HEJ IGEN!!

Den 19. oktober ankom vi så til Jakarta. Fra andre backpackere havde vi fået at vide, at byen var stor, beskidt og ikke værd at besøge. Det holdte dog ikke os tilbage, vi skulle selvfølgelig opleve hovedstaden! Vi havde indlogeret os på et middelklassehotel, i en ”backpackerstreet”, der var fyldt med bungalows, hostels m.v. Vi ankom til hotellet omkring klokken 12.00 lokal tid. Vi havde booket to overnatninger, så tiden skulle bruges fornuftigt. Vi tog derfor direkte fra hotellet og hen til en af de største malls i Asien. Vi shoppede igennem og ”allerede” ca. 10 timer senere var vi færdige. Vigtigste indkøb var en boks til vores kamera, så vi kan have det med under vandet. Men lidt tøj blev det vist også til. Dagen efter skulle vi så være en smule mere kulturelle. Vi havde fået af vide hjemmefra, at havnen var værd at se, hvorfor første stop på turen var havnen i Jakarta. Havnen bar meget præg af at have været besat af hollænderne og der var adskillige bygninger som stod flot endnu. Vi fandt en lokal fisker, der tog os på en rundtur i havnen set fra søsiden. Det var fantastisk at se flere hundrede gamle træbåde samlet på et sted og det myldrede med lokale arbejdere, der dog alle fandt tid til at stoppe op og hilse på os. Efter havnen gik turen til et lokalt loppemarked, hvor alskens lokale ting blev solgt, herunder håndværk, grammofonpladeafspillere, dykkerhjelme fra fortiden og smykker. Et rigtig hyggeligt lille lokalt marked, hvor man nemt kunne have brugt mange penge. Sidste stop på turen var Monas, der er ”nationalmonumentet”. Da vi ankom til parken som monumentet er i, så vi, at der var samlet over 100.000 mennesker i parken til noget der mest mindede om 1. maj i Fælledparken. Indonesien havde netop valgt en ny præsident der skulle indsættes denne dag, hvilket blev fejret i parken med dans, koncerter og taler. Et helt fantastisk syn – også monumentet. Som en god afslutning på dagen valgte vi at tage til hotel Shangri-La, der var kendt for en overdådig buffet. Og overdådig var den! Der var specialiteter fra så mange forskellige lande, at det ikke kan gøres op på to hænder. En perfekt afslutning på dagene i Jakarta og turen gik nu videre til Yogya (Yogyakarta).

Yogya er en større by i midten af Java, kendt som den kulturelle hovedstad i Indonesien. Vi ankom d. 21/10. I nærheden af byen ligger Borobodur, som er et 1200 år gammelt buddistisk tempel. Templet er bygget med 2 millioner sten, og der er hugget små historier ind i blokkene. Historierne viser verdenen domineret af passion og ønsker, hvor de gode belønnes med en reinkarnation til højere form for liv, og hvor de onde straffes med en lavere reinkarnation. Vi stod tidligt op d. 22/10 og blev kørt til et solopgangspunkt, vi skulle gå lidt op, og herfra kunne vi se solen stå op over Borobudur. Derfra blev vi kørt hen til selve templet, det var et smukt og fascinerende syn og der var ikke så turistet på det tidspunkt, på trods af at Borobudur er Indonesiens største turist attraktion. Vi gik urets retning (som man skal ifølge buddhismen) rundt om stupaen, templets top, tre gange. Kl. 8.30, var vi færdige med at nyde templet og omgivelserne bestående af palmer og rismarker. Vi nåede dog ikke helt ud, før de første skoleklasser og lokale turister havde overtaget området, og de kunne ikke dy sig for at spørge om billeder med turistattraktionen ”Rasmus med de hvide hår”…

Dagen før, nåede vi ud og se solnedgangen over Prambanan, der er bygget omkring år 800-1000. Det er et af Indonesiens flotteste hindutempler, men er desværre blevet beskadiget over flere omgange af jordskælv – senest i 2006. Hovedtemplet er dog genopbygget, og man arbejder stadig på resten. Templerne er præget af historier om de forskellige hinduistiske guder, og eftersom halvdelen af Java dengang var buddhistisk, er der også en del buddhistiske træk ved byggeriets design. Solnedgangen var smuk, og området er stort og minder om en park med hyggelige stier, buske og træer.

