Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom med fly til Salvador fra Rio. Vi orkede ikke endnu 30 lange timer i bus, saa vi undersoegte muligheden for fly, og da det viste sig at forskellen paa en busbillet og en flybillet kun handlede om ca. 50 danske kroner, besluttede vi os hurtigt for at det var en god ide. Vi tilbragte kun tre dage i Salvador. Vi havde jo vaeret her foer, men vi syntes, det kunne vaere sjovt at se byen igen uden karneval. Vi boede denne gang i den gamle bydel, Pelourinho, som er meget chamerende, men ogsaa meget praeget af turismen. Vi havde daarligt vejr hver dag, saa vi fik ikke set en masse. Den ene dag tog vi en bus til Praia do Forte, hvor der var et skildpadde projekt sat op. Det er et stort reservat for skildpadder, da det er en truet dyreart, isaer i Brasilien, hvor der er rigtig mange, som fanger skildpadder, hvilket ikke er lovligt. Der er derfor blevet sat et stort projekt i gang i hele Brasilien, hvor de saetter reservater op for at hjaelpe skildpadderne. Det var rigtig godt og Rose var taet paa at tage nogle af deres babyskildpadder med sig hjem :)
Ellers noed vi bare stemningen i den gamle bydel og fik spist en masse acarajé. Acarajé er en meget typisk spise i Salvador, som de staar og saelger paa gaden rigtig mange steder. Vi fandt aldrig rigtig ud af, hvad det bestod af, men det smagte rigtig godt. Vi har senere hoert at de fleste faar problemer med maven foerste gang, de spiser det, da det kan vaere lidt haardt at fordoeje, men det slap vi heldigvis for!
Nu gaar turen videre mod Recife, hvor Rose var paa udveksling i 2006/2007.
- comments