :) Temperaturen kom helt op på 35 grader på et tidspunkt! Men heldigvis var der en del skyer, så solen ikke brændte hele tiden. Solen er rigtig stærk hernede, og nogle gange brændte min hud helt vildt, men så kom skyerne heldigvis. Det var rigtig godt strandvejr, hvilket er det vigtigste. Den strand vi tog til, hedder Shelly Beach. Den ligger i forstaden Manly og overfor en anden større og mere kendt strand ved navn Manly Beach. Manly er en forstad, der ligger østpå, og dermed tættere på havet. De østlige forstæder er de dyreste netop på grund af, at de ligger tæt på havet og stranden. Dermed er der også en helt fantastisk udsigt. Selvom Manly stadig ligger i Sydney, så tog det os en time at komme dertil. Man kommer virkelig til at forstå hvor stor Sydney egentlig er. Stranden var ikke så stor, men det var fint nok, da vi dermed kunne se over på den anden side, hvilket var en flot udsigt. På vej til stranden var der en såkaldt "Rock pool", hvilket er en naturlig pool af sten. Bølgerne kommer ind i poolen og trækker sig tilbage. Poolen er kun 1,5 m dyb, hvilket betød, at der var mange børn, hvilket dog ikke gjorde noget, da man også kunne gå rundt om poolen. Der var sten rundt om, og bølgerne ramte også dem. Min fætter, kusine og jeg valgte på et tidspunkt at sidde på disse sten og få bølgerne over os. Det var sjovt indtil, der kom en stor bølge ind over os, mens den ramte en sten ved siden og igen ramte os. Hvilket betød at vi fik bølgen fra to sider. Den var så kraftig, at vi blev løftet fra stenen slebt lidt til siden. Det resulterede i, at jeg nu var en masse rifter op ad mit højre ben. Det begyndte at bløde to steder, men det gør heldigvis ikke ondt. Derefter havde vi ikke så meget lyst til at sidde der mere. Vi var på stranden i ca. 4 timer, inden vi tog hjem igen. Jeg har fået lidt farve, men ikke nok efter min mening. Jeg ser stadig lidt bleg ud. Men man skal passe på for min tante er blevet rigtig meget solbrændt efter i dag.. Men alt i alt var det en super hyggelig og ikke mindst tiltrængt dag i godt selskab :)
Men nu vil jeg i seng, da jeg i morgen igen tager ind til Hornsby for at shoppe julegaver samt mødes med min tante, og derefter tage hen til min kusines skole til noget arrangement der. I år er hendes sidste "junior" år, hvilket betyder, at hun næste år er "year 10", og dermed en "senior".
Nå men godnat :)
- comments