D. 23/10 stod på afslapning og læsning. Vi blev på værelset hele formiddagen og læste og slappede efter et par kulturelle dage, og en del transport tid dagene forinden. Om eftermiddagen ville vi ned og se Kraton, Sultanen af Yogyas palads og en indhegnet by som er hjem for over 25.000 mennesker. Paladset er bygget mellem 1755-1756, og huser fortsat Yogyas sultan. Dette var lukket d. 23., så vi nåede det lige om formiddagen d. 24/10, inden vi tog i lufthavnen.

Turen gik nu med fly til Manado i nord Sulawesi, hvorfra man kan sejle til en lille ø ’Pulau Bunaken’ på 45 minutter. Vi landede sent om aftenen, og sov bare på et hotel tæt på havnen, så vi hurtigst muligt kunne komme ud til øen dagen derpå. Bunaken er en lille ø omringet af koralrev. På trods af det er det mest turistede område i nordsulawesi, havde vi læst at øen var fri for ressort-områder, og havde bevaret ø-sjælen. Det kunne vi ikke være mere enige i. Man boede i bungalows ved stranden, og man betalte en pris der inkluderede 3 måltider, samt vand m.m. Der var ingen butikker, ingen hæveautomater eller biler. Det var i sandhed et afslappende sted vi havde fundet. Men – vi var der ikke kun for afslapningens skyld. Selvfølgelig skulle vi se nærmere på de smukke koraller og livet under vandet. Næste morgen tog vi derfor ud for at dykke to gange, hvilket viste sig at være lige så fantastisk som vi havde håbet på. Korallerne var utrolig farvefyldte og der svømmede konstant tusindvis af fisk omkring os, ligesom der var masser af havskildpadder. Eftermiddagen blev brugt til afslapning og læsning (der var ikke rigtig andet valg). Den 27. var i store træk en kopi af dagen før, dvs. dykning og masser af afslapning. Aftenen blev dog også brugt sammen med de lokale og fire andre backpackere på stranden, hvor der blev indtaget rigelige mængder af palmevin med cola. Smagen minder lidt om en porter fortyndet med cola, så helt galt synes vi ikke det var. Meeen efter glas nummer seks var det knap så lækkert, men som sagt - ned kom det. Den 28. var det så tid til at tage afsked med ø-livet for denne gang. Men inden blev det lige til en gang snorkling, hvor vi endnu engang oplevede livet under vandet. Vi havde aftalt med en lokal (den samme der sejlede os til øen), at han skulle komme og sejle os tilbage, men havde herefter intet set til ham. Men da klokken blev 13.30 ankom han – Simon – og var klar til afgang. Turen gik herefter til Manado, hvor vi havde en enkelt overnatning inden vi skulle flyve tidligt næste morgen. Herfra skulle vi videre vores sidste destination, Kuta Beach på Bali!

