Profile
Blog
Photos
Videos
Kære alle!
Hermed den første hilsen fra Indonesie, hvor vi heldigvis stadig er sunde og raske (7-9-13).
Vi kom herned i tirsdags (d.23/9) via Doha. Vi havde fået at vide, at Doha lufthavn var noget kedeligt gammelt møg. Qatars regering havde dog bygget en splinter ny en i april, så det var som at træde ind i Las Vegas med neonlys, palmer, skinnende gulve, couture butikker og vagter over det hele. Vi passede ikke helt ind i vores joggintøj. Vi var hurtigt videre i flyet mod Bali. Vi landende kl. 17 og var flere timer om at komme igennem visumafdeling, med køer der var uoverskuelige. Kl. 21 var vi på hotellet i Sanur hvor vi skulle være de næste to nætter. Sanur er en, efter vores mening, ret turistet by med souvinier butikker og restauranter der sælger hotdogs, pommes frittes og hotwings så langt øjet rækker. Heldigvis var der også en masse indonesiske restauranter og en dejlig strand. No wonder der er mange turister J I Sanur fik vi lavet de klassiske turist fejl, som at give alt for mange penge for taxa og badelagener, få lidt for meget sol, samt tage det første og det bedste. Derudover fik vi drukket kolde øl, spillet 500 og badet på deres dejlige strande. Vi fik også smagt deres traditionelle ret Nasi Goereng for første gang. Det er stegte ris med friske grøntsager og kylling eller seafood, oven på ligger et spejlæg, og man får dejlig chilisovs til. Denne ret er billig og fås på alle restauranterne. Man kan også få samme ret, blot med nudler: Mie Goereng.
På trods af turistcharmen- ;) - Besluttede vi dog ret hurtigt at vi ville hurtigt videre, i samråd med en guide fra Nick Tours (jysk rejsers samarbejdspartner), fandt vi en bus til Ubud torsdag morgen.
Ubud er Balis holistiske centrum. Balis befolkning er primært hinduister, men Ubud er klart det mest religiøse og spirituelle område på Bali. Der er kommet en del flere turister til denne by de seneste år, grundet filmen "Eat, Pray and Love", hvor Julia Roberts ligger vejen forbi denne by.
I Ubud boede vi på et guesthouse der omringende et tempel. Templet var altså i midten, og så lå der små klynger af gæstehuse rundt om. Dette er sådan et traditionelt balinesisk hjem ser ud. ALLE hjem har deres eget tempel og familien bor så rundt om, med et hus til køkken, et hus til stue, et til soveværelse osv. Derfor var det meget sjovt at bo i de omgivelser. Det var en hyggelig lille oase med træer og blomster. I baggrunden kunne man høre haner gale og høns klukke.
Den første dag i Ubud gik vi en tur i området og smagte forskellige slags helsejuice. Bl.a. fik vi et hvedegræs-shot (der smagte af græs) og en appelsin, ingefær og gulerods juice. Om aftenen spiste vi på en balinesisk restaturant, jeg havde læst om i politikken: Nomad. Den serverede bl.a. tapas, 12 små balinesiske retter for 2. Det fik vi, og det var smadder lækkert. Dagen efter gik vi en tur på 8,5km i rismarkerne omkring Ubud, det var helt fantastisk, vi tog billeder og gik bare derudaf og hyggede på egen hånd. Derudover bød Ubud på en flertimers cykeltur. Heldigvis blev vi kørt op om formiddagen med et stop hos en kaffe producent: Luwak. De får nogle små pelsdyr til at spise bønnerne, derefter fiskes de ud af efterladenskaberne og renses og ristes. Sikke en delikatesse! Derefter kørte vi videre opad bjerget og havde fra toppen en flot udsigt over en stor vulkan. Så gik turen nedad på mountainbikes i raskt tempo! Om aftenen yndede vi os selv en gang massage og ansigtsbehandling 1½times forkælelse for 100kr pr. næse.
Ubud blev vores sidste stop (for nu) på Bali. Vi tog vi bussen i søndags (d.28) til byen Padang bai, hvor man kan sejle til Lombok. Vi ville egentlig bare have været fortsat til Gili Island, men måtte et stop forbi byen Mataram for at få forlænget vores visum. I lufthavnen får man 30 dages visum, vi havde forhørt os på den indonesiske ambassade i Danmark. Her sagde de, at i 'imigration' i lufthavnen kunne man få det forlængede visum. Dette kunne dog ikke lade sig gøre, men vi fik at vide vi bare kunne betale bøden på 130USD pr. overskrevet dag - øh nej tak!
Nå - men vi sejlede fra Padang bai til Lombok, og her tog vi en taxa ind til Mataram og blev sat af i nærheden af imigrationskontoret som ville åbne mandag morgen. Der var varmt og beskidt, så det var en lang aften/nat, men mandag morgen fik vi afleveret pas og ansøgninger og tog derefter en taxa ud til vandet igen. Vi sejlede til Gili Trawangan, og ankom her i går ved middagstid - her er henrivende. Vi fandt en lille bungalow til 125kr pr. nat. Vi har nu fundet ud af at det er en rimelig pris for hvad vi får (som ikke er andet end en seng, en vifte, bad, toilet og en teresse). Der er ca. 100m. fra os til vandkanten, så det er liiige til at holde ud. Vandet er tyrkis og palmerne grønne. På gili øerne er det ikke tilladt at køre hverken bil eller motorcykel, dette for at beskytte mijøet, derfor er der cykler og hestevognstrafik i stedet.
I går aftes nød vi en smuk solnedgang på øens sydvestside. Vi bor på østsiden. Øen er ikke stor, og man kan cykle rundt om den på 1½ times tid. Ved siden af denne ø, ligger to lignende øer: Gili Meno og Gili Air. Disse skal vi også besøge mens vi er her. De næste par dage skal gå med at tage et dykker certifikat, vi er skrevet op og begynder i aften med en kort introduktion. Torsdag skal vi så hente vores pas i Mataram igen, og fredag fortsætter dykningen og livet i paradis på disse øer.
Det var det for nu, vi skal ud og spise på et stort foodmarket lige i nærheden. I morgen starter dykkereventyret for alvor!
KH. R + S!
- comments