Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er det endnu engang blevet tid til opdateringer fra Amazonas! Vi ankom fredag den. 15 til Manaus, som rent ud sagt ikke er en by at skrive om, saa det vil vi ikke bruge tid paa. Vi bookede straks pladser ombord paa baaden til Tabatinga, som sejler over Amazonas, og onsdag den 20. april tog vi afsted. Der var ca. 100 passagerer ombord og kun fem backpackere, os selv inkluderet. Vores haengekoejer var blevet haengt op, heldigvis sammen med de andre backpackere: Andreas fra Tyskland og Amit og Sharaf fra Israel. Turen ned ad Amazonas varede syv dage og var baade en positiv, men til tider ogsa lidt negativ oplevelse. Naturen er noget helt for sig, og vi er i hvert fald kommet frem til, at det ikke kan sammenlignes med noget andet. Der er noget magisk over det og en meget speciel atmosfaere, som man ikke oplever noget andet sted. Vi har aldrig set saa smukke solnedgange foer, og af og til var vi heldige at spotte de lyseroede (ja, lyseroede) delfiner. Med det sagt er vi kommet til den konklusion, at brasilianerne er bange for stilhed. Der blev konstant spillet hoej musik, samtidig med at tre forskellige fjernsyn var taendt, og alle tider paa doegnet blev der afspillet ringetoner paa diverse mobiltelefoner, hvilket ingen mening giver kl. 5 om morgenen! Udover det blev den samme mad serveret HVER eneste dag uden undtagelser: Pasta, ris, boenner og koed. Laekkert til at starte med, men efter tredje dag giv vores tanker langt vaek hen til burger, pizza og andre laekre sager. Ud af fem toiletter havde to af dem braet. Sidst, men ikke mindst, gjorde den hoeje luftfugtighed det nogle gange ulideligt at vaere paa baaden, da det var vanvittigt varmt, og om aftenen svaermede det altid med en haer af myg OG de uhyggelige, klamme og store flyvende biller PLUS en masse andre maerkelige og irriterende insekter. Maerkeligt nok var vi de eneste to, som gjorde brug af vores myggenet, hvilket var til stor fornoejelse for de andre passagerer! Vi fik tiden til at gaa med boeger, snacks, Ipods og BOHNANZA (et tysk kortspil, som Andreas laerte os), og ellers fik vi slappet af og nydt Amazonas ro.
Fire dage ville have vaeret nok, og vi var temmelig glade, da vi endelig ankom til Tabatinga, selvom det var midt om natten, og alting var lukket. Om morgenen tog vi til politistationen og fik stemplet vores pas (udrejse fra Brasilien). Tabatinga ligger lige paa graensen til Columbia og Peru, og paa fem minutter kan man tage en speedbaad til ét af de to lande. Vi tog til Santa Rosa, Peru. Der fandt vi et "hostel", som mindede om lille faengsel, men det var meget, meget billigt - 30 kr. pr. nat! Vaerelset bestod af en haard, haard seng og intet andet, men heldigvis var det kun for en halv nat, da kl. 3 om natten tog med en speedbaad til Iquitos, som er en stoere by i Peru. Her er vi nu og har det rigtig godt. I morgen gaar turen til Lima og vi ser meget frem til tredje kapitel af vores store eventyr: Peru.
- comments