Den 29. oktober ankom vi så til Bali, hvor turen gik videre til Kuta Beach. Kuta er meget anderledes end de andre steder vi har været, idet her er utrolig turistet. Der er fyldt med ressorts, souvenirbutikker, diskoteker, barer, Mc´D, Burgerking og Starbucks. Den første dag blev brugt på stranden og afslapning efter vores tur fra Manado. Forinden nåede vi dog, efter vores bedste overbevisning, at blive snydt af TripAdvisor og Agoda da vi skulle booke hotel. Vi fandt et hotel på hovedgaden i Kuta Beach, via TripAdvisors app som så lækkert ud, vi læste om hotellet og så billeder, klikkede videre til prisen, der lå på 178 kr. pr. nat, klikkede videre for at sammenligne med andre tilbud, 178 kr. (hos Agoda.com) stadig var det billigste. Vi klikkede derefter videre, og intastede betalingsoplysninger, herefter en bekræftelse, men på et andet hotel. Vi havde taget et screenshot for hver gang vi klikkede videre. Det viste sig, at når man klikkede videre fra step 3 til step 4, hvor man skal indtaste betalingsoplysninger skifter de hotellet. Dette hotel lå på samme adresse, men var ikke så lækkert som det andet. Vi har indsendt billeder m.v. til Agoda, men deres kundeservice var ikke særligt hjælpsomme. Derfor kan der kun lyde en opfordring herfra om at passe på når man bestiller igennem Tripadvisor og Agoda!! Men vi besluttede at huske det gode humør og opgav den inkompetente kundeservice hos Agoda.

Den følgende dag besluttede vi os for, at det var tid til at lære at surfe. Vi lejede derfor hver et surfbræt i to timer, og en undeviser i en enkelt af de to. Hurtigt kom vi op og stå på brættet og surfede derudaf. Efter en time var vi helt færdige, og satte os og så solnedgangen med en kold øl. Den sidste times surfing gemte vi til dagen efter. Derfor stod vi dagen efter op i god tid, og gik ned til stranden for at surfe, denne gang helt uden lærer. Det gik såmænd ganske godt, og vi kom hurtig ind i rytmen, med at ride på bølgerne. Herefter stod der afslapning på programmet, dvs. lige indtil vi skulle på tur. Vi havde dagen forinden bestilt en tur til Mount Angung (en vulkan) der måler 3142 m. Programmet hed sig, at vi skulle af sted klokken 23. fra vores hotel, hvorefter opstigningen skulle begynde klokken 01.00, så vi kunne nå solopgangen kl. 06.00. På grund af diverse ceremonielle handlinger på vulkanen (der er hellig), oplyste firmaet vi havde købt turen af, at turen ikke længere tog omkring 4 timer op og 4 timer ned, men nu 6 timer op og 6 timer ned. Vi sagde OK til dette og blev hentet kl. 21.00 om aftenen, vi kørte i 1,5 times tid og derfra begyndte opstigningen til toppen. Vi startede 1100 meter oppe og skulle derfor tilbagelægge 2042 højdemeter fordelt på 10 km op og herefter ned igen… puha! Vi havde fået at vide, at det ikke var noget særligt og at man bare skulle have lange bukser og en t-shirt på. Da de lokale normalt fryser væsentlig hurtigere end vi gør, valgte Sara lange bukser og t-shirt, mens jeg valgte t-shirt og shorts. Noget vi senere kom til at fortryde. Den første time gik ganske fint, selvom det fik ganske kraftig op fra starten. Efter ca. en time begyndte det for alvor at gå op, og da den smalle sti var fyldt med løse sten og jord, var det ikke nemt at komme op og flere steder måtte man bruge lianer for at klatre op. Flere steder gled vi (og ligeså guiden, så helt håbløse var vi ikke) og temperaturen begyndte også hurtig at falde, så humøret var ikke helt på toppen hele vejen. Men vi fortsatte ufortrødent. Klokken ca. 04.00 nåede vi ca. 2500 højdemeter, hvorfra det nærmest stod på klatring til toppen. Det blæste nu rigtig kraftigt og flere steder var vi ved at vælte på grund af blæsten. Vi havde fået udleveret et sæt regntøj, hvilket var det eneste vi havde på udover det førnævnte. Så vi frøs noget så grusomt. Havde det været så koldt længere nede, er det ikke sikkert vi var nået hele vejen til toppen. Langt om længe nåede vi toppen, lige tids nok til at se solopgangen. Blæsten var dog så kraftig og kold, at vi klaprede tænder og frøs helt vildt og turen på toppen varede derfor kun 10 minutter inden vi begyndte at gå ned. Vi kunne simpelthen ikke være der længere på grund af kulden. Turen ned var, måske modsat hvad man skulle tro, hårdere end turen op. Dels var benene udmattede, vi frøs helt vildt og trætheden begyndte at indfinde sig. Læg dertil de samme glatte og løse sten og sandsynligheden for styrt er forøget ganske væsentligt. Og det blev da også til flere ture på r…n på vej ned. Hver gang man faldt var det som om energien forsvandt fra kroppen, og man skulle virkelig samle sig inden man kunne rejse sig op igen. Samtidig blev kroppen fyldt med flere og flere hudafskrabninger og blå mærker og overskuddet forsvandt ligeså. Vores guide holdt mig i hånden for at hjælpe i ny og næ, og Rasmus kæmpede sig godt ned. Men vi måtte hele tiden hjælpe hinanden med at holde humøret oppe. Vores guide sagde, at det langt fra var alle der kom op på toppen, at det i sig selv var flot, for flere vendte om. Måske han sagde det for at få os til at føle os bedre J - Men der var en anden pige med en anden guide, der vendte om i løbet af natten, så det fik os til at føle os lidt seje. Endelig efter 5,5 time var vi nede igen, med vabler, blå negle og jord overalt. Men vi gjorde det, og udsigten på toppen VAR fantastisk!!

