Profile
Blog
Photos
Videos
Kaere alle
Nu er det blevet tid til opdateringer fra selveste karneval i Salvador, Bahia! Naar der er karnaval i Brasilien, gaar alt andet naesten i staa. Alle er ude og feste, og butikker og restauranter lukker tidligt, hvis de da ikke holder lukket gennem hele karnevallet. Det er uden tvivl det stoerste event i Brasilien, og derfor havde vi allerede inden vi rejste afsted fra Danmark, booket et hostel, da det naesten er umuligt at opstoeve kort foer karneval. Det skulle dog senere vise sig at give bagslag og volde os kaempe problemer, men foerst lidt kort om karneval i Salvador: Salvador er hovedstaden i delstaten Bahia og karnevallet er ét af de mest kendte og stoerste. Byen er kendt for sin meget specielle kultur, der har tilknytning til Afrika, hvilket man ogsaa klart kunne maerke under karnevallet. Desuden er karnevallet i Salvador vidt forskelligt fra karnevallet i Rio, som bestaar af parader og sambaoptog. I Salvador er man MED i karnevallet, danser i de forskellige parader, og det bliver faktisk kaldt for "Folkets karneval".
Som sagt havde vi i god tid booket et hostel med det maerkelige navn SLEEP WELL SALVADOR. Vi ankom sent om aftenen i taxa til en lille og skummel gade og pludselig stopper chauffoeren og siger, at her skal vi af: En hvid, tillukket og ikke saerlig hostel-agtig bygning. Rose hoppede ud og ringede paa, bare for en sikkerheds skyld, og pludselig blev vi moedt af en ordentlig MAMA, som var fuldstaendig oppe at koere og meget meget glad. Hendes navn: MAMA JOE. Hun kunne overhovedet ikke stoppe med at snakke, en blanding af daarligt engelsk og portugisisk, om at hendes soen var skuespiller og at hun havde hele 5 soenner, men at VI var hendes piger, hvilket selvfoelgelig var meget soedt, men ogsaa temmelig skraemmende. Vi havde ikke nok penge paa os til at kunne betale for hele opholdet, da man kun kan haeve 500 REAIS om dagen (og mama Joe tager ikke dankort), og det var hun bestemt ikke tilfreds med. Vi gav hende derfor det vi havde, 400 REAIS i alt (ca. 1500 danske kroner). Saa blev vi endelig vist op til vaerelset. Vi havde booket et 6-personers vaerelse, men nej. Det viste sig nemlig, at "hostellet", SLEEP WELL SALVADOR, var Mama Joes eget hus og derfor var der kun TO vaerelser til i alt 17 personer med kun ét badevaerelse (og intet toiletpapir). Vi var rent ud sagt maalloese. Der STANK af kattepis, og det var noget saa klamt. Vi besluttede os dog for at gaa i seng og haabe paa, at alting ville se lysere ud naeste dag, men nej: Kl. 7 naeste morgen kommer Mama Joe pludselig listende ind paa vores dorm og vaekker den meget morgensure Rose. Hun siger en masse underlige ting og giver Rose et visitkort til et andet hostel, som er rigtig godt, for hun og hendes soen vil vide, om vi bliver paa hostellet. Rose fik fremstammet et "Si, si" i soevne og saa to timer efter kommer hun IGEN op og snakker loes om det andet hostel og at hendes soen vil vide, om vi bliver, for ellers giver han sengene til nogle andre,og vi skulle simpelthen haeve de penge til at betale for vores ophold inden kl. 12!!!