Vi var retur i Kuta på vores hotel kl. 13.30 ish og efter lidt mad og et laaaangt bad var vi klar til en udvidet eftermiddagslur. Vi sov i 5 timer var vågne lidt og sov derefter til næste morgen. Vi nåede lige vores egen vinsmagning på Bali med deres Hatten vin. Det var en oplevelse med få stjerner for vin, men selskabet var skønt J

Vi befinder os nu i Vietnam, vi startede ud med Hanoi. I Hanoi gik vi tur i ”Old Quarter”, hvor man kan købe alt muligt mærkeligt. Der er gader, hvor der sælges stålting, gader med lejetøj, gader med tape og gader med garn. Så er der foodmarkets, her køber de lokale grøntsager, fisk, krydderier og kød op til flere gange dagligt, da vietnamesisk mad er meget friskt. Derudover bestod sightseeing i Hanoi på et besøg i et gammelt fængsel og en universitetspark. Vi lagde også vejen forbi Ho Chi Minhs (deres folkehelt) mausoleum. Desværre er Ho Chi Minhs balsamerede lig, i Rusland 3mdn. om året til vedligeholdelse, så han var ikke hjemme. Vi så i stedet et museum om revolutionen i Vietnam, samt den store park der er grundlagt omkring hans gamle hjem og præsidentpaladset. Efter et par dage med sightseeing og VIRKELIG lækker mad, hoppede vi i går på en sovebus kl. 22.30. Bussen kørte hele natten, og kl. 5.30 var vi fremme i den nordlige by, Sapa. Sapa er kendt for dens smukke natur. Vi er omgivet af bjerge og de grønneste rismarker. Vejret er regnfuldt og der ligger sig en misty smuk tåge henover bjergene, det giver et fantastisk lys. I dag har vi været på et 6 timers trek for at se nærmere på landsbyerne omkring sapa. Vi har gået rundt i rismarker, mudder og regn hele dagen og det var det hele værd. I morgen vil vi leje en knallert og køre lidt rundt i omgivelserne. Men lige nu putter vi under dynen på eltæppet i vores ikke-opvarmede værelse.

I morgen aften går turen tilbage til Hanoi, og derfra videre til Halong Bay. Det bliver noget helt andet end Sapa, men vi glæder os alligevel :)

Vi håber I alle har det godt,

Alt det bedste

- Rasmus og Sara