I mellemtiden vaagner alle pigerne, og vi diskuterer frem og tilbage om hvorvidt, vi skal blive eller ej. Ikke nok med at Mama Joe vaekker os; om natten har Mette O og Rose haft besoeg af de meget omtalte (blandt backpackere) BEDBUGS, som er de klammeste smaa insekter, der bider og kravler paa dig om natten! Dette resulterede i voldsom eksem og kloe overalt paa Mette og Rose, som efter et par dage maatte tage antihestamin for at komme sig helt, for bedbugs er ikke nemme at komme af med! Bonusinfo: Der har ikke vaeret bedbugs i Danmark i over 200 aar. Det var simpelthen for klamt. Vi blev enige om at forlade stedet, og Marie og Rose gaar derfor ned for at tale med Mama Joe om at faa pengene tilbage - vi gav hende 400 reais, men prisen for en nat var kun 120 reais, saa vi ville gerne have resten tilbage, og dér gik tingene for alvor galt: Mama Joe fik et flip. Hun skiftevis graed, skreg og GRINEDE og kunne ikke forstaa noget som helst. Nar vi talte engelsk, talte hun portugisisk og omvendt. Hun lod os ikke faa et ord indfoert og blev ved med at sige at hun intet ansvar havde, det var hendes soenner, og vi stod i naesten en time og "diskuterede" med hende , men hun naegtede at indroemme, at vi skulle have penge tilbage. Hun raabte og graed, og til sidst gav vi simpelthen op og var rasende. Vi gaar derefter op og igang med at lede efter et nyt sted at bo og soeger paa hostels og lejlighed. Pludselig kommer Mama Joe op og gaar hen til Mette O og raaber: "I LOOOOOOVE YOOOUUU" og krammer hende vildt og voldsomt! Den arme Mette vidste ikke, hvad hun skulle goere af sig selv, og da Mama Joe vender sig mod Sara med udstrakte arme skynder Sara sig at sige "NO!". I mellemtiden har Rose faaet fat paa en hollansk kvinde, der udlejer lejligheder og hun har én tilbage. Da vi ikke har lyst til at blive og ikke kan finde et nyt hostel, siger vi simpelthen ja og forlader Mama Joe for good. Inden vi tog afsted, fortalte en fyr paa hostellet, at Mama Joes soen om morgenen havde vaeret der med nogle backpackere, som var villige til at betale mere for et vaerelse, og det var simpelthen derfor, hun ville have os ud af sit "hostel".
Vi moedtes med Anne Marie, den hollandske udlejer, som var noget saa soed og hjaelpsom. Vores lejlighed (to-vaerelses med koekken, bad og toilet - ingen bedbugs) laa 10 minutter fra det centrale karneval i Barra, ned til vandet, hvor der konstant var fest i gaderne. Det er saadan under karneval i Salvador, at man foelger en karnevalsblog eller en trio, som er en kaempe vogn, hvor forskellige kunstnere optraeder. Folk danser foran og bag vognene helt op til centrum, hvorefter den naeste vogn gaar igang. Det er utrolig underholdende at se paa og meget fascinerende, for brasilianerne kan i den grad danse som ingen andre kan. Vi opholdt os mest i Barra, men en enkelt aften tog vi ogsaa til den gamle bydel Pelourinho, hvor man i den grad kan maerke de afrikanske roedder. Vi saa store optog med afrikanske trommer og dans, og folk var klaedt ud og noed bare den specielle stemning, der opstaar under karneval. Igen var der alt for mange anmasende og klamme fyre, som kunne finde paa at hive i os og roere ved os, hvilket gjorde at vi aldrig rigtig fik fred, men vi blev fantastisk gode til at beskytte hinanden og holde oeje. Alt i alt var det en vild oplevelse at faa med: Karneval i Brasilien! Vi havde nogle skoenne dage, men da det var ved at vaere slut, gjorde det os nu ikke saa meget. Planen var egentlig at tage til oeko-oen Ilha Grande med det samme, men foerst valgte vi at goere et kort stop i den lille by Ouro Preto.
Alt for denne gang, vi har det godt og tiden gaar alt, alt for staerkt!
P.S. Vi har desvaerre ingen billeder fra karneval. Naar vi skulle ud, tog vi kun det hoejst noedvendige med os, da kaneval i Salvador kan vaere ret farligt.
- comments